Jeg er lige kommet hjem efter to timers god træning med min veninde Emma og jeg ville i den forbindelse dele et af mine yndlings ‘post-workout’-måltider, som jeg er ved at lave til i aften.
Et lille indlæg til madbloggen, om at være en pastapige. Det lyder lidt skørt, men hvis der er en slags spise jeg virkelig elsker i alle dens former, så er det pasta.
Desværre er pasta ikke noget der anbefales at spise for meget af, hvis man gerne vil holde figuren – jeg er på ingen måde tilhænger af at man holder sig fra kulhydrater, men pastaretter er desværre ikke særlig proteinrige, med mindre man blander en masse kød i dem og det er af åbenlyse årsager ikke en mulighed, når man spiser vegetarisk. Jeg ender altså ofte med at spise alt, alt for meget, før jeg føler en ordentlig mæthed, på grund af de manglende proteiner.
Jeg har derfor prøvet mig frem med den her opskrift på paleo-pasta, og resultatet blev virkelig, virkelig godt og vigtigst af alt mættende! Jeg laver som jeg plejer en vegetarisk pastasauce med en masse blandede grøntsager til, og voila – en lækker middag til en vegetar. Du skal bruge:
4 økologiske æg
125 g. natural flødeost
5 store tsk. HUSK psyllium frøskaller
Lidt olie
Tænd ovnen på 150 grader. Pisk æggene luftige og tilsæt osten og psyllium frøskaller og pisk det hele til en ensartet masse.
Lad massen hvile i køleskabet i 10 min og fordel den efterfølgende på en bageplade med et stykke bagepapir på. Er massen stadig for tynd, kan du tilsætte flere frøskaller, indtil den er til at arbejde med.
Smør et andet stykke bagepapir med lidt olie og læg dette oven på massen med olien nedad. Rul massen ud som en stor “pandekage”, så den fylder hele bagepladen mellem de to stykker bagepapir. Bag massen i 10-15 min og lad den køle af.
Rul den sammen som en roulade, som vist på billedet og skær den herefter i tynde strimler og server.
Et godt måltid med en god fordeling af protein, kulhydrat og fedt. Retten er også utrolig rig på fibre, så husk at drikke en hel masse vand til. Der er til to portioner i opskriften, så der også er til madpakken næste dag. Velbekomme.


Pingback: 3 alternativer til pasta | at last
Heid: Det lyder som en rigtig godt idé – det vil jeg prøve!
Har lige afprøvet denne opskrift her til aften, og den er intet mindre end genial :O) Jeg byttede dog osten ud med fromage frais, men det fungerede super godt.. Tak tak tak for en kanon opskrift!:O)
Tak for svaret :-)
Malene: Det er bare fra IKEA :)
Nete: Nej, jeg tæller ikke kalorier, jeg spiser til jeg er mæt, men jeg kender nogen der bruger app’en shape up – måske du kan finde ud af det der?
Cecilie: Det tror jeg ikke at du kan. Jo, mel, men så ryger pointen i hjemmelavet pasta måske lidt. Du kunne evt. prøve proteinpulver? Det kunne måske fungere. Og tak fordi du læser med :)
Hej :)
Ved du hvor mange kalorier der er i denne “pasta”? :)
-Nete
Pingback: Alternativer til pasta | Det skal smage af noget
Hej Anna, først og fremmest et par rosende ord med på vejen – tak for din kæmpe inspiration mest i forhold til kost og træning, det giver mig et kæmpe overskud til selv at føre disse ting ind i min hverdag i en højere grad, end jeg ellers ville have gjort. Jeg elsker din blog!
Ja, et halv-gammelt indlæg, men er på jagt efter inspiration til en sund madpakke, og som du selv beskriver, kan denne opskrift bruges til madpakken. Mit spørgsmål er så bare; kan man erstatte HUSK psyllium frøskaller med noget andet, evt. hørfrø? :-)
Ser lækkert ud! Det er en virkelig skøn blog du har!
Måske et underligt spørgsmål, men hvilket mærke er bestikket på billedet? Synes det er ret flot :)
Caroline: Lige præcis – de koster vist det samme over alt, men jeg køber dem enten i Føtex eller i en helsekostbutik. God fornøjelse :)
Louise: Det er jeg glad for at høre – god fornøjelse :)
Pingback: Primal Pasta with Vegetarian “Meat”Sauce « A Scandinavian's Sensations
Det er de HUSK frøskaller man køber i en grøn og hvid æske ikke?
Ved du hvor man kan købe dem billigst ? :)
Glæder mig til at prøve opskriften!
Kære Anna.
Jeg er VILD med dine madopskrifter. Det er virkelig en fantastisk inspiration for mig, da jeg er pesco-vegetar som dig. Jeg skal igang med at prøve det her pasta -straks!
Louise, Mathilde, Pia Sabine, Mie, Line, Anne: Det er godt at høre at opskriften kan bruges :)
Julie: De kan sagtens bruges til lasagne. Bare tilsæt lidt mindre væde, da der jo normalt skal væde i for at gøre pastaen blød.
Maria: Jeg tror bare at de øvrige ingredienser er flåede tomater, champignon og løg :) Meget traditionelt.
Anne: Jeg googler bare “Paleo opskrifter” ind i mellem, og så kommer de frem :)
Forresten – har du selv fundet på opskriften, eller er den fra en anbefalesværdig kogebog?
Det her er jo genialt! Jeg er en af dem, der trives på Paleo, dog spiser jeg udelukkende fisk og fjerkræg, men har det ikke ret godt med at spise korn og stivelse.
Tak for at du deler din inspiration – jeg glæder mig pænt meget til at få en pastaret..
/Anne
Mmm, det ser virkelig ogdt ud! :-D Hvad har du i pastasaucen ud over squash og majs?
Hej Anna, tak for rigtig god inspiration! Jeg skal have besøg af min madklub, og min veninde tager den aften sin vegetariske kusine med som er på besøg – og jeg vil nemlig også gerne gøre det godt for hende så hun ikke går hjem med et hul i maven og slet ikke er blevet mær ;)
Kh LIne
Genialt! tak!
Kan denne opskrift på pastaen også bruges til lasagneplader? hvis man naturligvis skærer dem i en anden form, eller vil dette ikke fungere? :)
JAAA jubii, det må jeg prøve så snart muligheden byder sig :O) Jeg er jo kæmpe fan af dine opskrifter. For tiden laver jeg næsten hele tiden gulerodsmuffins, de er super lækre selvom de har været frosset med, fantastisk til selv den værste lækkersult <3
Dejlig aften
Pia Sabine
Åh, hvor lyder det lækkert! Elsker din madinspiration, da jeg er ved at være kørt lidt fast i det med at være vegetar :-)
Uhh det må prøves!! Så ved jeg pludselig hvad mandags-aftensmaden skal være. Tak for godt tip :)