Året der gik

1 2 3 4 56 97 8 10 11

De fleste bloggere udgiver lige nu et “Årets bedste” med henvisninger til de mest læste eller deres egne favorit indlæg. Det kan jeg sgu ikke rigtig, for jeg har egentlig ikke brugt særlig meget tid ved computeren i år, slet ikke for at blogge. Men jeg har nydt mit 2016, min familie og venner og de stunder jeg har kunne få sammen med dem. Dog er der ind i mellem en lille del af min bloggersjæl, som husker mig på at man ikke blot skal nyde sit liv, men også er nødt til at fotodokumentere sine stunder en lille smule. Fair nok.
I får derfor i stedet et kig i min kamerarulle og små glimt af stemninger, steder og mennesker fra mit 2016, samt en lille refleksion over hvad jeg egentlig har oplevet eller “opnået” i året der er gået. I 2016 har jeg:

… for første gang delt bopæl, sådan rigtigt på papiret og det hele, med en kæreste.

… været overraskende handy og funktionel i projekt renover-lejligheden-totalt.

… lært nye ord som dyvler, rawplugs og vægbeslag.

… lært hvad det vil sige at savne sådan helt ind i hjertet, og lært at man skal nyde hvert sekund med de mennesker man elsker.

… brændt mig på en motorcykels udstødningsrør.

… brugt frygtelig mange penge på planter, og slet ingen penge på tøj.

… set Venner sæson 1-10 igennem mindst 4 gange (men ellers har jeg sygt travlt jo).

… sat fod på Cuba inden Fidel Castro døde.

… lært at drikke rom og ryge cigar.

… dyrket intens bikram-yoga 4 gange om ugen i et halvt år.

… ikke rørt en finger eller nogen form for træning i det efterfølgende halve år.

… været ægte lykkelig i mit job.

… grædt over alt og ingenting.

… begyndt at vinterbade.

… dyrket mine egne spiselige grøntsager for første gang.

… lært at elske og hvile i kærligheden på helt nye måder.

… spist vegansk 90% af tiden. (og lært at have det helt okay i det efterfølgende 10%)

… tænk for meget over Universets størrelse og Jordens undergang.

… lært at slække på kravene til mig selv.

… gået fra at være et a-menneske til et b-menneske.

… spist kage eller slik mindst én gang hver dag, 365 dage i træk.

… løbet 10 km for første gang i mit liv – kun fordi jeg havde mine seje elever med på ruten.

… blevet røvgod til at spille casino (men taber fortsat hele tiden til T).

… indført 5 o’clock cocktails på dage, hvor der bare ikke er andre løsninger.

 

Og sådan kunne man nok blive ved – det er fantastisk, hvor meget et enkelt år kan byde på. Hvis man så er heldig at få en masse af dem. Jeg glæder mig helt vildt til 2017 og spændt på at se hvad det kommer til at byde på.

Jeg ønsker jeg allesammen en alletiders nytårsaften – pas på jer selv!

Det bedste nytårshilsner herfra ♥

Nytårskjolen

img_4363 img_4369 img_4376 img_4378

Et af årets sidste indlæg må naturligvis handle om årets sidste outfit. Kjolen her er fundet på vintage-tøjmarkedet Hello Vintage engang i efteråret, og da jeg så den tænke jeg med det samme, at årets nytårskjole var i hus. Den er en smule utraditionel sammenlignet med de stramme, glitrende nytårskjoler, men det er også det der gør den helt særlig i mine øjne. Jeg er fuldstændig forelsket i dusty pink for tiden og så går kombinationen af plissé og crochet så fint sammen, synes jeg. Kjolen har selvfølgelig også et lidt ældre look, men med et par høje stilletter, en pæn clutch, skarpt hår og make-up tænker jeg at den nok skal passe helt fint ind.
Der er massevis af den slags kjoler at finde på Hello Vintage markederne til næsten ingen penge (næste gang i KBH d. 6. januar og i Århus d. 3.-4. februar), hvis der er andre der længes efter sådan en fin sag til garderoben.

Nu vil jeg hoppe i køkkenet og fremtrylle de sidste veganske lækkerier, inden aftenens fest.

221216

a b cd

Jakke fra Selfhood, strik fra Ralph Lauren, taske fra MySisters, skjorte og støvler fra H&M, bukser fra Monki. 

Et af de mere casual “jeg er på vej ud for at shoppe julegaver” outfits – så kan man vel også lige tage lidt billeder på vejen, for jeg vil nemlig super gerne vise jer mine skønneste vinterfund.
Strikvesten er fundet i Modehuset i Randers. Den er anderledes end hvad jeg ellers har i garderoben, men er samtidig blevet en uundværlig basic, da den er perfekt til en skjorte eller over en langærmet uld-undertrøje, når det er koldt og man stadig gerne vil bevare et pænt og ordentligt look.
Jakken er fra det nyopstartede Århus-brand Selfhood og helt essentiel, da den grå nuance passer til absolut alt man sætter den til – samtidig med at den er varm og dejlig, uden at være for “vinter-jakke-agtig”.
Støvlerne er næsten mine favoritter, for sjældent finder jeg sko med hæle, som jeg kan holde til at gå i hele dagen. Det er ret genialt, især på lærerjobbet hvor de ekstra centimeter lige giver lidt ekstra autoritet (ja, det har man altså brug for, når man kun er 166 cm og børnene er højere end en selv).

Jeg har til gengæld været i nattøjet mere eller mindre siden den dag. Jeg holder nemlig juleferie og nyder det i fulde drag. Ingen tanker vedrørende hverken jobbet eller bloggen. Jeg håber, at I har haft en dejlig jul også.
Jeg vil hoppe under dynen med en serie og en sød mand. Jeg kigger ind i igen i morgen. Sov godt!

Nytårskjoler

1


1. Kjole fra Topshop her, 2. Kjole fra Topshop her, 3. Kjole fra Topshop her, 4. Kjole fra Asos her, 5. Kjole fra Ganni her
6. Kjole fra Minimum her, 7. Kjole fra River Island her, 8. Kjole fra Topshop her, 9. Kjole fra Topshop her, 10. Kjole fra Soaked in Luxury her, 11. Kjole fra Soaked in Luxury her, 12. Kjole fra Topshop her

Tid til en smule selvretfærdiggørelse, når man endnu engang står og skal shoppe en smuk kjole hjem til nytår – et stykke tøj som i mange tilfælde kun kan bruges til fest, måske endda kun den ene aften. Men sådan må det være bare den ene gang om året, for nytårsaften er bare den aften, hvor kjolen allerhelst skal sidde lige i skabet.
Mangler du stadig at finde den perfekte kjole til årets sidste aften? Så se blot på det skønne udvalg ovenfor. Jeg er vild med blonder, blomster, crochet, plissé og velour i år, og lige nu bugner diverse webshops heldigvis med smukke kjoler, hvor du kan få det hele på én gang.
Min egen kjole er lidt i samme stil, dog vintage, og jeg glæder mig til at vise jer den og samtidig tippe om, hvor man kan finde smukke vintage nytårskjoler for næsten ingen penge. Måske man skulle overveje at anskaffe sig to og så skifte i løbet af aftenen, bare fordi der er så mange pæne?

Veganske æbleskiver

img_4156
img_4151

Min juleferie startede her til morgen med besøg af min veninde Emma til æbleskiver, kaffe og hyggesnak. Æbleskiverne var selvfølgelig fri for animalske ingredienser og de er blevet serveret ved flere lejligheder her i december, da de både er nemme at lave og kræver få ingredienser – samt en æbleskivepande selvfølgelig. Du skal blot bruge en almindelig æbleskiveopskrift og så erstatte komælk med plantemælk og æg med en lidt spøjs, men helt naturlig, ingrediens. De bliver ligeså lækre, som de æbleskiver du kender, dog med en smule mere bid og fylde – stadig bløde med en sprød skorpe og med en dejlig smag af kardemomme og jul. Til omkring 30 æbleskiver skal bruge:

1 dåse kikærter
4,5 dl. plantemælk (jeg bruger rismælk)
5 dl. hvedemel
2 tsk. sukker
Saften fra 1/2 citron
1,5 tsk. kardemomme
1 tsk. natron
1 knivspids bagepulver
1/2 tsk. vaniljepulver
1/2 tsk. salt
1 spsk. olie
Margarine til at stege i
Flormelis og marmelade som tilbehør

Bland alle de tørre ingredienser – mel, sukker, kardemomme, natron, bagepulver, vanilje og salt. Pisk plantemælk og olie i blandingen og rør godt. Hæld kikærterne fra og gem lagene (kikærtevandet – bedre kendt som aquafaba). Kikærterne kan du bruge til en anden ret senere. Pisk kikærtevandet helt stift, ligesom du normalt ville gøre med æggehvider, og vend efterfølgende skummet i dejen lidt ad gangen.
Varm din æbleskivepande op og kom en knivspids margarine i hvert hul. Brug en ske eller en sprøjtepose til at fylde dej i hullerne – næsten helt op til kanten. Min måde at gøre det på er måske ikke helt efter bogen, men jeg får nu alligevel altid pæne runde æbleskiver. Tricket er at arbejde med en meget varm pande, så “skallen” hurtigt bliver fast og derefter vende dem hurtigt, mens midten stadig er flydende. Det kræver lidt øvelse og tålmodighed, men giv ikke op hvis det ikke lige lykkedes første gang. Øvrigt er det her en form for bagværk, hvor man bare ikke kan spare på fedtstoffet – så giv den en smule gas, det er jo jul.

Server mens de er lune med marmelade og flormelis. Velbekomme!

img_4092 img_4110

 

img_4125 img_4146

 

Older posts