Den perfekte faux fur

munthe-simonsen

Jeg går ikke med pels mere. Jeg har gjort – meget endda, jeg har også blogget om det. Men jeg er blevet ældre og jeg har lært nye ting. Jeg har lært at nogle ting er nødvendige, andre ting er blot luksus. Og at der findes en masse pænt imiteret læder og smukke faux furs. Derfor er jeg i fuld gang med at sælge ud af gamle tasker og pelse, og det føles rigtig fint at bytte det hele ud med én rigtig pæn og vellavet faux fur. For modeindustrien er heldigvis også blevet klogere, og rigtig mange store modehuse laver nogle super fine “falske” pelsjakker. Man kan diskutere, hvorfor man overhovedet har lyst til at imitere og bevare looket, hvis man synes, det er forkert. Personligt synes jeg, at det varme, fluffy look er rigtig pænt og feminint til vinteren. Pels er – eller var – en modeklassiker, og selve pelsene og det de symboliserer fortjener måske langsomt at forsvinde på diverse vintage-markeder – dog ikke ens betydende med, at man ikke kan bevare looket i en opdateret udgave.

Så da jeg var et smut i Munthe butikken den anden dag, måtte den her pæne jakke altså med hjem (det skal lige siges, at der gik et øjeblik, før jeg opdagede, at det var en faux fur). Den er utrolig blød og så kan jeg godt li’ alle de forskellige farver, som gør den mere spændende og iøjenfangende.

Vil du selv på jagt efter en faux fur til vinteren, finder du en liste over pelsfrie brands i Danmark her.

beautiful-fake-fur

Green obsession

green-living

1. Sofa fra Sinnerup her 2. Posters fra Kristina Krogh og Vee Speers, 3. Puder fra Skriver Collection og Cellbes, 4. Sengetøj fra Georg Jensen her, 5. Stol fra Gubi her, 6. Opbevaringskrukke fra House Doctor her, 7. Kop fra Kähler her, 8. Glas fra Bitz her, 9. Vinglas fra House Doctor her, 10. Kop fra Kähler her, 11. Salt og peber sæt fra Menu her, 12. Granitplade fra Louise Roe her, 13. Viskestykker fra Georg Jensen og Au Maison, 14. Tandbørstekrus og sæbedispenser fra Venezia, 15. Duftlys fra Skandinavisk her.

Hver gang jeg har ferie og får chancen og tiden til at se på hjemmets tilstand, får jeg altid en uhyrlig trang til at skifte ud, rykke om og gøre ved (gid man havde den samme trang til at gøre rent og sætte i orden). Nå, men i den her omgang har jeg altså kastet min kærlighed på alt der er grønt. Jeg fik overtalt kæresten til en grøn sofa, grønne puder, grønt køkkengrej, grønne pyntenips og et væld af planter, men det er som om, at det bare aldrig helt er nok. Alt i grønt og træ – send det bare i min retning.

Hjemmelavet badesalt med lavendel, rosmarin, pebermynte og eucalyptus

1 2 3

Mors dag er lige om hjørnet og står du med lørdag fri til at fremtrylle hjemmelavede gaver, er den her opskrift oplagt til at varme mors hjerte – og fødder. Mors dag er godt nok en amerikansk ting, men også en meget gammel tradition helt tilbage fra 1800-tallet. Af alle mærkedage og traditioner synes jeg, at netop mors dag gerne må betyde noget. Om det så bare er en buket blomster eller et opkald er underordnet – jeg synes blot, at mødre mest af alt fortjener en dag, hvor de bliver anderkendt en smule. Jeg er selv opvokset i et hjem med en alenemor, som har givet os alt sin energi og givet afkald på så mange personlige behov, for at give sine to børn den bedst mulige tilværelse. Taknemligheden for det ophører aldrig, uanset hvor gammel man bliver. Derfor synes jeg, det er enormt hyggeligt at finde små påfund der kan give hende lidt glæde og afslapning til gengæld for indsatsen.

Badesalten her er enormt nem og hurtig at lave. Når du først har ingredienserne i hus er det blot at svinge dem sammen og så afsted. Både de æteriske olier og de resterende ingredienser kan findes i helsekostbutikker, så har du en liggende i nærheden kan du klare den her gave på ingen tid. Du skal bruge:

  • 1 dl. natron
  • 2,5 dl. epsom salt (fås i helsekostbutikker og enkelte Matas butikker)
  • 5 dråber eucalyptusolie
  • 5 dråber rosmarinolie
  • 10 dråber pebermynteolie
  • 20 dråber lavendelolie
  • 1 spiseske rosmarinblade
  • 1 spsk lavendelblomster (du kan enten købe færdigtørrede blade – findes i de fleste helsekostbutikker – eller købe frisk lavendel og lyntørre bladene i ovnen ved meget lav varme og åben ovndør)
  • Patentglas
  • Evt. pynt til glassene

Når først du har alle ingredienserne på plads, kan du gå i gang. Bland epsom salt og natron grundigt sammen. Tilsæt de forskellige æteriske olier – har du lyst til at bruge andre dufte, kan du blot gøre det, men prøv dig langsomt frem med mængderne. Rør olierne ud i saltblandingen til der ikke er nogen klumper. Bland til sidst rosmarin- og lavendelblade i og vend det hele godt.
Portionen her kan fylde tre 200 ml. patentglas. Så har du til flere mødre, der trænger til en smule ro og forkælelse. Og måske et enkelt glas til dig selv. Vi trænger vel alle lidt, mødre eller ej.
Blandingen er oplagt at bruge i fodbad til trætte fødder. Jeg opløser omtrent 3-4 spiseskefulde af blandingen i varmt vand per gang.
Epsom saltet – eller magnesium sulfat – har en række positive virkninger, når det opløses i vand. I den her sammenhæng bløder det opløste salt musklerne op og reducerer ømhed og smerter efter en lang dag. De æteriske olier kan både have en fysisk og psykisk effekt. Lavendelolien har en beroligende og afstressende effekt på hjernen, pebermynteolien løsner musklerne og forbedrer blodgennemstrømningen, rosmarinolien renser og fugter tør hud, imens eucalyptusolien tilfører en frisk og ren duft til fodbadet. Kombinationen er lig ren velvære. Skal det være ekstra godt, kan du også supplere gaven med en hjemmelavet body scrub med kokos og grape og en tilhørende body butter med citron og vanilje.

Bind en pæn sløjfe, måske en frisk blomst og et kort om glassene og så har du en hjemmelavet, omsorgsfuld, simpel og kærlig gave at give.

4 5 6

Goyogi åbner i København

goyogi-koebenhavn

Et lille tip til alle yoga-elskere i København. Danmarks dejligste yoga-butik, som indtil nu kun har holdt til i Aarhus, åbner lige straks deres første butik i hovedstaden.
Butikken åbner på Dag Hammerskjolds Allé 42a nu på lørdag d. 1 april kl. 10. Butikken kommer blandt andet til at forhandle Lululemon, Manduka, Reebok, Moonchild, K-deer og Onzie til både yoga, pilates, dans og almindelig træning.
Åbningen fejres med tilbud på tøj og udstyr, en bog-signering, gratis yogaundervisning, samt konkurrencer om gavekort til butikken.

Er man yoga-entutiast, er Goyogis farverige samling af udstyr og tøj et must-see (især hvis du har været vild med noget af det yogatøj og -udstyr jeg har med i mine indlæg og IG-posts – det er nemlig alt sammen fundet og købt hos dem).
Ekstra godt at vide: der er lækre goodie-bags til de første 30 betalende kunder. God fornøjelse til de der kigger forbi!

goyogi-koebenhavn-2

Fine flæser

1

  1. Kjole fra Asos her, 2. Jumpsuit fra Asos her, 3. Skjorte fra Boohoo her, 4. Kjole fra Caroline Constas her, 5. Skjorte fra Topshop her, 6. Skjorte fra Moves her, 7. Kjole fra H&M her, 8. Kjole fra Baum und Pferdgarten her, 9. Skulderbluse fra H&M her, 10. Top fra Ellos her, 11. Jakke fra MSGM her, 12. Bukser fra Topshop her.

“Frills” er key-word, når jeg online shopper for tiden. Der skal flæser på det hele! Bluser, skjorter, kjoler – endda sko. Det er både feminint, sofistikeret og elegant, og nettet vrimler heldigvis med mange fine bud på, hvordan flæse-tendensen kan bruges både til hverdag og fest – ovenfor ser I mine favoritter. Hvilken tendens er jeres yndlings for tiden?

Indlægget indeholder enkelte affiliate-links. 

Older posts