Sheinside ønskeliste

 photo 1_zps7069fe42.png

Affiliate: 1. Ternet sweater her, 2. Buckle støvler her, 3. Strik cardigan her, 4. Blonde jumpsuit her, 5. Navy stribet sæt her, 6. Halterneck kjole her, 7. Ternet sjal her, 8. Boyfriend jeans her, 9. Navy uldjakke her, 10. Skjorte i grå/hvid her, 11. Navy point toe stilletter her, 12. Blonde top her

Sponsoreret indlæg

Jeg er i et forfærdeligt shoppehumør for tiden. Lige nu har jeg forelsket mig i en lang række items i forskellige webshops, herunder Sheinside.com, som lige nu kører med rigtig mange lækre tilbud. Der ud over, får du med rabatkoden DK-blog25 yderligere 25% rabat oven i handlen.
Jeg har samlet mine favoritter ovenfor, og i webshoppen er udvalget langt større – særligt hvis du er til lækre festkjoler i alle former, farver og snit. Selv er jeg ret pjattet med de mange fine sjal og alt i navy blå. Måske man godt kunne retfærdiggøre en ekstra ting til garderoben. Eller to.

 

Ud med kemien – back to basics

 photo faeligrdig_zpsf4545f88.png

Jer der har læst med her på bloggen i mange år, husker nok hvordan sundhed og velvære har fyldt en helt del mere før i tiden. Flere ville nok endda have kaldt det ekstremt, og måske var det til tider også lige til den gode side med hardcore vegetarisme og mange dages detoxing, men under alle omstændigheder var jeg glad, og mange af jer var glade for at læse med.

Den anden dag stod jeg foran spejlet, inden jeg skulle ned og træne, og ærligt, var jeg tæt på at tude. Misforstå mig ikke – jeg har en fin form og jeg føler mig stærk og slank, men der er nogle markante forandringer der har mærket min krop i de seneste par år – kemi. Min hud har mistet sin jævne glød og glans, min krop har ophobet kemi i form af ujævnheder og urenheder, jeg er uendeligt træt, ramt af jævne hovedpiner og har for første gang i mine 20’ere haft flere deciderede sygedage. Jeg skyder ikke skylden på udefrakommende faktorer – det er alene mig, der har mistet min rygrad. Mere præcist, har jeg mistet min kritiske sans – jovist lever jeg sundt det meste af tiden og træner en masse, men min overbevisning om, at kroppen er et produkt af naturen og skal behandles derefter er pist forsvundet.

Går vi et par år tilbage, befandt jeg mig i en helt anden boldgade. Min krop var mit kæreste eje, og den skulles behandles med respekt. Alle varedeklarationer blev nærlæst, ukendte ord blev slået op og renhed og kvalitet var højt prioriteret. Jeg kunne ikke drømme om at røre et light-produkt eller andet med kunstige sødemidler – jeg kunne skrige ved tanken om et transfedtfyldt måltid på vej hjem fra byen – jeg var stærkt optaget af økologi, og ville på ingen måde i nærheden af antibiotika, pesticider, hormoner eller andre former for tilsætninger i de få animalske produkter der sneg sig ind i mit køkken – fjenden var raffineret sukker i alle afskygninger og min mor skulle kæmpe en kamp, for at tvinge en smertestillende pille i mig, uanset hvor skidt tilpas jeg var.
Hov Anna, lyder det ikke ekstremt kontrollerende, næsten sygeligt? Jo måske, men det var det slet ikke. Jeg elskede at kokkere i alle former og farver og kunne bruge flere timer i den lokale helsebiks, og på at eksperimentere mig frem til nye, næringsrige måltider hjemme i køkkenet – jeg har altid været en madglad pige, lad os sige det sådan. Havde jeg hovedpine eller influenza, kendte jeg helt sikkert en urt, frugt eller rod der kunne afhjælpe symptomerne og tømmermænd blev kureret med vand, frugt og yoga. Blogindlæggende ligger her stadig og vidner om bedre tider.

De seneste par år, har været præget af store doser medicin, som jeg først nu har skilt mig rigtigt af med. Weekenderne har været præget af druk, efterfulgt at søndage fyldt med junk food, væmmelige mængder smertestillere til at tage tømmermændene, skyllet ned med litervis af light sodavand. Mængden af ringe kvalitetskaffe på lærerværelset er uanet (virkelig, jeg er holdt om med at tælle det daglige antal kopper) og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har brygget en kop frisk urte-te. Der bliver sjældent sagt nej til den daglige ration sukker, når en kollega eller elev har en årsag til at fejre noget, og ringe kosttilskud i form af proteinbarer og -pulver er blevet kørt ind, uden den mindste kristiske sans for hvad der ellers gemmer sig i varerne. Køleskabet er blevet mindre farverigt, om æggene er økologiske og grøntsagerne sprøjtede bliver der sjældent taget stilling til og mine juiceshots er udskiftet med preworkout og energidrik. Mine frø, nødder, linser og bønner er gemt væk under alle light snacks’ene i min skuffe og min blender står og håner mig, fordi jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har lavet smoothie eller juice. Det er pinligt venner.

Hvorfor krænge sin elendighed ud på bloggen? Jo, det skal jeg sige jer. Jeg savner at have standpunkter, og jeg savner en hverdag med energi og velvære. Jeg er vred på mig selv – sådan virkelig. Jeg har behandlet min krop som en skraldespand, og selvfølgelig aner den ikke hvad den skal gøre med alt det kemi jeg fylder på den, for det hører slet ikke til der. Jeg ved godt, at jeg maler fanden på væggen, for det jeg beskriver er højest sandsynligt en helt almindelig hverdag for mange omkring mig, men måske der sidder en enkelt eller to der ude, der måske har brug for en rusketur af samme art? Tænker I over hvor mange kemikalier og tilsætningsstoffer i udsætter kroppen for i løbet af en dag?

Jeg lavede en razzia på mig selv her til formiddag. Jeg smed ud, ryddede i bund og smed lidt mere ud. Undervejs undrede jeg mig over, hvornår i al verden jeg har stået i supermarkedet og tænkt, at den slags produkter skulle med hjem, så ud røg de. Jeg fik hevet mine to yndlings kogebøger frem fra en støvet plads på boghylden, og i morgen skal jeg ned og købe ind i min yndlings helsekostbutik (for alle mine kosttilskud er blevet for gamle – jeg skammer mig). Efterfølgende skal jeg have bagt, kokkeret og frosset ned til den kommende uge, og jeg glæder mig!

Ingen opfordring til en ekstrem og sort-hvid livsstil. I må ikke slå mig i hovedet, hvis jeg sidder på en kaffebar eller render rundt med en øl i byen, for der skal også være balance i tingene. Men vær søde ved jer selv – nu har jeg prøvet det – kroppen siger fra og bliver syg hvis man i længere tid behandler den som en skraldespand, så vis lidt omsorg og fyld kun på med de ting den faktisk er skabt til at klare.

Jeg hopper af – god søndag til alle jer.

GODmorgen #12

 photo 2_zps55378bce.png

Jeg er nok ikke den eneste der er ret pjattet med de lækre glutenfri Quest protein bars som florerer på internettet og i helsekostbutikker i en masse af lækre smagsudgaver – ærligt, så smager de jo af kagedej, og derfor er de også et godt alternativ, når ens morgenmad, dessert eller eftermiddagssnack bliver lidt for kedelig.

Dog kan proteinbarer i ordenligt kvalitet godt blive en dyr affære på længere sigt, så min lørdag morgen blev derfor brugt på at lave mine egne Quest bars.

Proteinbarer kan laves på tusindvis af måder, men det der gør questbars særligt “snaskede” er et plantefiberprodukt, kendt som IMO eller ‘isomalto-oligosaccharider’, som både gør massen klistret, og som samtidig søder godt. IMO-siruppen er for nyligt blevet sat på markedet i Danmark, så man kan nu eksperimentere sig frem til sine egne ynglings varianter hjemme i køkkenet.
Jeg har ladet mig inspirere af Morten Svanes (manden bag proteinopskrifter.dk) mange opskrifter på Quest bars – dog har jeg udeladt at komme kage, chokolade og kiks i mine, da jeg gerne vil bevare et lavt sukkerindhold, så de også kan bruges til fx. morgenmad. Du skal bruge:

35 vaniljeproteinpulver
65 Bodylab superfoods IMO
En håndfuld müsli – jeg brugte ISIS version
En håndfuld mandler
Friskkværnet vanilje

Hak mandlerne og bland den med proteinpulver, müsli og vanilje.
Varm IMO’en op, så det netop begynder at lave små bobler i bunden af gryden. Bland IMO’en i proteinpulvermassen og ælt det hele godt sammen. Del massen i 3-4 stykker og form det til Quest bars, eller gør ligesom mig og tril det til små kugler, som du kan toppe din skyr med. Lad dem køle af i køleskabet inden brug.
Ærligt, så er det lidt ligesom er spise Ben & Jerrys cookie dough (altså næsten), når man arbejder sig igennem skyren og så løbende støder på små klumper “kagedej”. Haps!

Jeg synes på ingen måde, at proteinpulver og andre kosttilskud skal have lov til at erstatte den naturlige, rene protein i kosten, men når man har en hverdag som pesco-vegetar, er det en god måde at supplere kosten, så man er sikker på at være dækket ind.
Og så smager det hammer godt, og hjælper når den syndige sult er ved at overtage.

God fornøjelse ♥

100115

 photo 5_zpsbf3e1d3b.png

Lørdag aftens look. Skjorte fra Minimum, bukser fra Monki, sko fra Bianco. Efter min mening verdens rareste gå-i-byen-outfit – når det hele er løst og klassisk. Mine veninder mener, at det ikke er feminint, sexet og pyntet nok, men jeg synes til hver en tid at det er vigtigere at føle sig godt tilpas. Min favoritter lige nu er cropped habitbukser og spidse kilestilletter.

Jeg har sat mig selv på en lille opgave. Jeg er nok en værre festpige dybt ind i sjælen, men jeg kan af personlige årsager ikke drikke alkohol i 1-2 måneder. Vinen i mit vinglas er udskiftet med energidrik, og jeg havde det mægtig morsomt, da vi i weekenden endte på en natklub, hvor man kunne sidde helt ædru og observere folk omkring en. Jeg holder ikke op med at socialisere, så det skal nok blive en spændende tid.

Jeg hopper af – god aften til jer ♥

Older posts