Rosemunde åbning / Magasin Aarhus

 photo IMG_0044_zps487241f1.jpg
 photo 1_zpsfa949141.png
 photo IMG_0043_zpsf33ec684.jpg
 photo 3_zps734cff43.png
 photo IMG_0045_zps57ec468a.jpg
 photo 2_zpsad9c9777.png

Undskyld stilheden. I forbindelse med vinterferien i sidste uge, valgte jeg lige at tage en lille ferie fra de sociale medier samtidig. Det blev til ferie i fulde drag, og er nu tilbage med fornyet energi og en håndfuld blogindlæg klar til jer. Indlægget her skulle egentlig have været ude for lidt tid siden, men bedre sent end aldrig.
Forleden dag var jeg nemlig til åbning af den nye Rosemunde afdeling i Magasin Aarhus, og jeg tænkte at jeg lige ville dele et lille sneak peak af butikken og af deres seneste kollektion. Med årene er jeg blevet mere fan af de mere “modne” mærker – dvs. de mærker der måske ligger i den lidt dyrere ende og måske appelere lidt mere til det voksne publikum, men så til gengæld laver lækre basics som holder i mange år og sæsoner. Her er Rosemunde et godt bud – særligt deres mange lækre sæt, er jeg stor fan af.
Mærket er sammensat af flere kollektioner, herunder deres basicvarer og så deres sæsonkollektion, som her i foråret består af en skønne blå nuancer, en masse smukke rosa og grønlige pasteller, samt lækkert plissé. Selv har jeg lige købt denne smukke sag, som jeg glæder mig til at have på i weekenden (ja, jeg ved godt at det kun er mandag, men alligevel). Se flere af de fine styles her, eller aflæg et besøg hos dem i Magasin.

Naturligt preworkout

 photo IMG_0036_zpse87a8956.jpg photo IMG_8004_zps4cac7b3a.jpg

I forbindelse med den lille “væk-med-kemien”-razzia som jeg skrev om i indlægget her, røg min bøtte med det skriggule, søde, syntetiske pre-workout også i skraldespanden. Jeg har helt sikkert været glad for det ekstra koffein-kick det har givet mig, særligt fordi træningen i hverdagene ligger tidligt om morgenen, men jeg kommer helt sikkert ikke til at savne alt det snask der fulgte med den ekstra energi. Husker I at læse hvad der egentlig er i de fitness-produkter I indtager? Da jeg læste efter på pakken, kunne jeg se at jeg hver morgen fik fyret op for flere forskellige raffinerede sukkerarter, kunstige sødestoffer, kunstige aromaer, farvestoffer og e-stoffer. Jovist er der i mange pre-workout drikke også tilsat en række vitaminer der skal bidrage til en bedre restitution, men dem kan man altså godt få på andre måder.

Jeg besluttede mig efterfølgende, at jeg ville prøve at lave en hjemmelavet preworkout som alternativ. Jeg fandt en række opskrifter på forskellige “træningsdrikke” på nettet og i kogebøger, og har derefter blandet de naturlige energizers, som jeg fandt frem til – jeg udelader samtidig også de ingredienser, som jeg allerede får igennem andre kosttilskud, fx. magnesium, som jeg i stedet får ‘on the side’. Du skal bruge:
3 dl æblemost (allerhelst friskpresset – min juicepresser er gået i stykker, så det blev i stedet en færdigkøbt – husk at købe en der ikke er fra koncentrat)
1,5 spsk. hvedegræspulver
1,5 spsk lectin-granulat
1,5 spsk. spirulinapulver
Bland alle ingredienser i en shaker og ryst godt til ingredienserne er opløst. Drik det kort tid inden du skal træne og mærk hvordan det giver dig ekstra energi. Og nej – det smager absolut ikke af lagkage (med mindre du er kæmpe fan af tang eller græsplæne) – i starten skulle jeg faktisk holde mig for næsen, imens jeg lynhurtigt fik herligheden ned. Jeg har lidt en idé om, at mine smagsløg er blevet “lammede” af de store mængder sødemidler og smagsforstærkere der har gemt sig i min mad i den seneste tid. Her efter en uges tid, drikker jeg det helt bestemt med langt mindre besvær.

Jeg kunne skrive side op og ned om alle de sunde fordele ved drikkens ingredienser, for der virkelig helt enormt mange. Jeg prøver at begrænse mig.
Både spirulina og hvedegræs betegnes som grønne superfoods.
Spirulina-algen nærer blandt andet kroppen med store mængder jern, calcium, kalium, betacaroten og B-vitaminer, herunder B12, som ellers er svær at finde i vegetabilske fødevarer, samt en række mineraler som er med til at opretholde syrebalancen i kroppen. Der ud over består algen af omkring 60% procent protein (mere end i mange typer kød), og kan derfor bruges som naturens helt eget proteinpulver.
Hvedegræs indeholder ligeledes en lang række enzymer, aminosyrer, vitaminer og mineraler, herunder A-, C- og særligt store mængder E-vitamin, som stimulerer immunforsvaret.
Vigtigst af alt, er både hvedegræs og spirulina læsset med klorofyl (planters grønne farvepigment), som virker rensende og afgiftende. Klorofylet giver samtidig kroppen et boost, idet det ligner blodets hæmoglobin nok til at øge ilttilførslen rundt til kroppens celler – derfor den ekstra energi til træningen.
Lecitin, en fedtsyre som findes naturligt i kroppen, indgår i alle cellemembraner og dermed en lang række kropsfunktioner og stofskifteprocesser. Et tilskud lecitin i kosten er med til at opretholde blodets fedtstofbalance og bidrager til en optimal cellefunktion, når kroppen udsættes for ekstra belastning.
Magnesium skal med fordi det, sammen med mange andre gode egenskaber, bidrager til en højere muskelrestitution.

Blandingen giver mig med garanti et kick til træningen, også kl. 06. om morgenen – ren planteenergi. Og vil I høre hvad det  allerbedste er? Jeg har ikke haft behov for at sove eftermiddagslur en eneste gang i den seneste uge – og jeg plejer at være meget, meget, meget træt, når jeg kommer hjem om eftermiddagen. Det er som om, at søvnbehovet og den store søvnskam er forsvundet som dug for solen.

Jeg har lige bagt mit yndlings kernebrød (opskrift her), lækre grøntsagsæggemuffins (opskrift her) og en omgang snaskede, krydrede dadelkugler (opskrift her) – så er der ligesom til et par dage.

Nu vil jeg hoppe på hovedet i seng, så jeg er klar til endnu en omgang af denne næringsbombe i morgen tidlig.
Sov godt ♥

310115

 photo 2_zps0d5b4330.png
 photo IMG_8020_zpsc621739e.jpg
 photo 1_zps69577c82.png

Lørdagens look. Jakke fra Henry Holland, støvler fra Vagabond, tasken er second hand.
Godaften herfra – kigger lige hurtigt ind med et par outfitbilleder fra i går. Jeg er så dårlig til at få dem taget om vinteren, men jeg blev nødt til lige at vise jer min nye yndlingsjakke fra Henry Holland – den er simpelthen så rar!

Jeg har haft det lidt sært i den her uge. De sociale medier er blevet bombarderet med billeder og opdateringer fra Fashion Week, og jeg har for første gang siden jeg startede bloggen brugt ugen her hjemme, på grund af mit “rigtige” arbejde. Det er lidt trist at sige farvel til den del af sit liv, når man så gerne vil det, men det hører jo nok med til at blive voksen.
Jeg krydser fingre for at kunne flexe lidt med mine fridage, og så komme afsted til sommer. Jeg håber, at jer der har været afsted har haft en fest!

Jeg hopper på hovedet i seng, efter en dejlig weekend. Sov godt ♥