Cuba / Cayo Levisa

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

Rejser man en smule nord for Viñales dalen kommer man til Palma Rubia – en lille havn med en lille båd, der et par gange om dagen sejler til en lille ø lidt ud for kysten; Cayo Levisa. Vi hoppede om bord og gik efter en halv times sejltur i land ved en bred dækket med mangrove og grumset vand. Efter en lille gåtur tværs over øen igennem skov og krat åbnede sig det mest vidunderlige lyseblå hav lige foran os. Cayo Levisa er et lille øde ø-paradis bestående af mere eller mindre uberørt natur og med kun et enkelt hotel på øen. Ingen beboere, ingen butikker, ingen restauranter – kun små bungalows langs med strandkanten og et spisested for hotellets gæster.
Cayo Levisa gav os følelsen af at være landet lige midt i Caribiens hjerte med en tre kilometer lang kridhvid sandstrand, det varmeste, klareste, reneste vand, kokospalmer så langt øjet kunne se og intet andet at give sig til end total afslapning. Stedet er lidt dyrere end resten af Cuba, og vi frygtede derfor, at vi ville lande midt i en cubansk turist-fælde. Til vores store overraskelse kunne man føle sig fuldstændig isoleret og afskåret fra resten af verden. Øen var alligevel så stor, at de få turister, der boede på hotellet havde fordelt sig rundt omkring på stranden. Man kunne derfor sagtens ligge en hel dag under en palme uden at møde andet end en eremitkrebs, en albatros og en hutiaconga rotte. Og så selvfølgelig sin kærestefyr.
Dagene gik med svømmeture, læsning, drinks, dykkerture, flere drinks, kortspil og rigtig mange lure på strandstolen i det kølende eftermiddagsblæsevejr.
Er du typen der gerne vil solbade meget, bør du ikke besøge Cuba i sommermånederne. Det er brændende varmt og luftfugtigheden er høj – det er altså næsten umuligt at være andre steder end i skyggen eller i vandet uden at blive både solskoldet og overophedet. Det varme vejr betød også, at der hver eftermiddag trak mørke skyer hen over øen med et buldrende tordenvejr og ind i mellem kortvarige, kraftige regnskyl. Det var en velsignelse i heden og enormt hyggeligt, når man sad i hotellets bar med en kold mojito og hinanden.

Cuba / Viñales

1

2

3

4

5

6

ny

8

9

7

10

11

12

13

14

15

16

17

18

23

20

21

22

25

Tilbage i Danmark efter sommerferie på vidunderlige Cuba. En konstrastfyldt og forbløffende rejse langt væk fra alt det vi kender i vores del af verden. En rejse uden deadlines og to-do lister og med et helt anderledes tempo end her hjemme. Cubanerne tager alting helt med ro på den lille ø afskåret fra resten af verdens fart, punktlighed, grusomhed, bekymringer, stress og jag. En tidslomme afskåret fra moderne teknologi, internet, computere, sociale medier og konstante opdateringer. Et lille afbræk af verden, hvor du er nødsaget til at sanse omgivelsernes lyde og dufte og faktisk dyrke samtalen, samværet og samspillet mellem menneskerne omkring dig. Uden tvivl en af de mest vidunderlige og mærkværdige rejser jeg nogensinde har været på, og jeg er nødt til at dele en masse øjeblikke med jer.
Min kæreste og jeg fløj i starten af juli til Cuba og rejste med et par dages mellemrum rundt for at se alle afskygninger af Cuba – alt fra det pulserende storbyliv til den simple, sparsommelige og rolige hverdag på landet til smukke, øde bounty-øer.
Jeg savner det allerede lidt, men at se billederne igennem igen giver mig lidt følelsen af at være tilbage. Her får I det første ud af fire indlæg – et for hvert sted vi besøgte.

Efter at være landet i hovedstaden Havana var vores første destination på rejsen Viñales dalen, som I ser billeder fra ovenfor. Et eksempel på en simpel lille landsby omgivet af smukke bjerge og en overdøvende ro. På Cuba er tiden som gået i stå for flere årtier siden. 50’ernes revolution og den amerikanske embargo har efterladt cubanerne på egne ben og det har sat sine spor i alle hverdagens henseender. I Havana hopper du ind i en gammel amerikansk bil, som mere eller mindre er holdt sammen af gaffatape uden hverken seler, ruder eller affjedring. På motorvejen på vej til Viñales passerer du en sjælden gang en anden turist transporteret i en russisk Lada og ellers møder du for det meste kun hestevogne, oksekærre, cyklister eller en lastbil overlæsset med cubanere, der ikke har råd til at betale brændstof-prisen alene, men har blaffet sig til et lift. Man ser ingen kæmpe fabrikker, ingen masseproduktion, ingen storcentre eller super markeder, men i stedet en bonde der høster ananas med machete med høns og grise rendende ind og ud af familiens lille forfaldne hjem. Man er som skudt tilbage til en tid før industrialiseringen. Isoleret. Simpelt.

Da vi ankom til vores ‘Casa’ (på Cuba bor man sjældent på hotel, men i cubanernes egne hjem – ‘Casa particulares’) stod vores familie-mor klar med mangojuice, frisklavet fra hendes mangotræ i haven. Cubanerne er de sødeste og mest hjælpsomme mennesker og hun hjalp os hurtigt med at planlægge hvordan vi bedst muligt kunne se området. Cubanske landmænd lever af at dyrke tobak, kaffe og sukker og vi blev derfor sendt ud for at se Viñales landbrug fra hesteryg. I mellem de små runde bjerge, Mogotes, red vi skiftevis forbi tobaksmarker, bananplantager og små fine tobakstørringshuse, ind i mellem med pauser til at smage på cubanske cigarer, drikke cubansk kaffe eller for at bade i en af bjergsøerne.

Kun to dage på farten og allerede helt og aldeles betaget af den smukke ø. Et første indtryk af det vi opfattede som det ægte Cuba. Jeg kigger ind igen i morgen med billeder fra vores næste stop på rejsen.