Hårvask uden kemi

 photo faeligrdig_zpskcjj7zhi.png
 photo IMG_8902_zpsrqmfjrz0.jpg

Ja, det er eddike og bagepulver, I ser på billedet. Og lige nu bruger jeg det som erstatning for shampoo og balsam. Yes, det sker!

Blot til info; jeg er helt klar over, at eddike og bagepulver også er en kemi – ja, alt er kemi (faktisk er blandingen af eddike og bagepulver det eksempel jeg bruger mest, når jeg skal lære mine elever om kemiske forbindelser i naturteknik). Når stoffer i daglig tale omtales kemi, tænker jeg, at det for de fleste normalt er ud fra den betragtningsvinkel, at det er de stoffer, der er kunstigt fremstillede eller udvundne – som når man siger, at maden er fuld af kemikalier, så mener man kunstige tilsætningsstoffer. Jeg kunne også have kaldt indlægget “Hårvask uden sundhedsskadelig kemi”, men det lyder altså ikke ligeså godt.

Nå, tilbage til det indlægget egentlig handler om. Jeg fik idéen til at skære ned på shampoo-forbruget efter en sommer et par år tilbage, hvor min daværende kæreste og jeg backpackede i Europa. Vi levede med de få ting vi kunne have i en rygsæk, og jeg havde derfor ikke slæbt et hav af produkter med til rejsen – øvrigt var der langt i mellem et “ordentligt” bad, så det blev tit en hurtig skyller eller en tur i havet. Da vi kom hjem fra turen, var mit hår blødere og mere lækkert end det havde været i årevis – uden at fedte til på noget tidspunkt.

Tidligere på året, da jeg gik ned af gangen på mit arbejde, gik en af mine kolleger foran mig med hendes lange, tykke, glansfulde hår hængende løst. Jeg stoppede hende og spurgte hvad i alverden hun havde gjort for at det kunne se sådan hud – og hun svarede at hun ganske enkelt havde opgivet hårprodukter og kun brugte bagepulver og eddike i ny og næ, da hun havde svært ved at tåle de forskellige produkter. Der så jeg mit snit til at stille shampoo og balsam på hylden (ikke badeværelseshylden)!

Jeg begyndte efterfølgende at læse mere op på den såkaldte ‘no-poo’ tendens (I kid you not, det hedder det faktisk). Betegnelsen er en forkortelse for ‘No Shampoo’ og dækker således over en række metoder til at vaske sit hår uden brug af shampoo. Der kan være flere grunde til at ride med på bølgen, men typisk er det ud fra ønsket om at begrænse sin kontakt med sundhedsskadelige kemikalier og stoffer.
Hele balladen bag noo-poo, er at brug af shampoo fjerner man den naturlige olie fra håret, hvilket får hovedbunden til at overproducere olie for at kompensere, og så fedter håret for alvor. Dermed fanger shampooen os i en ondartet cirkel, hvor vi bliver nødt til hele tiden at vaske vores hår for at fjerne overproduktionen af olie. Trapper vi imidlertid ned på brugen af shampoo, vil vores hovedbund ifølge de fleste hudspecialister producere mindre og mindre fedt, og dermed er det muligt at holde shampooen på afstand, uden at håret fedter for meget.
Personligt har jeg aldrig døjet med uregerligt hår, men har blot et ønske om ikke at udsætte ydersiden af min krop, for noget jeg ikke ville udsætte indersiden af min krop for. Og så var jeg bare hammer nysgerrig!

Jeg læste lidt op på eddikens kunnen og gøren, og fandt ud af af eddike altid er blevet brugt til pleje af hår. Det virker som balsam og gør dit hår blødt og skinnende – med mit beskedne kendskab til kemi, kunne jeg forestille mig, at eddiken blandt andet går ind og neutraliserer de store kalkmængder vi finder i vores vand – særligt her i storbyen. Eddike har øvrigt rensende effekt på håret, så har du rester af shampoo, voks eller hårlak vil eddiken fjerne dette.
Døjer man alligevel med fedtet hovedbund, kan bagepulveret med fordel bruges, da bagepulveret neutraliserer de naturlige fedtmolekyler. Øvrigt kan man vist spice det hele op med æteriske olier for at give håret ekstra pleje, men det har jeg endnu ikke nogle erfaringer med.

Nå, hvordan gør man så? Du kan lave din egen eddikeblanding ved at blande 75 ml eddike med 1 liter vand. Bagepulveret blandes også op i vand – ca. 1 tsk. til et glas, og masseres ind i hovedbunden.

Det hele passer jo rigtig godt ind i hele “back-to-nature” tankegangen – for gæt en gang, mit hår virker bestemt ikke til at mangle de mange produkter, som jeg før i tiden udsatte det for – måske fordi det er skabt til at klare tingene selv. Tanken bag ‘no-poo’ er nemlig at man til sidst skal gå hele vejen, og kun vaske håret med vand.
Mit hår er efter en måned uden shampoo stadig blødt, tykt og glansfuldt, noget som jeg tidligere har givet dyre hårprodukter æren for. Øvrigt synes jeg, at hårets krøller og konturer er blevet langt mere tydelige – noget som jeg tidligere har skulle bruge diverse styling mousses, curl activators og lignende for at få frem. Og hold nu op, hvor sparer man mange penge, samtidig med at man skåner miljøet – win, win, win.

Det eneste jeg savner er duften af nyvasket hår – I said it, jeg savner parfume! Er der nogle af jer, der har forslag til naturlige alternativer, så man stadig kan dufte ekstra dejligt? Håret dufter ikke af eddike eller noget – det dufter bare af ingenting og det er lidt kedeligt.
Har man ellers gode erfaringer med no-poo og afskaffelse af kemi i badeværelset generelt, så del endelig. Tak!

Boligdrømmeri

 photo 1_zpswscfq9u0.png photo 7_zps0hw8gejb.png
 photo 11_zpshqfkoxca.png
 photo 12_zpskaceewco.jpg
 photo 13_zps7ussj6gw.png
 photo 6_zpsn7qjeiao.png
 photo 3_zpsugynjdgn.png
 photo 5_zpsg5iyiv05.png
 photo 2_zps3driardh.png
 photo 4_zpssak2hra5.png

Imens mit eget hjem sejler med håndværkerrod, både indendørs og udendørs, kan jeg i mellemtiden sidde her og drømme i tumblr’s interior kategori. Al den inspiration på én gang.
Mit største problem, når det kommer til indretning, er at jeg vil for meget – så vil jeg have botanical living og boheme, så rustik storby-stemning, så moderne minimalisme – det er skruen uden ende og mit hjem kan til tider derfor godt virke som en konstant foranderlig enhed, under uendelig ommøblering. Men for pokker, hvor er der også mange fantastiske måder at gøre det på – bare se på billederne ovenfor. Når jeg bliver voksen og millionær bygger jeg mit eget hus, hvor alle de typer af indretning, som jeg elsker, kan være med.

Urtegaarden hudpleje

 photo IMG_8882_zpszppq40ov.jpg

Det skal lige siges, at indlægget her ikke er sponsoreret, men skrevet i ren og skær begejstring. For et par måneder siden, gik jeg rundt og osede i min yndlings helsekostbutik Ganefryd, som ud over at forhandle lækre kosttilskud, mad, drikke og andet sjov, også forhandler hudpleje og make-up. Jeg har altid brugt relativt skrappe produkter til min hud, men i de seneste år, er min hud blevet mere og mere sart, for ikke at sige en smule ældre at se på, og jeg har været nødt til at være mere fokuseret på at mine cremer bidrager med den rette pleje, uden at være for skrap mod huden. Nå, men jeg faldt altså pladask for det her nye mærke ‘Urtegaarden’ (nyt for mig altså). Med produktnavne hvori der indgår navne på forskellige vitaminer og frugter, skal der ikke meget til at lokke min pengepung frem – og gæt engang, så har det faktisk haft gavnlig effekt på min hud. Huden føles gennemfugtet og blød, samtidig med at ømheden mere eller mindre er væk.
Producenterne gør en dyd ud af at bruge så naturlige ingredienser som muligt, samtidig med at flere af deres produkter er økologiske, eller indeholder høje procenter af økologi – det er jeg er allermest fan er, er at man kan gå ind på deres hjemmeside og læse om alle de ingredienser de bruger – hvad består de af, og hvad gør de for huden.
Jeg har langt fra undersøgt hele deres sortiment, men jeg bliver nysgerrig, hver gang jeg støder på et nyt produkt. Øvrigt har jeg for nyligt opdaget, at man kan købe ingredienser ind på deres hjemmeside (olier, saft, vitaminudtræk, mineraler, naturlige konserveringsmidler, m.m) og selv blande sine hudplejeprodukter efter deres opskrift. Det bliver jeg altså nødt til at gøre til et sommerferieprojekt! Har I gode erfaringer med nogle af deres produkter?

110515

 photo 2_zpsjz7osqbl.png
 photo 3_zpsapxfdpdk.jpg
 photo 1_zpszcqwgvph.png

 

Strik fra Weekday, bukser fra Monki, støvler fra Vagabond, tasken er second hand. 
Afslappet mandag med kaffe, kolleger og solskin – og så i min yndlings tendens lige nu – maritime striber (og må folk synes, at det ligner natbukser, jeg synes det er lækkert). Jeg er vild med at det dukker op over alt i butikkerne lige nu – er der nogen der har en båd? Bare så vi kan tage den hele vejen.

Jeg håber, at I har det dejligt ♥

Minimum x Lomographic event

 photo IMG_8625_zpsoc9ooe5x.jpg
 photo IMG_8578_zpsg4wjdryf.jpg
 photo 1_zpsxdybgevk.png
 photo IMG_8609_zpstmmcvyzi.jpg
 photo IMG_8634_zpsxp6srida.jpg
 photo 2_zpsmdbifs2s.png
 photo IMG_8630_zpsfqg0ayza.jpg
 photo 3_zpsiac7yf6x.png
 photo minimumevent_zpsw3sfvn4u.jpg

 

Sidste lørdag med søde bloggerpiger til event i Minimum Concept Store i Aarhus. Vi havde en hyggelig dag, hvor vi blandt andet fik set på butikkens mange fine nye varer, her i blandt deres nye, spændende udvalg af analog-kameraer fra Lomographic, deres opdaterede udvalg af take-away retter og kunst og digte af Mads Munch. Minimum-butikken er nemlig en fusionsbutik, der hele tiden skifter ud i sortiment af designere, forfattere og kunstnere (imens de selvfølgelig forhandler deres eget mærke), og det gør det skægt at besøge stedet hver eneste gang. Har I givet butikken et besøg, og I så fald, hvad synes I om kombinationen af mode, mad og kunst?

Older posts