'Sov sødt'-læbepomade

Beauty savers i min makeup pung

1

Fordi jeg selv synes, det er fedt med input fra andre piger, når jeg skal finde ny inspiration til samlingen af beauty-produkter, bliver jeg nødt til at dele et par af mine hverdagshelte med jer også. For efter et par år i voksenlivet, synes jeg endelig, at jeg er kommet ret tæt på række produkter, som virker optimalt for mig. Måske de bliver skiftet ud, hvis jeg engang skal være gravid (og dermed må gå den helt kemikaliefrie vej) eller render ind i nogle helt mindblowing newcomers – men lige nu handler det mest af alt om, hvad der gør tricket, når man skal holde en pænt look på en lang arbejdsdag.

  1. Clinique Super City Block SPF 40. Jeg er så glad for, at den her dagcreme har fundet vejen ind i mit liv. Gid nogen havde fortalt mit teenage-jeg, hvor vigtigt solfaktor i dagcreme er. Jeg vil ikke lyve – min hud har virkelig taget skade af solens hærgen i mine unge år, nu i form af pigmentpletter og rynker – ikke lige noget man havde forventet som 28-årig. Derfor har jeg altid solfaktor på nu – som i altid, selv i overskyet vejr. Jeg synes selv, at jeg har søgt og afprøvet markedet, og den her virker altså bare. Den tørrer hurtigt ind, efterlader huden jævn og blød (og ikke olieret) og virker samtidig som en primer under make-uppen. Altid på med den – især de dage, hvor jeg arbejder meget ude.
  2. Youngblood Natural Mineral Foundation. Den er allerede så hypet, at jeg ikke behøver at sige mange ord om den. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvad den gør er fordele for min tenderende følsomme hud.
  3. MAC Gotta dash! Sheen Supreme Lipstick. Måske er det bare mig, der aldrig er blevet rigtig dygtigt til at lægge make-up, men jeg synes, at læbestift på kinderne er langt nemmere at arbejde med end rouge. Og har man travlt om morgenen, er lidt foundation og lidt farve på kinderne altså et ret hurtigt fix, der både frisker op og ser helt dejlig naturligt ud.
  4. Pure Color Envy Lash Multi Effects Mascara + liner (modtaget i gave). Bloggere modtager jo ind i mellem test og gaver. Mange ting ryger i en kasse i skabet, enkelte ting ryger videre til andre, og få ting bliver man rigtig glad for. Det er egentlig mest mascaraen, jeg vil slå et slag for (da jeg kun bruger lineren til fest, hvor den laver de lækreste wings). Selvom det er en gave, er det også den mascara, jeg kommer til at købe igen og igen. For (endelig!) har jeg fundet en mascara som ikke klumper og gør vipperne stive. Samtidig med at den er lavet på argan-, jojoba- og kokosolie, som plejer vipperne – win win.
  5. Brow Wiz fra Anastasia Beverly Hills (Sephora). En øjenbrynspensel i den lidt dyrere ende, men så lækker at bruge, at de fleste kan få et virkeligt fint resultat ud af den. I den ene ende en ultra-fin blyant til at tegne små lette strøg med, og i den anden en børste til at rette brynene og blende farven. Det er super sjovt at arbejde med bryn, når man endelig får fat i “det rette” værktøj.

Der kommer sikkert mere til løbende. Jeg kan mærke, at jeg virkelig nyder de dage, hvor jeg faktisk får gjort lidt ud af mig selv. Har I nogle beauty-musthaves vi andre må prøve?

img_7545

2 kommentarer

  • Tak for brugbare tips. Måske man skulle prøve din mascara. Hvis du en dag skal have noget mere rent make-up, så har jeg lige prøvet Miild og synes deres pudder er super fin!
    Ellers er jeg faktisk blevet super glad for Nilens Jord serum foundation. Jeg har i mange år ikke brugt flydende foundation, da jeg før har synes at det føltes som en tung maske. I mellemtiden er man nok blevet meget bedre til at lave lette foundations. Jeg er hvertfald vild med den fra Nilens Jord, som trænger så fint ind, fugter og giver et naturligt resultat:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Tromborgs creme rouge (som også kan bruges på læber og øjne) er god – og fin i både den bronze- og peach-farvede :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

'Sov sødt'-læbepomade