Essie / Lilacism

2-81

Min favoritneglelak for tiden. Efteråret er fyldt med mørke farver, og jeg tænker at det er fint med enkelte lyse detaljer som kontrast til sæsonens tendenser. Denne fine neglelak fra Essie er simpelthen en af de fineste farver nogensinde – lidt i stil med deres ‘Mint Candy Apple’, går den fine pastel rigtig fint til grå, sort, hvid, burgundy og mørkelilla.
Har I en favoritneglelak for tiden?

Nomineret til RESPEKT-modeblogprisen

1-104

Som I måske har opdaget er der i blogland blevet debateret en del i den seneste tid. Kort fortalt har der i de seneste år været afholdt flere modeblogpriser, hvor de nominerede, samt vinderene primært har været udvalgt af en jury. Debatten går på hvorvidt en jury har den rette “indsigt” (kunne ikke finde et andet ord) til at bedømme hvilke blogge der fortjener at vinde en pris. I debatten argumenteres der for at blogge er læserstyrede, og at det derfor burde være læsertal og læserne selv, der afgør hvem der skal nomineres og vinde.
I min optik er det også det mest åbenlyse, helt klart. I kan læse om emnet, fra et mere uddybende synspunkt i Kias indlæg her.

Jeg har egentlig ikke været særlig opmærksom på nomineringerne til Fashion Blogawards, (læs: tænkt at jeg selv kunne være nomineret) men jeg har da været inde og stemme på mine personlige favoritter – sidste år min fantastiske Gina Jaqueline, som faktisk vandt på baggrund af læsernes stemmer, ligesom det skal være! Jeg fandt i forbindelse med denne debat ud af hvorfor jeg aldrig selv har været specielt opstemt op til nomineringernes offentliggørelse. Som Kia pointerer, er der et slags mønster i valget af nominerede. Størstedelen af de nominerede i de omtalte modeblogpriser er så at sige “inde i varmen” i magasin- og/eller modebranchen i funktioner ala diverse nuværende/tidligere ansatte, PR-folk, stylister, veninder, m.v. Juryen kan altså betragtes som partisk.
Alle bloggere ville naturligvis synes at det var helt fantastisk med sådan en anerkendelse, men jeg tænkte i første omgang at mode på den ene eller den anden måde skulle være en del af ens levevis, hvis man skulle tages i betragtning – nok fordi man tænker at der findes en masse piger der er langt mere kompetente til at føre an på modefronten end en selv.
Men jeg og en masse andre bloggere bruger jo stadig mange timer på at skrive om mode – og hvorfor? Fordi vi elsker det selvfølgelig – og vi elsker at dele de ting vi kan, også selvom det ikke er noget vi lever af!
Så kunne man spørge sig selv; beskæftiger du dig så virkelig med noget du brænder for? JA. For jeg brænder for et hav af forskellige ting – mode, fotografering, ernæring og sundhed, musik og arbejdet som lærer med pædagogik, psykologi, naturfag, litteratur og sprog. Derfor definerer jeg oftest mig selv som mode- og livsstilsblogger, fordi jeg er af den overbevisning, at man kan blogge og dele inspiration om flere forskellige passioner.
På samme måde som modemagasiner har enkelte afsnit om sundhed, kosmetik, litteratur eller oplevelser.

Som modspil til “Årets modeblogpris” og Costumes “Årets bedste modeblog” har Kia og Jeanett sammen med en række andre bloggere, startet Modeblogrevolutionen, som kort fortalt påpeger, at hvis det skal være en modeblogpris, så skal den være bestemt af jer – læserne.
De har i den forbindelse startet en afstemning, RESPEKT-modeblogprisen, hvor I læsere ved hjælp af jeres likes og follows på bloglovin og facebook, har bestemt en top 35 over danske modebloggere og uanset hvor meget jantelov jeg kaster i hovedet af mig selv, er jeg også en af de nominerede.
Det er som sådan ikke en “pris” (læs: premie, titel), men mere en måde at skabe opmærksomhed omkring emnet og jeg synes det er super forfriskende og modigt af pigerne at skabe sådan et tiltag – på den måde kan man måske håbe at der på længere sigt kommer en modeblogpris, hvor det faktisk er læserne som bestemmer udfaldet – ligesom i Norge og Sverige.
Er I enige, så ‘like’ Modeblogrevolutionen på facebook og stem på jeres favorit blog her.

Masser af smil og glade tanker herfra.

 

280912

Photobucket
1-103
Photobucket

Dagens look. Sweat fra H&M, jakke fra Zara, vest fra Monki, taske fra Alexander Wang, bukser fra pieces, sko fra H&M.
Endelig weekend. Det bliver et hurtigt kig forbi bloggen. Jeg er på vej til afskedsfest for min dejlige veninde og træningsmakker Emma Kathrine. Jeg er tilbage i morgen.
Ha’ en dejlig aften der ude.

Veninder For Vidunderlivet “Det er aldrig for sent”


Som jeg tidligere har skrevet er jeg ambassadør for Kræftens Bekæmpelses kampagne Veninder For Vidunderlivet, der handler om at få jer læsere og jeres veninder, som endnu ikke har fået HPV-vaccinen, op til lægen for at få de tre vigtige(!) stik.

Jeg synes at det omtalte emne i den her video er rigtig vigtig at sætte fokus på.
For at gøre det kort – HPV virus (en gruppe af virus, som inkluderer mere end 100 forskellige HPV typer) er en seksuelt overført virus.
Det anbefales derfor at få vaccinen før seksuel debut, fordi man så helt sikkert ikke er smittet med HPV. Men det er ikke for sent at blive vaccineret, hvis man allerede er seksuelt aktiv, da man ikke nødvendigvis er blevet smittet med HPV.
Vi skal have vaccinen, fordi visse HPV-typer i værste tilfælde kan føre til livmoderhalskræft, og det er især HPV-type 16 og 18 man skal vogte sig for. Vaccinen beskytter mod HPV 16 og 18, og hvis man er smittet med den ene type HPV, vil man stadig blive beskyttet mod det anden, når man får vaccinen. Og hvis man har været smittet tidligere, vil vaccinen hjælpe med at beskytte kroppen mod en eventuel ny infektion.
Det kan altså ikke siges ofte nok – DET ER ALDRIG FOR SENT AT BLIVE VACCINERET! Du kan få flere informationer på Kræftens Bekæmpelses facebookside og på deres hjemmeside. 

Myter om alder er altså en af grundene til at flere piger ikke er blevet vaccineret.
Jeg er 23 år og de fleste af mine veninder har samme alder. De fleste er altså efterhånden seksuelt aktive og det er blandt andet en af grundene til, at de endnu ikke har fået vaccinen – de ville hellere spare pengene, “hvis den nu alligevel ikke virkede”, hvilket er virkelig ærgerligt. De er heldigvis blevet overbeviste om, at det godt kan betale sig at få den nu, særligt når den er GRATIS  for årgangene 1985-1992 indtil udgangen af 2013.
Kræftens bekæmpelse kan rådgive os i, hvilken livsstil vi kan have, hvis vi vil forebygge kræft – fx. undgå rygning, solarie, spis sundt, bevæg dig, drik mindre alkohol, bliv screenet, m.v., men her får vi mulighed for en vaccination der kan forebygge en kræftform, ved blot tre små stik og så endda uden omkostninger! Sådan en chance må man ikke lade gå til spilde – det er bare om at komme afsted!

Jeg håber at de af jer der endnu ikke har fået vaccinen, vil tage en veninde, en søster eller en kusine i hånden og få bestilt en tid hurtigst muligt. Se eventuelt de nyeste kampagnevideoer her, og meld jer ind i gruppen på facebook, del jeres tanker om emnet og vær med til at sætte fokus på den fantastiske mulighed.

Har I fået vaccinen?
Min veninde og roomie skal snart have den. Har I et godt bud på hvordan man kan fejre det?


Photobucket

New in | Leopard sweat

Udennavn-3

Er pjattet med at dyreprint er i blandt efterårets tendenser igen i år. Den her sweattrøje fra H&M er egentlig fra herreafdelingen, men jeg synes at den fungerer rigtig godt som hverdagstrøje til en pige. Den er neutral på grund af de grå nuancer og alligevel ikke kedelig på grund af mønstret – indtil videre har jeg stylet den med forskellige pastel- og neonfarver, som den går virkelig godt til. Særligt neongul, pastelgrøn, lilaclilla og lyserød. Kan mærke at jeg ikke kommer ud af den lige foreløbig!

Older posts