Veganisme

 photo Imgoingvegan_zpskmv5zw6b.jpg

Det her indlæg har jeg glædet mig meget til at udgive, mest af alt fordi det er en beslutning der har krævet mange måneders tænketid, men også fordi jeg ved, at jeg synes emnet generelt er spændende og vigtigt at tage op til debat, og derfor selvfølgelig også skal med her på bloggen.

Jeg har i de sidste 6 år pendlet mellem vegetarisme og pesco-vegetarisme, hvor størstedelen af min kost har været plantebaseret, men hvor jeg stadig har fået mange af mine proteiner fra animalske kilder. Det har været rigtig godt, og jeg har ikke følt mig specielt udfordret, lidt afsavn eller følt at jeg har været til besvær for andre.

Uden at jeg kan sige hvornår det startede, har jeg over det seneste år, følt større og større misfornøjelse og besvær ved at lave mad med animalske produkter, som æg og mejeriprodukter, af flere årsager.
Veganere omkring mig har naturligvis plantet (hehe) nogle tanker i mit hoved i forhold til dyrevelfærd og bæredygtighed, og jo mere jeg selv læser op på det, jo mere fylder det, når jeg står i supermarkedet og skal vælge fra og til. Når jeg så endelig spiser animalske produkter, kan jeg simpelthen ikke lade være med at tænke over hvad det egentlig er jeg putter i munden og de konsekvenser der følger med, både for mig selv og andre.
Efterhånden som der bliver længere og længere mellem indtag af animalske produkter, kan jeg også mærke at min krop ganske enkelt ikke trives på det. Den siger simpelthen fra i form af kvalme og mavesmerter. Om det er psykisk eller fysisk, skal jeg ikke kunne sige, men det ender altså ofte med at skyr og æg når udløbsdatoen og ender i skraldespanden.

Veganisme har altid virket en smule ekstremt og måske også lidt langhåret i min optik. Jeg har nok gået rundt med de tanker, fordomme og spørgsmål som mange andre – kan man få protein nok som veganer? Og hvad så når man træner? Kan man få nok spænding og smag ind i sin madlavning? Kan man deltage i sociale arrangementer? Tager det ikke ekstra meget tid? Bliver man til besvær for familie og venner?
Tanken har defor ikke været seriøs indtil jeg, for et par måneder siden, fandt en flyer i min cykelkurv fra Dyrenes Alliance, som på deres hjemmeside tilbød en online vegansk kogebog; “Grøn glæde – sunde veganske madplaner og indkøbslister”. Jeg tænkte, at det var værd at tjekke ud, uden de store forventninger. Jeg fandt et gennemarbejdet, meget informativt og inspirerende link der fint svarede på alle mine spørgsmål, og jeg kunne pludselig ikke længere se grunden til, ikke at give veganerlivsstilen en chance – bare lige i lidt tid.

Nu er der no-going-back. Jeg er helt hovedkulds afhængig, fuldstændig høj på planteenergi og jeg knuselsker alle mine grøntsager. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har følt mig så frisk og med overskud til en lang række daglige gøremål, såvel som træning, uden at skulle tage en lur midt i det hele. Det er næsten berusende, og jeg undrer mig over, hvorfor jeg ikke har turde at give det en chance før.
Selv kender jeg jo godt svaret – uvidenhed.
At leve på en plantebaseret kost kræver i første omgang at man søger efter, og gennemgår alt den information og vejledning, der er om emnet. Det har taget meget tid, men jeg føler mig klædt på, samtidig med at jeg bliver ved med at lære nye ting.
Det sværeste ved at skifte til en plantebaseret kost er mine omgivelsers reaktion. Forstået på den måde, at folk omkring mig med det samme går i forsvarsposition og ‘angriber’ livsstilen med en lang række kritiske spørgsmål – om det er af bekymring eller en form for selvforsvar, skal jeg ikke kunne sige, men én ting er sikkert; jeg bliver aldrig fundamentalistisk på det her område – jeg er ikke ude på at dømme dem der ikke er enige med mig eller trække min livsstil ned over hovedet på mine medmennesker. Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg er lidt overrasket over at folk kan være så kritiske over noget så harmløst som et par ekstra grøntsager i indkøbskurven, men fint tolerer ens dårlige livsstilsvalg.
Jeg vil gerne bidrage til en bedre planet på min måde, og andre gør det måske ved at købe økologi eller tage en vegetarisk dag om ugen, og det har jeg også stor respekt for – vi kan bidrage på hver vores måde, og at gøre lidt, er bedre end at gøre ingenting.

Jeg har prøvet at skrible lidt kort og konkret ned om, hvorfor jeg mener at en plantebaseret kost, er det rigtige for mig (selvom det er en meget lang og detaljeret debat) Jeg ønsker at leve på en plantebaseret kost for:

 

  • Dyrevelfærd. Jeg tror på, at de fleste mennesker er imod grusomheder mod dyr, men jeg tror også på, at mange mennesker vender det blinde øje til, hvis de bliver konfronteret med de vilkår produktionsdyr i hele verden skal leve under. Jeg synes, at man som minimum må sætte sig ind i den industri man dagligt bidrager til, og så derefter tage et aktivt valg, også selvom det er noget man har det fint med. Jeg opfordrer alle til i første omgang at se dokumentaren “Earthlings” (gratis), selvom den er hård og tager fat i emner, som man helst ville lade stå til. Det er en lang og kompliceret debat, der omfatter alt fra etik til økonomi, og som jeg ikke vil komme nærmere ind på her, men i stedet opfordre jer til selv at undersøge nærmere, her, herher og særligt her og her. Det er absolut relevant for os alle.
  • En bæredygtig planet. Vidste I, at animalsk kødproduktion er verdens ubestridte største miljøsynder? Ja! Det er den ting i verden, der forurener mest. Vandspild, kvælstofudledning, CO2-udslip, skovrydning til græsningsarealer, artsudrydelse, vandforurening, habitatødelæggelse, udvikling af farlige bakterier på grund af antibiotikamisbrug og meget mere man ikke tænker over, når man køber en pakke oksekød.
    Kødproduktion er øvrigt langt fra bæredygtigt, da husdyr fortærer mange gange den energi, de leverer som kød. Så hvorfor ikke bruge det bedste af dyrenes foder som føde, og producere føde på de fleste arealer, der i dag producerer foder? Mad og vand til alle, ikke kun til os i vesten.
  • Fordi det ikke er nødvendigt at spise animalske produkter. Vi lever i en moderne del af verden, hvor det ikke længere er nødvendigt at masseproducere og dræbe andre skabninger, for at holde sig i live. Jorden er spækket med vitale og næringsrige fødevarer og i vores del af verden har vi frit valg på alle hylder. Proteiner kommer i alle former og farver, ikke kun fra døde dyr.
  • For min egen skyld – for sundhedens skyld. Listen over mennesker der har døjet med alvorlige livsstilssygdomme, og efterfølgende har kurreret sig selv ved at skifte til en plantebaseret kost er uendelig lang. Er det ikke overbevisende nok? Forskningen underbygger ligeledes de sundhedsmæssige og helbredende fordele ved en varieret plantebaseret kost, blandt andet her og her.
    En vegansk kost er ikke mangelfuld – planter rummer alle verdens næringsstoffer (ja, også proteiner, B12, jern og calcium) – hvor skulle de dyr vi spiser ellers få dem fra? I planten leveres næringen i sin reneste form, hvor i mod næringen fra animalske produkter kommer med en masse sidekicks. Fordi vi ikke længere selv avler vores dyr, behøves vi heller ikke at se hvad de udsættes for inden de havner i køledisken. Dyrene injiceres med væksthormoner, pesticider, antibiotika, penicilin, m.v., som alt sammen havner på din tallerken og i din krop – ikke kun igennem kødet, men også igennem æg og mejeriprodukter, endda fisk. Alt sammen for at gøre produktionen billigere og med et større udbytte. Lidt ad?

 

Jeg er helt med på, at jeg lægger op til en større diskussion, for det kan ikke gøres så kort og firkantet. Jeg håber på at kunne tage et emne af gangen, og bloggen kommer derfor fremover til at byde på meget mere veganisme og i den forbindelse nok også en hel del madopskrifter.
Jeg er selv begynder-veganer og har derfor stadig en hel del af lære. Jeg vil derfor løbende dele tips og tricks med jer og jeg håber at jer, der allerede har erfaring på området vil dele jeres viden med mig også.

Slutteligt skal det siges, at det naturligvis er vigtigt at skelne i mellem det at være dedikeret veganer, og det at leve på en plantebaseret, ‘cruelty-free’ kost. Veganisme er i lige så høj grad en livsfilosofi, som det er en måde at spise på – en livsstil der tager afstand fra alt i livet, der er udvundet fra eller kan gøre skade på dyr, alt fra bøffer til cirkus. Jeg kan altså nok aldrig kalde mig ægte veganer, for jeg har altså stadig et lammetæppe på min sofa og jeg har altså en lædertaske i min garderobe – ej heller, behøver jeg at anskaffe mig mere af den slags. Man har lov til at gøre sig nye erfaringer.
Jeg tror, det er vigtigt, at man gør livsstilen til sin egen. Har man lyst til at skære lidt fra ad gangen, gør man undtagelser ved højtider, eller har man en særlig overbevisning som ikke stemmer overens med alle veganismens retningslinjer, synes jeg at det er fint. Jeg har fjernet alle animalske produkter fra mit køkken, jeg laver vegansk mad til venner og familie, når jeg besøger dem og jeg lokker mine veninder rundt fra den ene veganske restaurant til den anden (hvilket jeg er mega taknemmelig over, at de er med på) – dog vil jeg ikke slås i hovedet, hvis jeg en dag spiser et stykke ikke-vegansk chokolade eller tager et skridt tilbage, hvis min krop en dag viser sig at have behov for det.

Har I nyttige links, dokumentarer, artikler eller bøger der skal med, så del meget gerne.  Jeg håber, at I vil følge med i mit lille ny-udsprungne planteunivers og give mig sparring, ris og ros undervejs.

Instalately

 photo 1_zps6ps1wshl.png
 photo 2_zps2wrunhxe.png

Den seneste tid på instagram – husk at I kan følge min profil annawurtz dagligt. Små udpluk af sommerferien, som bare er gået helt vildt hurtigt – arbejdet starter allerede på mandag, men jeg glæder mig til at komme tilbage til hverdagen.
Det er torsdag aften, jeg er lige kommet hjem fra en middag med min veninde Marie, og lige nu sidder jeg faktisk og brygger på et par lange indlæg, som nok kommer til at ændre indholdet på bloggen markant. Jeg håber på, at kunne blive færdig i aften. Jeg er lidt spændt!

Schönes Wien

 photo 1_zps1ib86h1z.jpg
 photo 2_zpspmc8gq3u.jpg
 photo 3_zpstxb6vmug.jpg
 photo 4_zps13nrjheq.jpg
 photo 5_zpst1rdew3k.jpg
 photo 9_zpsgt2ljrak.png
 photo 6_zpsiqlw8uqy.jpg
 photo 7_zps4zftdjc6.jpg
 photo 8_zpseflcgrlk.jpg
 photo 13_zpsetssstno.png
 photo 10_zpsvfzfjg0a.jpg
 photo 12_zpsmfxp18u0.png
 photo 11_zpskvacj9x3.jpg

Sidste feriebilleder i denne omgang. Som afslutning på turen, gjorde vi stop forbi smukke Wien, hvor et besøg varmt kan anbefales hvis man er til storbystemning, æstetik, historie og skønhed.
Min bror beskrev det meget godt – hver gang man går rundt om et hjørne, eksploderer ens hoved af de overvældende indtryk og detaljer – arkitekturen og udsmykningen i Wien er på alle måder overdådig, helt ned til den mindste detalje.
Vi havde kun to dage i byen, men nåede alligevel at opleve mange af de ting vi havde sat os for; blandt andet Den Spanske Rideskole (som jeg har drømt om at se lige siden jeg var en lille heste-pige, yay), Schönbruun Slottet, musikkoncerter, de smukke parker og små fine gader.
En by lige efter mit hjerte, som jeg bliver nødt til at tage tilbage til, så jeg kan få det hele med.

I morgen kigger jeg ind med et indlæg af en mere seriøs karakter – jeg håber, at I vil følge med og tage god imod det ♥

Isola d’Elba

 photo 1_zpscjwtc01l.jpg
 photo 2_zpsjcumhfu7.png
 photo 3_zpsczezyrfm.jpg
 photo 4_zpsn04v2ykl.jpg
 photo 9_zps4q52nkky.jpg
 photo 8_zpstqwcmgyc.png
 photo 6_zpspphbgtxq.jpg
 photo 7_zps7wdxfymb.jpg
 photo 5_zpspecsoyvk.jpg
 photo 10_zpse1dikb9g.jpg
 photo 11_zpsmlreio9h.png
 photo 12_zpsajsg20zq.jpg
 photo 13_zpsc1jlbam6.jpg
 photo 14_zpsq2biojd6.jpg
 photo 15_zpsr6lmqmum.jpg
 photo 16_zpso6652ctl.jpg
 photo 17_zpshvsrwkci.jpg
 photo 26_zpsrksgojrv.png
 photo 18_zpswlpowldu.png
 photo 19_zps5jk8nj3z.jpg
 photo 20_zpsz5uchnlh.jpg
 photo 21_zpsn2rewkdj.png
 photo 22_zpsywmebu86.png
 photo 23_zpsyyr8xbbx.jpg
 photo 24_zps2815wt3j.png
 photo 25_zps7gldwzt1.jpg

Netop hjemvendt efter to ugers ferie i familiens selskab, med fornyet energi og en masse at dele. Først med et besøg i Nürnberg på jagt efter historiske seværdigheder, og slutteligt med kulturelle input i Wien, og i mellem de to, en uge på ferie-paradis-øen Elba.

Ærligt, havde jeg kun hørt om stedet i forbindelse med Napoleons eksil på øen, så da min far spurgte om jeg ville med ned og fejre fødselsdag for en af hans venner, blev det et pænt ja tak, uden at jeg egentlig vidste hvad jeg kunne forvente, blot fordi det ville være rart at komme lidt ud at rejse. Og hvilket fantastisk sted at rejse til.

Elba ligger omkring 10 km. ude i det toscanske øhav og kan derfor let nåes med et færge fra fastlandet. Øen er den tredje største italienske ø, men den er alligevel ikke større, end at man kan køre fra den ene ende til den anden på et par timer.
Man blev hurtigt betaget af de charmerende toscanske rammer, særligt fordi Elba ikke er særlig turistet – forstået på den måde, at vi primært mødte italienske turister, og at omgivelserne derfor bevarede den italienske autencitet.
Allerskønnest ved øen, var de mange smukke og meget forskellige strande, og de hyggelige små byer og marinaer langs med kysten.

Jeg var afsted med min far, hans kæreste, min lillebror og storebror, og sammen med et par andre søde familier, som også er venner af fødselslaren, blev vi indlogeret i en skøn villa nær byen Capoliveri – derefter stod ugen ellers udelukkende på afslapning, solbadning, dasen på luftmadrassen i azurblåt vand, vandreture, is-spisning, beach-crawls, snorkling, ture til søs, leg i vandkanten (mest fordi det var det eneste sted man kunne holde ud at være i dagstimerne) og en masse hyggelige aftener med søde mennesker, god mad, brætspil og vin.

Jeg føler mig altid enormt taknemmelig, når jeg får lov til at se nye dele af verden, og jeg kunne skrive side op og side ned om oplevelser og indtryk, men jeg vil lade billederne tale for sig selv og blot sende en varm anbefaling afsted til Elba som feriemål.

Farvel så længe – jeg tjekker ud!

 photo 2_zpsfyixlwvu.png
 photo IMG_9444_zpsk15cz9db.jpg
 photo 1_zpszs31lpxd.png
 photo IMG_9474_zps7vwpuysb.jpg
 photo IMG_9498_zpsfcmvd17j.jpg

Tjekker ud, og tager på sommerferie altså, bare et par uger. Lige nu sidder jeg på et hotelværelse i smukke Nürnberg, hvor min familie og jeg har brugt de sidste par dage. Vi er her egentlig kun på gennemrejse, men det er en absolut charmerende by med en stor, gammel bymidte med bindingsværkshuse, kirker, små kanaler og masser af bayersk kultur – og en helt masse at se, hvis man er historieinteresseret. Vores egentlige rejsemål er den italienske ø Elba, hvor vi skal ned og fejre en af min fars venners fødselsdag (og så lige sole, bade og spise rigtig mange is!).
Jeg logger af bloggen (da jeg ikke er helt sikker på hvordan det lige står til med internet, når vi når frem) og så kigger jeg ind i igen med feriebilleder og erfaringer at dele, når jeg er hjemme. Jeg glæder mig til smukke strande, sol, varme, italiensk mad (!) og en masse tid med to af mine dejlige brødre.

Ha’ det dejligt og nyd sommeren ♥

Older posts