Made my day Aarhus

 photo IMG_4816_zpsv5rdawxz.jpg
 photo 1_zpsh8qsb9l1.png
 photo IMG_4835_zps59dzuyzs.jpg
 photo 2_zpsl1vp1y4g.png
 photo IMG_4901_zpsw9noeuh2.jpg
 photo IMG_7088_zpsooykesxq.jpg

Sidste lørdag var jeg med en masse søde Århus bloggere til et spændende arrangement med event-sitet mademyday.dk. Mademyday-konceptet går ud på, at man hurtigt og nemt kan sende oplevelser til hinanden over smartphonen – eksempelvis en kop kaffe, en drink, en middag, en welness-oplevelse eller noget endnu større.

Vores dag skulle så gå med, at besøge de Århus-restaurationer, som mademyday.dk udbyder gavekort til.
Dagen startede ud med champagne og forskellige små desserter (det kan man snildt gøre om formiddagen, jo jo) på Café Hack ved Aarhus Teater.
Derefter blev vi delt ind i hold af to – jeg var så heldig at skulle følges med søde Pernille – og så gik dagen ellers med at få serveret den ene form for lækkerier efter den anden – I kan tro jeg var mæt flere dage efter.

Hvert bloggerhold havde sin egen rute, og Pernille og jeg fik lov til at starte vores tur på hyggelige Foodfein på Sønder Allé. Vi delte en dejlig, rustik brunch med skøn te fra Simply Tea (som jeg tidligere har skrevet lidt om her). Omgivelserne var hyggelige og servicen enormt god.
Vi fortsatte og gjorde stop ved Café Bubble Tea, hvor vi ikke var helt sikre på, hvad vi kunne forvente, fordi ingen af os havde prøvet det før. Den søde herre bag disken fik forklaret os konceptet og vi hoppede på et par af hans anbefalinger. Jeg var positivt overrasket, for det smagte friskt, og så var det endda lidt underholdende at drikke de mistænksomme bobler.
Efterfølgende skulle vi ned og have eftermiddagskaffe og -kage hos Globen Flakket og deres kagebuffet – alt det kage man kunne spise, lige efter mit hjerte.
Slutteligt endte vi på Slap Af med vores medbloggere til lækker tapas og cocktails – mætte, trætte og glade over gode oplevelser.

Jeg har tidligere skrevet lidt om mademyday.dk og deres koncept her, da jeg altid har haft gode oplevelser med dem. I kan selv downloade app’en her og selv modtage og give gave hurtigt og nemt.

Yoga essentials

 photo 1_zps3whczkdk.png

Indlægget indeholder affiliate-links.

1. Yoga-BH fra Run and Relax, 2. Duftlys fra Cowshed, 3. Vitalise pulver fra Pukka, 4. Trøje fra Divine Goddess, 5. Lakrids/fennikel te fra Pukka, 6. Røgelse fra Florisens, 7. Yogatights fra Drop of Mindfulness, 8. Yogamåtte fra Casall, 9. Yogabog med stillinger og program af Søren Rasmussen, 10. Yogatights fra Divine Goddess, 11. Strik fra Moshi Moshi Mind

Sommerferien er her lige straks, og jeg har besluttet mig for, at jeg skal træne rigtig meget yoga denne sommer. Hos min yndlings yogalærer, i min have, i min stue, ved stranden – jeg håber på, at kunne prioritere det flere dage om ugen. Noget der altid sætter motivationen i gang for mit vedkommende, er nyt udstyr – ovenfor har jeg samlet mine favoritter lige nu. Selv har jeg bestilt duftelyset fra Cowshed (med en citrus blanding af Mandarin og grapefrugt, som skulle afhjælpe irritation og stress, idéel til sommerferieafslapning) og Pukka Vitalise pulver, bestående af energigivende planteekstrakter – bare fordi man ikke kan få for meget wellness i hjemmet.
Inden længe kigger jeg ind med et indlæg, om det allerbedste sted at dyrke yoga i Århus.
Namaste herfra!

Northside 15′

 photo 3_zpspv7fjbhb.png
 photo 1_zpsnqoemqjd.png
 photo 2_zpszddj7bnx.png

Lige et ‘bedre sent end aldrig’ indlæg – et lille sneak peak fra årets Northside festival. Jeg har været til eksamen i dag, så det har fyldt lidt her i ugen op til (eller måske har jeg bare brugt rigtig mange dage på at bearbejde tømmermænd, ingen ved det)
Nå, men vi havde en alletiders weekend – succesfuldt Århus arrangement som altid. Jeg sad lige og rodede min telefon igennem, og det her var så hvad der gemte sig i fotoalbummet.

Jeg har sagt det før – Northside er bare den bedste danske festival.
Jeg er grebet af stemningen allerede fra det øjeblik jeg sætter mig op på min cykel og hjuler den i retning af Åbyhøj – der går ikke længe før man mærker de tiltagne menneskemængder og de dybe vibrationer fra bassen. Alt fra den første gåtur på caminoen (var jeg den eneste der var fuldstændig freaked out over det ækle ‘Walking dead’ skuespiller-zombier, som kom væltende ud fra buskende og overfaldt en? – not funny) til søndag aftens sidste koncert, dans og øl. Det hele er simpelthen bare gennemført lækkert.
De bedste koncertsoplevelser var for mit vedkommende klart Dizzy Mizz Lizzy, Parov Stellar Band og Years and Years – det var i hvert fald der, jeg blev grebet mest af stemningen.
Den bedste mad var selvfølgelig alt den fantastiske veganske mad leveret af Café Ganefryd, Mikuna og Drudenfuss. Alt for mange tror, at Northside handler om musik – det er kun halvdelen af det efter min mening – resten af det handler om at surfe fra den ene madbod til den anden og helt legitimt spise frokost tre gange om dagen.
Alt i alt et par dejlige dage med søde venner (også til trods for lørdagens syndflod). Havde I andre en god festival?

Det skal jeg høre på Northside 15′

Og en helt masse andet! Altså, jeg bliver glad i låget hvert år, når det er ved at være tid til Northside – det er simpelthen min ultimative yndlings sommerbegivenhed.
Alt fra cykelturen der ud, til maden, stemningen, de glade mennesker og selvfølgelig musikken. Og så alt sammen i min yndlingsby – ikke i Roskilde, ikke i Skanderborg, men kun et stenkast fra min bopæl.
Ugen står på eksamensopgaveskrivning, så jeg glæder mig særligt meget til at danse løs med en kold øl i hånden til Dizzy på fredag. Hvem glæder I jer mest til at høre?

060615

 photo 1_zpspug3wbkp.png
 photo IMG_9239_zpszrx2ekii.jpg

Kjole fra Monki, sko fra Nelly Shoes og taske fra Mulberry.
Lørdag aften og trukket i det fine sæt, inden jeg fik besøg af en flok veninder til fødselsdagsfest (jeg havde fødselsdag, altså ægte).
Vi havde en hyggelig aften i haven med grill, gaver og alt for meget vin. Jeg er stadig en smule hungover, så jeg hopper tilbage under dynen.

Ha’ en dejlig aften ♥

Older posts