Kjoler til sommerens bryllupper

Stilhed

3

På årets Northside Festival blev jeg lørdag aften mødt med kram, kærlige ord og godt humør fra en flok piger, der bare lige ville sige, at de elskede min blog… men det var da egentlig ærgerligt, at jeg var holdt op. Jeg takkede både forundret og smigret, og de rare piger dansede videre til musikken.
Jeg fik hurtigt slået fast i mit hoved, at jeg da aldrig er stoppet med at blogge. Eller var jeg? Nej, men jeg har været stille. Meget stille, længe. Jeg har i den seneste måned måtte spørge mig selv flere gange, hvorfor jeg ikke bare lukker bloggen og bliver den dårlige samvittighed kvit. Sociale medier virker for mig mere og mere meningsløse – det samme indhold, bare gengivet i ny form, igen og igen. Jeg har ligeledes sagt pænt nej tak til at dele sponsoreret indhold fra Bloggers Delight – for pointen med en blog var aldrig at drive en reklamesøjle, og det synes jeg lidt at mange blogs – til tider også min egen – er blevet forenklet til. Det var slet ikke der jeg startede. Overhovedet.

Jeg har haft brug for tid til en gang for alle at fastslå overfor mig selv, at jeg ikke kan trykke ‘udgiv’ på indhold, som jeg finder ligegyldigt. Uanset hvor strategisk usmart det er i forhold til læsernes tilhørsforhold. For i mit rimelig trivielle lærer-liv, sker der altså ikke altid noget relevant eller dele-værdigt.
Ind i mellem har man brug for en inspirationspause. Et åndehul med tid til at reflektere over det essentielle. Og indrømmet – sociale medier er ikke spor essentielle i mit liv mere. Likes, følgere, besøgstal har egentlig aldrig været hverken motiverende eller haft betydning. Men det har det at skrive. Og vidensdele. Og vejlede. Og de søde piger på Northside gav mig følelsen af, at det ikke bare er virtuelle tal der runder min blog, men ægte mennesker der læser med. Ja, det kan man faktisk godt gå hen og glemme, når man bare ser en masse tal, statistikker og kurvediagrammer.

Jeg har sommerferie nu, og jeg har et hav af overskrifter på indlæg liggende, som jeg gerne vil dele. Indlæg jeg har lyst til at dele, fordi de passer til mig. Men de skal skrives og billeder skal tages, og det skal være ordentligt, ellers deler jeg ikke – så hellere en måneds stilhed mere. Til gruppen af piger på Northside, tak fordi I var rare og ærlige. Det er altid rart med et lille skub.

 

1 kommentar

  • Helt bestemt en god overvejelse! Hellere færre, men bedre indlæg hvor personen bag kan mærkes. Og det kan det som oftest når det er noget man selv har lyst til at skrive om, fordi så dufter det langt væk af engagement og interesse for det der er skrevet.
    Jeg følger nu stadig med ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kjoler til sommerens bryllupper