Bananbrød – gluten- og sukkerfrit

 photo IMG_5397_zps3278cea7.jpg
 photo Udennavn2_zps9c6133f7.png

Jeg er pjattet med at bage. Særligt brød og kager – det sker bare ikke for ofte, fordi jeg ærligt ikke ville kunne holde formen, med så stor en ‘brød-appetit’ som jeg har. Jeg har derfor altid prøvet, at bage glutenfrit og med mere mættende og fiberrige ingredienser. Det kan dog godt blive krævende, altid selv at skulle opfinde den dybe tallerken, så jeg har købt en ny kogebog. Jeg er generelt ikke tilhænger af LCHF-livsstilen – langt fra – men jeg kan godt lige idéen om at skære ned på gluten og sukker, og fylde på med nødder, kerner, fibre og frugtsukker, i hvert fald en gang i mellem. Jeg faldt over den her skønne kogebog af Jane Faerber, som kommer med en masse lækre alternativer til bl.a. pasta, brød, kager og snacks. Jeg har indtil nu fået afprøvet hendes morgenboller og det her lækre bananbrød. Det er ret pebret at handle de ingredienser ind, som går igen i bogen, fx. kokosfibre, sukrin, kokossukker og de store mængder nødder – men når man så har fået fat i tingene første gang, har jeg indtryk af, at det holder længe. Til opskriften her, skal du bruge:

100 g. smør
2 store mode banner
1 dl. kokosmælk
4 æg
3 bløde udstenede dadler
1 stor spsk. kanel
1 tsk. kardemomme
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. bagepulver
6 tsk. loppefrøskaller (jeg brugte HUSK)
2 dl. kokosfiber (fedtreduceret kokosmel)
100 g. grofthakkede valnødder
100 g. grofthakket mørk chokolade (jo mørkere, jo bedre)

Opvarm ovnen til 200 grader. Smelt smør ved lav varme i en gryde. Blend bananer, kokosmælk, æg og dadler til en blød masse. Kom det over i en skål og tilsæt det smeltede smør, kanel, kardemomme, vanilje og bagepulver. Rør det godt sammen. Tilsæt til sidst loppefrøskaller og kokosfibre, og rør godt rundt. Rør de grofthakkede valnødder og chokoladen i, og lad dejen hvile i 10 min.
Kom dejen i en rugbrødsform med bagepapir og bag i 30 minutter. Køl af på en rist og server.

Bananbrødet – som lidt har karakter af en banankage – er super god til eftermiddagskaffen (yes, yes, har igen været på den med lærerkollegerne) eller til at tage den søde tand i aftentimerne. Og så skal der MASSER af smør på, ligesom på ‘rigtigt’ bananbrød. Man må jo heller ikke forsvinde helt.

Kogebogen kan findes i Bog & ide til 199.95 – jeg synes, at det er godt givet ud, for rigtig mange lækre opskrifter.

God fornøjelse.

Boligdrømme

 photo 1_zps22fed3ad.png photo 6_zps5c2e7d34.png photo 2_zps781e92c5.png photo 7_zpsc2db667d.png photo 3_zps28c19342.png photo 4_zps842882b4.png photo 5_zps37648d06.pngBilleder fra tumblr.com

Der sker simpelthen så mange forskellige ting lige nu. Som jeg skrev tidligere, er min familie ved at rykke ud af den bygning, som vi har arbejdet og boet i, i de sidste mange år – det betyder også, at min roomie og jeg flytter fra vores lejlighed efter fire skønne (læs: vilde) år. Jeg tænker, at jeg jo nok hellere må blive i Århus og prøve det der voksenliv med min egen lejlighed, hvilket åbner op for flere forskellige muligheder. Skal man købe selv? Skal det være ejer eller andel? Eller skal man leje noget stort og dyrt? Jeg har kun en ting i hovedet lige nu, og det er tanken om at indrette mit helt eget lille sted. Alt det andet med økonomi, boligsøgeportaler, ejendomsmæglere og alt det, er alt for uoverskueligt lige nu. Er der nogen der har en let pakkeløsning? Eller bare gode erfaringer de vil dele? Indtil da vil jeg bare drømme om pasteller, vandskuret træ, vintage elementer, minimalisme, dyreskind, smukke illustrationer, skulpturelle former, patchwork, hvide overflader, farvet glas, grafiske mønstre, rene linjer, skråvægge og masser af lys.

Enden på en æra

 photo 7_zpse82c389c.png photo 1_zps0793ec10.png photo 6_zpse6d6d9cb.png

Det her indlæg har egentlig været undervejs hele sidste uge. Det er ikke specielt blogrelevant, da jeg tvivler på, at der er særlig mange der kan relatere til det, eller lade sig inspirere af det. Jeg skriver det alligevel, da jeg føler at det er en vigtig del af mig, derfor også min blog – samtidig med, at det er rart at få skriblet sine tanker og følelser ned et sted.

Det er ikke rigtig noget jeg har omtalt på bloggen før. Vidste I, at jeg er vokset op under en diskokugle? Jeg tror faktisk, at jeg tog mine første spæde skridt nede i en mørk kælder i Klostergade. Jeg husker tydeligt det klistrede gulv, den gennemtrængende lugt af cigaretrøg og sprut, og fascinationen af de store neonfigurer, der var malet på væggene, i det ellers kulsorte lokale.
Jeg husker hvordan jeg sad i de okseblodsrøde stole på vores café på Storetorv og sukkede efter endnu en kandis-stang, uden at turde spørge. Det har været i starten af 90’erne.
Det er faktisk det jeg husker bedst om min far – at være med ham på arbejde. At blive placeret et sted på hans kontor, med et stykke pidebrød fra den lokale grønthandler og en glasflaske Fanta fra baren, imens jeg sad og kiggede på alle billederne af fulde mennesker og nøgne damer der hang på væggene. Og så husker jeg at hans skæg kradsede, når man kyssede ham. Resten af minderne omhandler for det meste hans fantastiske kæreste, og den rolle hun havde som ‘ekstra-mor’, når jeg var på besøg hos dem hjemme i Risskov.

 photo 2_zpsff24d149.png photo 5_zpse7976b54.png

Der er ingen far, som min far. Han er en éner. Det siger vi allesammen, men jeg mener det virkelig. Hvor mange har holdt deres børnefødselsdage på en natklub, med blinkende lys, røgmaskine og alkholfrie cocktails? Hvor mange er blevet hærdede festaber af sin fars stærke tequila-slammers, samtidig med at man fik tudet ørene fulde om, hvordan piger skulle passe på sig selv i byen? Hvor mange har brugt sine weekender på, at danse rundt på et kulørt dansegulv, til det nyeste popmusik, med en far på 60 år, som næsten kunne teksterne bedre en selv? Hvor mange har været nød til at kysse på drengene i smug, fordi man vidste, at ens far helt sikkert ville hive den stakkels fyr i kraven, hvis han så det? Hvor mange har i deres studiejobs, sagt “Ja chef” til deres fædre? Jeg har tit været i tvivl om, hvorvidt det var tragisk eller vildt fedt.

Jeg følte mig ret priviligeret, for han har hele tiden været en respekteret mand i Århus, og alligevel var det også lidt irriterende, at han ikke bare kunne være ligesom alle de andre fædre, med et helt almindelig 8-16 job. Men jeg lærte hurtigt, at min far var et kulturmenneske, drevet af musik, selvstændighed, og muligheden for at give os børn, ham selv, hans kæreste og venner alt det bedste. Og det gjorde han!

Her i 2014, har min far 30 års jubilæum, som restauratør i Århus natteliv – 30 år! Alt sammen med udspring i spillestedet Vestergade 58, som han var med til at åbne i 1984 sammen med Kjeld Tolstrup og hans makker Jan Senius – mange år, før jeg overhovedet var født. Det ligger der i øvrigt stadig. Sidenhen har han drevet natklubber, spillesteder og caféer, rundt omkring i Århus, blandt andet spillestedet Blitz og natklubben Social Club, som de fleste århusianere, nok har gæstet i løbet af deres ungdom. Jeg selv har mere eller mindre været fast inventar, siden jeg var 16 år. Det er snart 9 år af mit liv, så når jeg tænker tilbage, er det ikke underligt, at man tildeler en stor del af sin identitet, det sted. En vaskeægte disko-datter. Jeg blev selv oplært i at holde events, lave PR, stå i garderobe og entré, lave regnskab, samtidig med at jeg var klar til at servere et hav af farverige drinks og shots. Familietid med min far og mine brødre foregik bag en bar eller en DJ-pult.

Min far er ikke ung mere, og nye kræfter burde måske have taget over for længe siden. Og i sidste uge, blev det endelig officielt, at Social Club nu var solgt videre til nye ejere, som lukker stedet og åbner noget nyt. Det har taget meget af mit fokus de sidste par dage.

Det var med tusind ambivilente følelser, roterende rundt i hovedet, da jeg onsdag nat stod og krammede min far, bartendere, DJ’s, venner og veninder til den sidste åbningsaften, på den natklub, jeg mere eller mindre er vokset op på. Social Club sluttede af med hele 15 år på bagen.

Jeg kan ikke tælle antallet af timer, drinks, danse, kys, grin, skænderier, op- og nedture, skandaler og succesoplevelser, jeg har haft på Klostergade 34. Hele mit liv har været bundet op omkring det sted – min lejlighed, mit job, min vennekreds, min familie, mine kærester – alt har været i forbindelse med Social Club og Klostergade. Jeg kunne ændre navn fra Anna til PH’s datter, uden at føle noget underligt ved det.

Så står man her, fra den ene dag til den anden, og skal opgive kernen af sin identitet og finde en hel ny? Det er den vildeste følelse. En æra er forbi, og jeg skal til at starte et helt nyt kapitel af mit liv, uden at føle mig bundet til noget. Jeg skal flytte fra Klosterport her i juni, og har for første gang frie tøjler til at slå mig løs til fester og koncerter rundt omkring i Århus, uden at føle den familiære loyalitet knage i baghovedet. Mest af alt, glæder jeg mig til at bruge en masse tid med min pensionerede far (undskyld, hvis du læser med daddy). At kunne tage i biografen en fredag aften, grille i haven en lørdag og tage på tur om søndagen; holde en helt almindelig weekend, uden af min far, mine brødre eller jeg, skal skynde os videre på arbejde i natten, bliver en førstegangsoplevelse. Det der helt almindelige familieliv. Jeg er ret spændt.

Jeg takker og bukker for en fuldstændig fantastisk indsats fra barchefer, bartendere, DJ’s, garderobepiger, afryddere, samarbejdspartnere og alle de festglade mennesker, der har besøgt og bakket op om stedet. Hold kæft en fest vi har haft! Vi gjorde det godt. Også til alle dem jeg aldrig har mødt – alle de der har bakket op om min fars idéer, før jeg selv var gammel nok til at tage del i det.

Mest af alt, er jeg selvfølgelig stolt af min super seje far, for at have sat sit præg på kulturen i Århus i 30 år, for at have givet mine brødre og mig en unik ungdom, for at have introduceret så mange skønne mennesker for hinanden, for at have haft et inspirerende gåpåmod og for aldrig at have gjort tingene halvt.

 photo 11_zps3b8fe3d8.png photo 9_zps32604a99.png photo 10_zpsf60d4923.png photo 8_zpsc28d8c6f.png photo 3_zps154547a2.png

Naturlige negle / Lux Beauty Nails

 photo 1_zps6796e78d.png

Lidt om min seneste afhængighed. Eller, jeg har altid været glad for at få lavet mine negle, men nu er det altså gået hen og blevet en fast rutine, som hjælper til at holde et pænt og velplejet hverdagslook.
Jeg møder tidligt i hverdagene, og prioriterer derfor primært min morgentræning og et passende outfit – det er altså sjældent, at der bliver tid til at lægge en pæn make-up, eller sætte en pæn frisure. Egentlig synes jeg også, at man allerede er kommet et godt stykke mod et lækkert look, hvis man har tre ting i orden; velplejet hår, velplejet hud og velplejede negle. Jeg har derfor gjort plads i mit budget til et månedligt besøg hos min negletekniker hos Lux Beauty Nails på strøget i Århus (som jeg varmt kan anbefale, vitterligt).
Jeg går udelukkende efter et naturligt look, da det skal gå til mit job og min stil generelt. Jeg får derfor lagt naturnegle i gele i den længde jeg foretrækker, og får dem så genopfyldt hver 4. uge – og de holder! Hvis der er det mindste problem med dem, går jeg ned og får det ordnet, uden ekstra omkostninger – til kun 350,- om måneden.
Det bedste er, at geleen sagtens kan holde til, at man kommer neglelak ovenpå, hvis man gerne vil have et mere farverigt look, i weekenden fx. Samtidig beskytter neglene også mine egne negle, så de ikke knækker eller flækker, uden at gøre yderligere skade. Det er perfekt! I kan læse mere her. 

 

Instalately

 photo 1_zps9814d5ef.png
 photo 3_zps8024826f.png
 photo 2_zpsd239adcd.png

Den seneste tid i instagrambilleder. Husk, at I kan følge min bruger annawurtz, dagligt.
Lørdag aften (eller nat egentlig) og jeg ligger søvnløs, da personalet fra restauranten, som jeg bor ovenpå, synes at de skal høre ’99 Luftballons’ på repeat, imens de drikker deres fyraftensbajer – så er det godt, at tiden kan bruges her inde.
Kan I huske, at jeg fortalte jer om, at jeg skulle have en lillebror? At jeg faktisk gik og ventede på ham, sidst jeg var på bloggen. Og han kom den nat – I kan se jeg sidder med ham på et af billederne ovenfor. Jeg er ovenud glad og stolt, så det er lidt der mit fokus er lige nu. Jeg kommer nok også til at kigge her ind med et billede af ham eller to – også selvom det måske ikke er så relevant blogmateriale, men alligevel.
Nå – jeg vil prøve at hoppe under dynen igen, så jeg kan komme op og træne i morgen tidlig.

Jeg kigger ind i morgen (som så er i dag)

Older posts