140417

nunoo-bag alimakka

Trøje fra Hellovintage (modtaget i gave), taske fra Núnoo Bags (modtaget i gave), bukser fra Monki og sko fra H&M.
I min nye yndlingsstrik, som måske kan give jer et hint om, hvorfor det er værd at tage ned og besøge Hello Vintage markedet, når man er til den slags. Strikken i selskab med min nye Alimakka taske fra Núnoo Bags i en dejlig, forårssandfarve. Jeg er vild med den, fordi der er så meget plads og så mange lommer til alt mit krims krams – og mit store, tunge, kamera. Praktisk og pæn!

Jeg hopper af – kan I have det dejligt.

050417

marine-blaa img_5536 2

Dagens look, helt baggårds-blogger-casual. Jakke fra Tiger of Sweden, kjole fra H&M, bukser fra Monki, sko fra H&M, taske fra The Bridge, ur fra Daniel Wellington. 
Et sjældent, men hyggeligt indslag til modeblog-kategorien. Min yndlings tendens for tiden går på at kombinere bukser, ankellange kjoler og støvler. Det kan varieres i det uendelige og giver et både casual og sofistikeret look. Her på vej til vintage-tøjmarkedet “Hello Vintage”, som afholdes på Godsbanen i Aarhus de næste par dage. I kan læse mere om det i mit forrige indlæg eller kigge forbi min insta-story (@annawurtz) og få et kig på nogle af de mange fine sommerkjoler, de har hængende der nede.
Og et andet lille tip; går du og lurer på et Daniel Wellington ur – måske ligesom det jeg har på her (som jeg lige skal huske at sige, er modtaget i gave) – kan du lige nu få 15% rabat på dit køb ved at bruge koden ANNAWURTZ, når du bestiller.

Det var vist det hele for nu – sov godt der ude.

100916

1 2 3 4

Kjolen er second hand, sko fra Rieker og taske fra Mulberry. Jeg forelskede mig i den her kjole sidste gang jeg var på besøg hos Hellovintage markedet på Godsbanen (det forhenværende Retroguld). Det er sådan et stykke tøj, hvor man tydeligt kan se, at det er fra en anden tid, men ser man på mønster og farvevalg kunne den ligeså godt være designet i dag. Jeg er i hvert fald helt vild med den slags – veninder og bloggerkollegaer kigger på den og siger “Den er rigtig meget dig”. Og det er lige hvad den er – kunne jeg få lov til at gå i løse, blafrende, knælange, mønstrede kjoler hver dag, så gjorde jeg det.
Hellovintage markedet vrimler med den slags skønheder, så er man selv til samme stil, bør man helt sikkert aflægge dem et besøg.

Billederne er fra i lørdags, hvor jeg brugte dagen sammen med en masse andre søde jyske bloggere til et enormt hyggeligt arrangement i Randers. Mere om det senere ♥

040916

Processed with VSCO with f2 preset

IMG_0051 IMG_0052

Jakke fra Selfhood, sko fra Nike, jeans fra Weekday, t-shirt fra Won Hundred og tasken er second hand.
Søndag med frokost og gåtur i Væksthusene i Århus, mens regnen silede ned udenfor. Selvom jeg synes, at sensommer er en dejlig ting, begynder jeg ligeså stille at længes efter efteråret og efterårsmoden; varme striktrøjer og tykke frakker.
Min seneste tilføjelse til garderoben er denne skønne vinter trench coat fra det nyopstartede århusianske mærke Selfhood. Den er på alle måde perfekt til den kommende sæson med sit klassiske udtryk, kombineret med en vindtæt membran og det varme uldstof. Jeg har længe ledt efter en mere feminin vinterjakke, og jeg synes at den her gør tricket, samtidig med at den med sit fine mønster er et helt outfit i sig selv. Selfhood er et nyt brand og forhandles derfor kun få steder for en start – du kan finde enkelte styles hos Bahne og ellers se resten af kollektionens fine striktrøjer og vinterjakker på mærkets hjemmeside, instagram eller pinterest profil.

 

150316

1

Dagens look. Bukser fra Gerry Weber, skjorte fra H&M og sneakers fra Nike.
Tøj på bloggen, et af de mere sjældne indlæg. I årenes løb, er bloggen gået hen og blevet mere og mere livsstilsorienteret med fokus på træning, vegansk mad, velvære og skønhed. Mode er dermed noget der fylder en hel del mindre, ganske enkelt fordi det ikke fylder særlig meget i mit liv længere. Jeg ser faktisk sådan her ud det meste af tiden, mest fordi en hverdag som lærer ikke ligefrem fordrer nytænkning og fremvisning af modens seneste tendenser.
Det er selvfølgelig ikke ens betydende med, at jeg som helt almindelig pige ikke stadig går op i tøj – alle piger gør det vel på et eller andet plan. Indlæggene kommer derfor stadig til at fylde lidt, for jeg synes stadig det er hyggeligt at dele – måske bare en snært mere virkelighedsnært, for nej, jeg render sgu ikke rundt i stilletter og små kjoler i hverdagen længere. Med alderen kan jeg mærke, at komfort og en afslappende fremtoning betyder mere end at gøre et bestemt indtryk. Så hermed mig på en helt almindelig tirsdag – oversized herreskjorter, kassebukser og sneaks.

2

Older posts