Pleje til garderoben

Da jeg gik hjem fra arbejde i går, var det begyndt at sne, og jeg kom til at tænke på, at det måtte være tid til at give alle læderbasserne der hjemme en omgang kærlighed, så de lettere kan klare det kolde og våde vejr.
Jeg har nogle faste rutiner, når det kommer til læderpleje. Jeg er gammel “heste-pige” og har derfor altid skulle holde en masse læderudstyr pænt og rent – ikke kun for at det så pænt ud, men også for sikkerhedens skyld. Det er selvfølgelig lidt noget andet med tøj, sko og tasker, men hvem er egentlig interesseret i, at remmen på ens yndlingslædertaske knækker over på grund af manglende pleje? Så nu hvor jeg alligevel havde gang i mit lille renseri her hjemme, tænkte jeg at jeg lige kunne dele et par af de gamle tips med jer.

1-126

Du skal bruge: sæbespåner, en blød børste, en svamp, en håndklæde, gamle aviser, læderfedt og forskellige slags imprægnering – jeg bruger en sort imprægnering til (sort) ruskind og en klar imprægnering til læder. Stil alle materialerne frem, så de er klar til brug, fordel gamle aviser på dit badeværelsesgulv og åben vinduet (en altan eller en have ville selvfølgelig være optimalt, men den slags luksus gør vi storbyrotter ikke i)

Photobucket

Til ruskindsmaterialerne sætter du en gryde med vand over til det koger. Hold materialet hen over gryden og lad langsomt dampen opløse skidtet. Børst forsigtigt skidtet af, lad materialet tørre og imprægner grundigt.

Til lædermaterialer skal du bruge en spand med en blanding af sæbespåner og vand, som er rørt så meget op at der er kommet skum på toppen. Lædermaterialer har ikke godt at vand, så du skal nøjes med at bruges skummet – nu skal du i gang med at fjerne mudder, pletter og andets snavs med en blød børste – tør efterfølgende materialet af med et tørt håndklæde. Når materialet er tørt, giver du det en god omgang læderfedt med svampen og lader læderet “suge” det – husk remme, stropper og området omkring sålerne, da det oftest er der læderet er belastet mest. Når læderet er tørt, giver du det en god omgang imprægnering.

Så er mine babyer i hvert fald klar til brug, og I har selvfølgelig lyst til at gå i gang med det samme lille projekt / god fornøjelse!

New in | Zara Ankle Boots

Photobucket
Photobucket
Photobucket

Lækre sager med posten i dag – jeg er så glad for dem! Jeg kan godt li’ hele cowboystøvle-tendensen, men jeg kan ikke rigtig få det til at fungere til mig. Jeg synes dog at de her støvler har en god kombination af trækkene fra en klassisk, pæn støvle og så de rå elementer fra en cowboystøvle, i form af sølvspænderne og syningerne under vristen – derfor fungerer de rigtig godt til mig. Og så elsker jeg simpelthen bare ruskind!
De er helt perfekte hvis man gerne vil have en fin, men stadig flad støvle på – og så er de behagelige, så også gode som hverdagssko. I den forbindelse skal det lige nævnes, at jeg er i gang med at lave et indlæg omkring mine rutiner, når det kommer til pleje af skind og lædervarer, som kommer på bloggen en af dagene.
Støvlerne kan findes i Zaras webshop.

Tanker om blogging

En læser sendte et link til dette billede, i et af mine indlægs kommentarfelter, her forleden. Jeg endte med at sidde med et lille smil på læben, og det fik sat et par tanker omkring blogging-konceptet igang, som jeg fik vendt med et par veninder i går. Nu bliver jeg nød til at skrible dem ned et sted.

nothing-to-say-so-blog-1

Mit indtryk er, at det er en udbredt tanke, at de fleste bloggere egentlig bare er en stor flok “attention whores”, der ser sig selv som så unikke og kompetente, at der burde være en hel hjemmeside om deres liv og kunnen.
Personligt ser jeg blogging som en fantastisk mulighed for videns- og erfaringsdeling; vil du gerne finde en ny opskrift, er der altid et væld af valgmuligheder i madblogs. Vil man gerne afprøve et nyt make-up-produkt eller en ny webshop, kan man næsten altid finde en blogger der har erfaringer at dele. Vil man selv finde inspiration til garderoben eller holde sig opdateret med de seneste tendenser og kollektioner, findes der et hav af modeblogs med smukke collager og kreative idéer. Hele bloguniverset er set fra min optik, én stor idébank. Lidt ligesom de idéer vi får fra forskellige livsstils- og modemagasiner, bare gratis.
Der kan sagtens være delte sandheder, når man siger at mange bloggere eksponerer deres “liv” (eller en meget filtreret udgave deraf) for at få bekræftet hvor fantastisk det (og bloggeren selv) er – og hvad er der i grunden galt med det? Så snart man har en facebookprofil, hvor man poster musik, billeder eller et andet statement, der bidrager til det glansbillede en tidslinje nu engang kan opfattes som, er man vel i bund og grund glad for den bekræftelse et “like” kan give.

Min veninde som er i gang med sin kandidat på Medievidenskab, gjorde mig opmærksom på en vigtig pointe. Bloggerne tilføjer vidensdelingen et personligt lag, i modsætning til kogebøger, mode- og livsstilsmagasiner som ikke er halvt så personlige, og bloggere bliver derfor oftest italesat som “de piger og drenge der tror de ved noget og bare vil have opmærksomhed”. Efter min mening er blogging jo bare en måde at vise en særlig interesse eller viden indenfor et felt, man nødvendigvis ikke er uddannet i, og derfor aldrig ville kunne beskæftige sig med det på det mere professionelle plan, som f.x. skribenter, kostvejledere, stylister, m.v. kan.
Det personlige plan kan naturligvis grænse op til det altoverskyggende og det har måske  ikke relevans for alle bloggens læsere, at vide hvornår bloggeren er syg, har været på ferie eller til teselskab. Men der findes altså læsere der nyder godt af den relationerbare dimension som bloggen tilbyder. Har I nogensinde overvejet hvilket drive der ligger bag, når vi smækker “Kig ind” op på disken i kiosken? Personligt læser jeg blogge, fordi jeg kan li’ at følge pigen bag idéerne og livsstilen – hun kan være fantastisk på en masse områder, men hun skildrer også hverdagsrutiner og nedture (igen med filter). Jeg synes at det gør cyberspace langt mere interessant.

Bare en tanke eller ti.
Ha’ en dejlig, dejlig aften derude.

Veninder for Vidunderlivet: En sidste opfordring

2-95

I dag har min roomie Maria været et smut forbi den flinke doktermand for at få hendes 2. HPV-vaccine stik. Den lille stakkel skal selvfølgelig ikke gå igennem det lille prik alene, så vi andre var klar med chokoladekagebagehygge, da hun kom hjem.
Som jeg tidligere har skrevet er jeg ambassadør for Kræftens Bekæmpelses kampagne Veninder For Vidunderlivet, og jeg vil lige benytte den sidste mulighed til at opfordre jer læsere der endnu ikke har fået HPV-vaccinen, til at komme op til lægen for at få de tre vigtige(!) stik.
Det har været ret fedt at skrive de her indlæg – det har sat tanker i gang, og det allervigtigste er selvfølgelig at mine veninder og forhåbentlig også et par af mine læsere er blevet mere opmærksomme på emnet og muligheden for at få vaccinen. Min roomie, soulmate og ældste barndomsveninde har endda benyttet sig af det gratis tilbud og er godt igang med at få vaccinen – det gør mig rigtig glad.

3-71

Vil du opfodre en veninde til at få de tre “prik”, så send hende et prik på facebook, via. Vidunderlivets facebookside. Der kan I samtidig planlægge hvordan I vil fejre det, ligesom vi fx. har gjort her, med fredagskage, te og stearinlys (alle undskyldninger for at hygge skal da udnyttes).

Skrmbillede2012-11-08kl232628

Og er du årgang 1985-1992 og har du endnu ikke fået bestilt tid til din HPV-vaccine, så se at få det gjort, inden du glemmer det igen – tidsfristen udløber i udgangen af 2013! Er den helt gal, kan du tilmelde Vidunderlivets sms-reminder, hvor du sætter dato for hver enkel vaccination ind, og efterfølgende modtager en sms der husker dig på at komme afsted.
Meld jer i øvrigt ind i gruppen på facebook, del jeres tanker om emnet og vær med til at sætte fokus på den gode nyhed. Held og lykke med det og tak for nu!

Photobucket

Older posts