Work wear

1

Indlægget indeholder affiliate links.

  1. Jumpsuit fra Asos her, 2. Kjole fra Ganni her, 3. Kjole fra Day Birger et Mikkelsen her, 4. Skjorte fra Topshop her, 5. Bukser fra Day Birger et Mikkelsen her, 6. Bukser fra Ganni her, 7. Kjole fra Baum und Pferdgarten her, 8. Jakkesæt fra Asos her, 9. Kjole fra H&M her, 10. Jakkesæt fra Asos her, 11. Nederdel fra Closet London her, 12. Bukser fra Asos her, 13. Nederdel fra Vila her, 14. Kjole fra H&M her.

I slutningen af 2016 tog jeg mig selv i at gå på arbejde i det samme tøj, som jeg havde sovet i. Altså sådan virkelig sølle; hyggebukser, en af T’s store trøjer, bamsestøvler og knolden fra dagen før. Jeg blev ret irriteret over mig selv og min ligegyldighed, fordi ja, det er måske “bare” børn man skal op og arbejde med og ja, de er rimelige ligeglade med, hvordan jeg klæder mig, men det er altså min hverdag og min stil der pludselig går hen og bliver rigtig sløset – for hvis jeg ikke klæder mig pænt på arbejdet, hvornår bliver det så? Når man er i et fuldtidsjob, er det jo netop den lejlighed man bør klæde sig pænt på til, da størstedelen af hverdagen jo går på arbejdspladsen. Hvis ikke man gør noget ud af sig selv der, er man pludselig kun i det lækre tøj i weekenderne, og det er altså bare ikke nok.
Jeg aftalte derfor med mig selv, at der simpelthen skulle strammes op. Jeg har tøjet hængende og jeg ved hvad der fungerer – så er det bare om at få det sat sammen og taget på. For at supplere det pæne arbejdslook har jeg i den seneste tid været på jagt efter jakkesæt, jumpsuits, pencil skirts, pussybows, sheath dresses, peplum snit og sko med en lille, komfortabel hæl. Ovenfor har jeg fundet mine online favoritter til inspiration – jeg synes selv, at der er ret mange classy hverdagslækkerier. Er jeg den eneste der kan have de her sweat-pants perioder?

Núnoo forårskollektion ’17

1 2 3 4 55 5 7 8 9

Min efter-middag er blevet brugt i selskab med de søde piger Pia og Naja, som står bag det populære brand Núnoo (I kender det måske også som Mysisters, som mærket bag mærket). Vi fik et smugkig på en masse skønne tasker, både klassikere i nye farver og med små nye detaljer, samt de nytilkomne modeller. Jeg er ret begejstret over det rå, men feminine look, i kombinationen af bløde materialer, sarte pasteller og hårdt metal – rigtig fine til hverdagsbrug især; ovenfor har jeg knipset et par af mine favoritter. Kollektionen udkommer her til marts – I kan holde øje med dem på mærkets hjemmeside her.

Ny roomie

img_9173

2016 sluttede for mit vedkommende af med en ret stor og ret dejlig forandring i hverdagen. For to år siden købte jeg en hyggelig lille lejlighed i hjertet af latinerkvarteret og det sidste halve år er gået med at sætte den i stand og bygge den om, så der kunne blive plads til to.

Her fra starten af 2017 kan vi endelig sige, at vi er færdige. Vores små, men hyggelige 56 m² er blevet udnyttet til det allersidste for at få plads til alle vores sager og nu ser det endelig ud til, at vi har fået skabt et hjem sammen.
Og det er ikke nogen helt nem opgave skal jeg lige hilse at sige. Især ikke hvis man kommer fra hver sit ret så etablerede hjem og har været vant til at klare og bestemme alting selv.

Jeg har faktisk aldrig boet med en kæreste før. Altså jo, sådan lidt på må og få har jeg da haft kærester boende midlertidigt i et par måneder ad gangen, men det har aldrig været sådan rigtigt på papiret og med begge vores navne på postkassen.
Både T og jeg kommer fra hver vores lejlighed, som vi gennem en årerække har kunne indrette og etablere helt som vi selv havde lyst til, uden at skulle tage hensyn til nogen. Når man så beslutter sig for at slå pjalterne sammen, skal halvdelen af ens ting i første omgang skaffes af vejen, hvorefter man så skal blive enige om, hvilke af dine og mine ting der så faktisk passer sammen og hvordan skal det hele egentlig ende ud? Det er lidt af et puslespil, og til trods for at vi er to ret selvstændige personer med hver vores mening, synes jeg alligevel at projektet er endt med at blive helt godt, uden alt for meget snerren ad hinanden undervejs.

Det helt særlige ved at flytte sammen er, at man endelig bliver vidne til alle ens gode og knap så elegante sider. Når man dater og kærester rundt handler det hele om at drikke vin, gå på dates, kysse i flere timer, gå ture hånd i hånd, være romantiske og se brandgodt ud. Når man dater kan man bruge et begrænset antal timer sammen, hvor man er “på” og gør sig umage for at vise sig fra sin bedste side. Når daten så er forbi, kan man komme hjem til sig selv, smække benene op og dyrke alle sine private, “jeg-bor-alene”-vaner – uden at kæresten skal være vidne til det. Man kan skabe en illusion om, at man altid har make-up på, altid har barberede ben, altid gør en masse ud af sit outfit, altid spiser pænt, altid er i godt humør og altid er yderst henrivende og virkelig dejlig. Den leg er forbi, når man flytter sammen. Sådan helt forbi.
Pludselig har man adgang til hinandens selskab 24 timer i døgnet. Der er ingen steder at flygte hen. Han bliver fra den ene dag til den anden vidne til hendes usoignerede ben, humørsvingninger, alt for lange middagslure, dovenskab, skøre spisevaner, fejen snavs under guldtæppet, hyggetøj, sjuskethed, klodsethed og sære små tvangshandlinger. Og det går selvfølgelig den anden vej også. Man får hele pakken med, man kan ikke gemme sin menneskelighed mere og det er dér forholdet for alvor viser om det kan briste eller bære.

Når man så efter et par måneder endelig kan ånde lettet op, fordi man har indset, at han er ikke skræmt væk og at han endda også holder af, at man kan være mere afslappede sammen, skal man så pludselig til at lære at omgåes hinanden på 56 m². To rum er ikke meget, hvis man en dag skulle blive en lille smule hidsig. Hvem gør hvad på hvilke tidspunkter – og kan vi overhovedet blive enige om hvordan man gør tingene? Det skræmmer mig en lille smule, nok mest fordi jeg aldrig har prøvet det før. Og man ønsker jo ikke, at ens parforhold skal ændre sig, blot fordi man pludselig deler bopæl.

Man må jo så gøre sit for at holde sig fantastiske. Vi er enige om, at man selvfølgelig stadig skal huske en date-night, et glas vin, en gåtur og et langt kys i ny og næ. At man skal gøre sig pæne for hinanden, at man skal huske at føre samtaler uden mobilen, at man skal lytte, at man skal rose, at man skal huske også at chill’ efter mange timers netflix.

Når jeg tænker efter, er de bekymringer jeg skriver om selvfølgelig ikke rigtige bekymringer. Det er en måde at balancere lykkefølelsen på. Når hjerte har rimet på smerte i det meste af ens 20’ere, kan man godt have svært ved at være helt uforbeholden lykkelig og tilfreds. Det handler måske om at indse, at det faktisk er en forundt at have det rigtig godt. At have en tilværelse hvor tingene faktisk kører, og man er glad.
Jeg skal lige vænne mig til tanken om den her meget fastgjorte tosomhed. Men jeg er lykkelig for, at få lov til at skabe et liv med et af de kærligste, gladeste og varmeste mennesker, jeg kender. Jeg tror, det bliver rigtig, rigtig godt.

Indretning af soveværelset

1

Indlægget indeholder affiliate-links.

1. Sengesæt fra Ellos Home her, 2. Kurv fra Colonial Mills her, 3. Duftpuder i hør fra … her, 4. “Ro” duftlys fra Skandinavisk her, 5. Krukke fra Kähler her, 6. Væglampe fra Ellos Home her, 7. Gavlpude fra Ellos Home her, 8. Gavlpude fra Magasin her, 9. Hylde fra House Doctor her, 10. Lagen fra Ellos Home her, 11. Hovedpudebetræk fra Ellos Home her, 12. Loftlampe fra Ellos Home her, 13. Plakat “Le Corbusier secret” fra Nordjyllands Kunstmuseum (kan findes på forskellige auktioner).

Efter at have renoveret lejligheden og flettet alt inventar fra hans og mit hjem sammen, er vi endelig ved at være på plads i vores beskedne, men hyggelige 56 m² midtby-hybel.
At få indrettet stedet var ikke nemt, men jeg synes nu, at det er lykkedes helt fint med stue og køkken alligevel. Soveværelset derimod er stadig helt bart, hvidt og kedeligt – og jeg er derfor på udkig efter lækkert soveværelses interior lidt ala den stil I ser ovenfor. Jeg er helt og aldeles pjattet med flaskegrøn, guld, dusty pink og forskellige grå nuancer kombineret. Kender I nogle bestemte mærker eller hjemmesider, jeg bør besøge?

Sukkerfri januar

uden-navn-3

Det er lidt kliché og lidt fjollet, for jeg er på ingen måde tilhænger af “nu er julen slut”-kure eller new-year-new-me-tankegange, men jeg er alligevel nødt til at tilslutte mig tendensen en smule, for nogle af den slags tiltag kan måske alligevel godt være nødvendige.

Årets første indlæg skal selvfølgelig handle om afholdenhed – er det ikke næsten tradition efter nytår? Jeg synes faktisk, at det hele går ret godt i øjeblikket. Der er som sådan ikke noget jeg vil lave om på, lige på nær den her ustyrlige trang til slik og søde sager som jeg render rundt med for tiden – julen har selvfølgelig kun gjort ondt værre. Har du prøvet at være sukkerafhængig? Så ved du lige præcis hvad det er for en følelse, jeg taler om.
Det der med at man liiige skal have noget sødt hen på eftermiddagen og liiige skal have en pose bolscher liggende på job for at komme gennem dagen. Det der med liiige at kværne en plade chokolade inden kæresten kommer hjem, hvorefter man i skam skynder sig at gemme papiret. Og så det der med ikke at synes et måltid er et måltid med mindre det er afsluttet med dessert – uanset hvor mæt du er. Oplever du det samme? Så er du muligvis ligeså afhængig en sukkergris, som jeg er. Det kan være enormt frustrerende, fordi det lidt giver en følelse af afmagt – og på grund af hvad? Små, ubetydelige, simple kulhydrater, som så alligevel kan have en ret stor indflydelse på kroppen.
Vidste I, at flere ernæringseksperter mener, at man kan blive lige så afhængig af sukker, som man kan af stoffer? Den køber jeg og det giver ekstra god grund til at tænke lidt over, hvordan ens forhold er til søde sager.

Jeg har løbende igennem 2016 ikke gået i seng én eneste aften og kunne sige til mig selv “Sejt, du holdte dig fra sukkeret i dag”. På ingen måde. Der er altid et barn der har fødselsdag, altid kage eller chokolade på lærerværelset, altid en middag med en lækker lille dessert og hvis ingen af delene byder sig, gemmer der sig helt sikkert altid noget hjemme i slikskabet (ja, jeg har ikke kun etableret en slikskuffe, men et slikskab). Min tandlæge siger fy, men krop siger pyha og min indre kontrolfreak siger at nu må det simpelthen stoppe.
Problemet er ikke hverken vægt- eller sundhedsrelateret. Jeg vejer præcis det jeg skal, har det rigtig godt med min figur og jeg får generelt spist rigtig, rigtig sundt på en plantebaseret kost. Det er den manglende kontrol der irriterer mig – det der med altid at længes efter noget, man godt ved ikke er godt for kroppen. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan gå et par dage, uden at skulle have sukker i den ene eller den anden afskygning. Det grænser næsten op til ynkeligt.

Derfor har jeg, for første gang i et par år, været nødt til at give mig selv en kold tyrker. Jeg tror generelt ikke på total afholdenhed (i nogen af livets aspekter), men lige præcis sukker er så vanedannende og afhængighedsskabende, at en kold tyrker er den eneste måde at komme sukkertrangen til livs. Jeg har været i gang i en uge nu og jeg synes selv, at det går ret forrygende. De værste abstinenser er overstået og man kan så småt holde sig selv og tilværelsen ud igen.
Vil du gerne med på samme vogn? Så har jeg et par gode råd, som du passende kan tage med dig, inden du sætter igang.

  • Få alle søde sager ud af huset. Har du en masse lækkerier liggende, så er løsningen ikke at “udrydde” det hele inden du starter din kolde tyrker (det gør bare afhængigheden værre). Få i stedet en kærestefyr, veninde eller lignende til at skaffe det af vejen, så du ikke bliver fristet undervejs. Jeg ved, at der lige nu gemmer sig et ordenligt læs søde sager et sted på matriklen her, som T har været så venlig at gemme rigtig godt for mig.
  • Allier dig med en i samme situation. Det skaber både et konkurrenceelement, samtidig med at I kan opmuntre hinanden undervejs, når kagen på arbejdet står og frister. Jeg har allieret mig med min bedste veninde, min mor og min storebror og indtil videre er det blevet til en masse snapchats af diverse kager og slikskåle man har været seje at holde sig fra, samt “Øv, hvor er det hårdt, jeg går tidligt i seng”-sms’er. Det bliver forhåbenligt nemmere!
  • Giv dig selv et alternativ. Mit køkken er på nuværende tidspunkt fyldt med søde appelsiner, bananer og tørrede figner, fordi det (næsten) giver det samme kick som slik pga. deres høje indhold af fruktose. Det betyder selvfølgelig også, at man ikke skal proppe sig med en pose figner lige inden sengetid, for så er man nok lige sukkerafhængig dagen efter. Men at tillade sig selv et sødt, mere naturligt alternativ hen ad vejen, kan gøre den kolde tyrker lidt mere overskuelig.
  • Fjern fokus. Forkæl dig selv på andre måder – få lykkehormonerne andre steder fra. Lyst til chokolade? Giv dig selv et fodbad og orden dine negle. Craver du bland selv slik? Gå en tur med god musik i ørerne. På grænsen til at spise rent sukker direkte fra posen? Lok kæresten til at give dig massage eller på anden måde aflede dig fra søde fristelser. Det handler for det meste om at tænke på noget andet.

Har I et tip, som vi andre bare må have med på vejen? Så del endelig.
Jeg vil smække benene op til en serie og nyde en … appelsin. Og glæde mig lidt til den kage, jeg har tænkt mig at bage, når den her måned er forbi.