Chia pandekager

IMG_1285

… veganske og så med kun tre ingredienser! Det er altså nemt, og så er de smadder sunde. De trender så det basker, de der chiafrø. Har I lagt mærke til, hvordan de har sneget sig ind over alt? På morgenbrødet, i rugbrøddet, i smoothies, grød og desserter – det er et all-around frø og folk er helt pjattede med det – med god grund.
Chiafrøene er et must-have i veganerens køkken, da selv små mængder, som i opskriften her, dækker hele dit daglige behov for omega-3 fedtsyrer – fedtsyrer som den kødspisende dansker ellers ville få fra fisk.
Der ud over bidrager chiafrøene til dit daglige behov for calcium (ja, det findes i planteriget), magnesium, en lang række antioxidanter, en masse fibre og planteproteiner. Skal vi ikke bare blive enige om, at det er en god idé at snige dem ind, der hvor man kan?
Jeg bruger dem glædeligt i min yndlings weekend-spise – pandekager. Når frøene kommer i kontakt med væske, vokser de til dobbelt størrelse og danner samtidig en form for chia-slim – det lyder uappetitligt, men det er altså smart og super godt for maven. Vi bruger chia-slim, da det kan erstatte æg i mange slags bagværk og pandekagerne får derfor stadig den konsistens og sprødhed, som vi godt kan li’. Havregryn er sunde – det har vi alle lært – derfor fylder de nok på morgenbordet hos de fleste alligevel, og så er det her altså bare en lidt sjovere måde at få spist dem på. Til to personer skal du bruge:

80 g. havregryn
20 g. chiafrø
3 dl. plantemælk (jeg bruger den blå fra Naturli’ med calcium og vanilje)

Bland alle tre ingredienser om aftenen inden du går i seng. Tilsæt evt. vaniljepulver, kanel, kardemomme eller hvad du ellers kan lide af krydderier. Næste morgen steger du dejen til små pandekager, gerne i kokosolie, da det giver en rigtig god smag. Steg ved lav varme i længere tid, så de bliver bagt ordenligt igennem, uden at brænde på.
Server med frisk frugt, mørk agavesirup eller din egen yndlings topping.

Velbekomme ♥

IMG_1292 IMG_1293

Weekly wanties

1

 

  1. Flettet kurv fra Bloomingville her. Min monstera-plante har fået vokseværk, og den krukke den bor i lige nu er ved at være for lille. Denne fine kurv fra Bloomingville skal være dens nye hjem – det kræver ganske vist lidt plastikforing, men jeg tror, at det kommer til at være et rigtig fint match i sidste ende.
  2. Alta-ur fra Fitbit her. Fitness-armbåndet gjort minimalistisk og feminint. Jeg har aldrig kunne døje de store klodsede træningsure, men med den her lille fikse sag er der ingen der bemærker, hvad det i virkeligheden er. Uret måler din daglige aktivitet, minder dig om at bevæge dig, hvis du har siddet stille for længe, tracker din træning, din søvn og holder styr på kalenderaftaler, opkald og sms’er. En ret tøset gadget til den der går op i træning.
  3. Skuldertaske fra Vagabond her – fordi alle mine cluthes og skuldertasker har så meget nips, guld og sølv på sig. Jeg mangler en helt simpel, sort, all-around taske der går til alle outfits.
  4. Jeans fra H&M her. Kender I det, når man ser optrækket til en ny tendens og med det samme afsværger den, for det kommer man altså aldrig til at gå med? Sådan har jeg det hver gang der kommer en ny form for bukser med vidde og svaj, og nu synes jeg alligevel ikke, at jeg ejer andet. Mangler dog stadig et par afslappede hverdagsjeans, og jeg synes særligt at dem her fra H&M med lidt rå kant forneden er ret kære.

Indlægget indeholder affiliate links. 

 

 

Goyogi | Created for yoga

IMG_1200IMG_1180

Efterhånden som man bliver mere og mere optaget af at dyrke en bestemt sport, bliver man også mere og mere bevidst om, hvor meget det rigtige udstyr kan gøre for præstationen – de fleste har nok oplevet hvad en opgradering af løbesko kan gøre for løbetræningen, ligesom at ordenligt svedtransporterende tøj giver plads til en langt mere intens styrketræning.
Jeg er nået dertil, hvor yoga er den eneste sport jeg interesserer mig for at dyrke, og jeg har derfor meldt mig ud af Fitness World og ind i Hot Yoga Aarhus, hvor jeg allerhelst vil prioritere min tid, idet der er langt mere plads til fordybelse i yogaens verden.

De første par måneder gik det fint nok med mit gamle yogaudstyr, men der gik ikke længe, før jeg begyndte at bemærke, at dem der virkelig lagde deres liv og sjæl i yogaen også prioriterede bestemt tøj, bestemte måtter, bestemte håndklæder – endda bestemte drikkedunke.
Jeg skulle ikke lede længe efter kilden til dem der, efter min mening, forhandler det bedste yogaudstyr på markedet – goyogi.dk – da deres produkter lige nu forhandles nede i det yogacenter, jeg kommer i – både måtter, håndklæder, tasker og tøj.
Det startede i det små, og jeg har nu lige så stille udskiftet alt mit gamle udstyr fra de mere brede sportsmærker til Goyogis mærker, da folkene bag har en særlig styrke – de har lagt alt deres fokus og energi ét sted, nemlig i at lave perfekt yogaudstyr i høj kvalitet, som hjælper yogien til at yde optimalt. Kombineret med et drønlækkert design selvfølgelig!
Det der gør mig allermest begejstret ved Goyogi konceptet – og som også er årsagen til, at jeg synes de skal have omtale her inde – er deres stræben efter at være så bæredygtige som overhovedet muligt. De forhandler eksempelvis mærket Manduka – kåret til verdens bedste producent af yogamåtter – som laver deres måtter af naturgummi, som gør dem fuldt nedbrydelige og mere miljøvenlige. Der ud over forhandler de Yogitoes som laver hvert enkelt håndklæde af mindst 8 genbrugte plastikflasker, imens de smukke farver er skabt ved hjælp af bly- og tungmetal-fri farvestoffer for at beskytte både medarbejdere, forbruger og miljø. Øvrigt forhandler de en masse items fra tøjmærket Moonchild, som produceres i Europa og laves af miljøvenlige, italienske tekstiler – og jeg kunne blive ved, for der er mange, mange flere bæredygtige mærker at finde der inde.

Det gør mig glad i sjælen, når jeg ved at jeg støtter virksomheder, som sætter den slags sager i højsædet og jeg bliver så ekstra glad, når jeg oplever hvordan udstyret også forbedrer min egen træning – særligt den rigtige måtte og det rigtige håndklæde har været et must for mig på det seneste, da hotyoga på grund af varme og sved kræver materialer der både er skridsikre og fugtabsorberende – både Manduka og Yogitoes kan det hele, da produkterne er lavet netop til hot yoga.
Både håndklæde og måtte, som I ser på billederne ovenfor, findes i et væld af skønne farver og størrelser på Goyogis hjemmeside, hvor du også kan finde alt hvad du ellers kan få brug for i din yogapraksis.
I mellemtiden kan vi yoga-glade århusianere glæde os til, at der til sommer, mere præcist d. 1. august, åbner en hel Goyogi butik nede i Graven, hvor man vil kunne shoppe Goyogis mærker og samtidig få vejledning og tips fra instruktører og yoga-entusiaster.

Har I gjort jer erfaringer med godt udstyr eller tøj til yogatræningen? Så del gerne. Nu vil jeg pakke min (foldbare og mega smarte) Manduka måtte og alt mit andet grej og hoppe ned i Hot Yoga Aarhus til en søndags yin-yoga time.

Jeg håber, at I får en rigtig dejlig afslutning på weekenden.

1

2

IMG_1227

Retroguld Vintage Tøjmarked / Vindere af entrébilletter

IMG_1243IMG_1237IMG_1252IMG_1246IMG_1262

Her til aften var jeg et smut nede forbi Godsbanen, hvor vi fik et smugkig på weekenden Retroguld kilo tøjmarked – vintage shopping, hvor du blander alt det retro tøj du vil og betaler kiloprisen ved kassen.
Vi spiste en lækker middag på Spiselauget, drak en masse lambrusco (på ægte 80’er manér) og fik et kig på de mange fine items som var samlet i Den Rå Hal. Jeg var særligt opsat på at finde denim, strik og sommerkjoler og kom hjem med alle tre ting.
I mit seneste indlæg blev der lovet 2 x 2 entrebilletter, og vinderne er Josefine Dyrmose og Cecilie Siggard – I har modtaget en mail med mere information.

Tøjmarkedet bliver afholdt både lørdag og søndag fra 10-16 og er absolut et besøg værd. Så afsted med jer.
Nu vil jeg halvbedugget kravle under dynen og sove dejligt længe i morgen – ha’ en god weekend allesammen.

Retroguld vintage tøjmarked / Vind entrébilletter

DSC0613.NEF_.p

Er du typen der går på jagt efter lopper i weekenderne? Så vær opmærksom på, at der på Godsbanen i Aarhus afholdes et af Danmarks største vintage-tøj-markeder lørdag og søndag i denne uge – og at du kan vinde entrébilletter lige her på bloggen.
Konceptet går på at shoppe tøj, lidt ligesom med bland selv slik. Du shopper løs og betaler kiloprisen ved kassen; 200 kr. pr. kilo, hvilket vil give dig omkring 4-6 stykker tøj – nemt, billigt og sjovt.

DSC0666.NEF_.p

Markedet byder på vintagetøj til både mænd og kvinder fra 60’erne, 70’erne, 80’erne og 90’erne, indkøbt efter de tendenser der trender lige nu.
Jeg skal selv afsted, fordi vintageshopping er og bliver min yndlings form for shopping – det er bæredygtigt og modarbejder samfundets ‘køb og smid væk’ kultur, samtidig med at du går hjem med en masse ‘one-of-a-kind’ items.

Eventet afholdes som sagt i Den Rå Hal på Godsbanen lørdag d. 9. april og søndag d. 10. april, begge dage fra 10-16. Du kan vinde entrébilletter her, hvis du i kommentarfeltet skriver om, hvilket slags loppefund du håber på at finde på markedet. Der udloddes 2 x 2 billetter og vinderen findes fredag aften.

Vil du læse mere om eventet, så tjek det ud på facebook her.
God aften til alle jer.

Older posts