Yoga på Samsø

 photo 1_zpsd2ecb197.png
 photo IMG_0250_zps9ac0f6b9.jpg
 photo IMG_7120_zpsace9de7a.jpg
 photo 5_zps10309984.png
 photo IMG_7153_zpsd4c9db61.jpg
 photo IMG_7106_zps81832f9c.jpg
 photo IMG_7176_zps0c93b6d7.jpg
 photo 6_zps6803ceb7.png
 photo 2_zpsf023f2ba.png
 photo IMG_7029_zps743aeaac.jpg
 photo IMG_7007_zpsef89f259.jpg photo 4_zps2295f1de.png

 photo IMG_6999_zps2a830943.jpg
 photo IMG_7014_zpsda6842b8.jpg
 photo 3_zpsddce361c.png
 photo IMG_7042_zps3d374fcc.jpg
 photo IMG_7068_zpsf90625a3.jpg
 photo 7_zps9aa3093f.png

Jeg kigger ind for at give jer et lille indblik i en enormt dejlig weekend. Jeg har været på et 3-dages yoga-retreat for at lære mere om yoga, og få ny inspiration inden for meditation, mindfullness og spiritualitet generelt. Jeg var afsted med søde veninder og den virkelig dygtige Tine fra bloggen from yoga with love. Jeg har efterhånden fulgt Tines praksis i flere år, så da hun for første gang meldte ud, at hun ville holde et retreat, var jeg ‘på’ med det samme – og det er jeg helt sikkert også igen næste gang, for det var vitterligt en alletiders oplevelse.
Vi blev indlogeret på den smukke, nyistandsatte gård Mellemrummet fredag aften, og brugte derefter weekenden på at meditere, lave satsang, spise skøn, vegansk, økologisk mad, gå ture, læse bøger og selvfølgelig dyrke mange timers yoga. Jeg blev udfordret både fysisk og mentalt, og lærte blandt andet at lave en række øvelser, som jeg ellers har været utryg ved før hen. Sidst men ikke mindst, har jeg mødt nye mennesker og vi har delt vores tanker og erfaringer.

Et (næsten for) positivt og afbalanceret indlæg fra min side. Tag et kig forbi Tines blog, hvis du vil læse mere om hendes events eller bare lære mere den sunde veganske yogi livsstil.

Namaste – A ♥

Flea market i Aarhus nu på lørdag

 photo IMG_6983_zpsddd6580f.jpg photo IMG_6995_zps9c519546.jpg

Hallo, hallo, er I her? Jeg titter stille frem efter en meget stille periode her på bloggen. Mit arbejde fylder meget lige nu, og selvom man har fri, når man kommer hjem, bliver der kun energi til træning og en smule socialisering. Resten af tiden går med at sove – sådan virkelig, 10-12 timer i døgnet – er der nogen der har nogle gode tips til lidt ekstra energi til en lidt udkørt type? Jeg er vitterligt glad for, at jeg trives i mit job, ellers havde der været minus på overskudskontoen.

Jeg kigger alligevel lige ind for at invitere jer en tur ned i Aarhus midtby for at sige hej til Olivia og mig nu på lørdag. Vi sælger nemlig ud af vores garderobe til Flea Market på Bispetorv (foran Domkirken) fra kl. 10.00 til kl. 15.30. Vi kan findes ved stand nr. 906 og 907.

Jeg døjer med et alvorligt tilfælde af pladsmangel i skabe og skuffer, så jeg sælger bunkevis af tøj, sko og tasker, nyt og gammelt, til næsten ingen penge – det hele skal væk.
Kig forbi til en snak, en prutten om prisen og en lille hyggesnak over en take-away kaffe – vi er rigtig søde og lette at handle med. Jeg kigger ind i igen i morgen.
God aften ♥

Interiør på budget

 photo 1_zps7a2bc984.png

Jeg kigger lige hurtigt ind for at tippe jer om, at Søstrene Grenes efterårsnyheder indenfor interiør, kan findes i butikkerne fra i morgen, d. 5. september – og oftest bliver alt det gode revet væk på nul komma dut. Ligeså meget som jeg elsker fine designmøbler, antikviteter og mærkevarernips, elsker jeg at gøre gode kup og kun betale en slik for det. Søstrene Grene har helt klart fat i noget, i lanceringen af en række items, tydeligt inspireret af nogle af tidens mest populære designere, herunder Ferm Living, Créton Maison, Normann CPH, m.fl. Kobber, marmor og grafiske illustrationer er nødvendigvis ikke tendenser der varer evigt, og det kan derfor være en fordel, at man ikke behøver at finde den helt store pengepung frem, for at gøre tidens tendenser til en del af sin indretning. Måske der også sidder nogen og synes, at det er for meget, at deres design efterhånden ligger så tæt op ad originalerne – hvad siger I?

Dagens ønskekøb / Illum Wikkelsøe gyngestol

 photo cd7f-f442-4857-858f-d758d502bf11_zpsf2dce16d.jpg
Tilbage til indretningskategorien. Efter en masse tænketid og en mindre afstemning og debat på min instagram, er jeg endelig kommet frem til, hvilken stol jeg håber på at kunne købe til mit læsehjørne i stuen.
Sofaen i stuen er ret ‘bombastisk’ med en masse stof, og jeg har derfor tænkt, at de resterende møbler gerne må være ret slanke og simple – gerne noget i træ. Jeg har ladet mig fortælle, at gyngestolen fra Illum Wikkelsøe skulle være rigtig rar at sidde i, på grund af det brede sæde – jeg tænker, at den ville være perfekt med et par tykke lammeskind og måske en puf til.
En ting er at ønske sig noget, en anden ting er at opstøve det. Stolen produceres ikke længere (så vidt jeg ved?), så jeg følger med i enkelte second-hand-handler rundt omkring på nettet, men det gør det lettere besværligt, at næsten alle sælgere kommer fra København. Derfor – hvis du bor i Jylland og har set min drømmestol hos din lokale brugt-møbel forhandler, eller selv har den stående og den bare stjæler plads, så tip mig endelig – jeg er rigtig sød at handle med. Hvilken lænestol er jeres favorit? Måske der stadig er inspiration at hente.

Jeg hopper af – sov godt allesammen ♥

Instalately

 photo PicMonkeyCollage_zps8f0a51a1.jpg photo Udennavn2_zps0551dd8f.png

Instagram siden sidst. Husk, at I kan følge min bruger annawurtz, dagligt. Der er sensommerstemning og alt fra løbeture til byture at finde. Ærligt, sker der ikke noget nyt og banebrydende der er værd at skrive om lige nu.
Der er festuge i Århus i for tiden – jeg tror, at mange århusianere har det med det, som københavnere har det med fashion week – man går egentlig ikke så meget op i, hvad der sker og hvor det sker. Det er der bare. Man nyder bare stemningen. Har du et godt tip om et must see i løbet af ugen, så del det endelig – det er altid rart med lidt inspiration.

Øvrigt håber jeg, at I har det godt – jeg kigger ind igen senere!