Hvad vil I gerne se mere af på bloggen?

Photobucket

Mit net hopper konstant af og på, hvilket det har det gjort i to dage nu, så det har simpelthen været mere eller mindre umuligt at blogge. Jeg har med nød og næppe fået kæmpet mig ind for at svare på kommentarer og støbe det her indlæg sammen (da det ikke krævede helt så meget af min lille trætte computer). Jeg regner med at få det ordnet i morgen.

En læser efterspurgte forleden et indlæg som dette. Jeg tænker at det er en fin idé, fordi I på den måde kan hjælpe mig med at gøre bloggen endnu bedre.
Det kunne derfor være interessant at vide, hvilke indlæg I oftest klikker ind for at læse. Dagens look? Madindlæg? Inspirationsbilleder og fund? Tendenser og tanker om moden og diverse kollektioner? Indlæg om skønhedsprodukter?  Billeder fra mit personlige liv? Eller måske er der en slags indlæg, som at jeg slet ikke har prøvet af endnu?
I får samtidig også mulighed for fortælle mig, hvis der er nogen specikke indlæg I går og savner. Jeg lover selvfølgelig ikke at jeg kan klare absolut alt, da jeg jo også har en skole ved siden af bloggen, men jeg skal selvfølgelig gøre mit bedste.

På forhånd, tak for jeres respons!

New in | Cheap Monday Wedges

Photobucket
Jeg faldt over disse fine Cheap Monday støvler (og en masse andre ting, som jeg viser jer på et senere tidspunkt), på vej hjem fra arbejde i går.
Jeg har egentlig kigget efter dem i lang tid, men det var først i går at jeg faktisk fik dem købt, og jeg er så glad for dem – særligt for de ekstra centimeter de tilføjer.
Jeg har prøvet dem på i dag, så I får dem at se senere i et ‘dagens look’-indlæg.

Cos favoritter

Photobucket
PhotobucketEn række ønskeitems fra Cos’ webshop. Jeg elsker farverne og kontrasterne og jeg ville særligt elske at gå rundt i mange af de blå nuancer her til foråret. Flere af tingene er på tilbud – jeg var også et smut forbi Cos butikken på Store Torv i dag, som også stadig er fyldt med en masse fine udsalgsvarer. Hvilke mærker leverer jeres yndlings design til foråret?

 

Nu med fokus på anti-agekost

Photobucket

Vi bliver ældre, og jeg kan mildest talt ikke klare tanken om det. Overfladisk? Muligvis, og jeg skal da nok også slutte fred med tanken når jeg bliver ældre, men jeg orker altså bare ikke at mit udseende ændres for tidligt. Jeg har derfor nye overvejelser med mig, når jeg planlægger min kost fremover – anti-aging. Det handler ikke om de vilde kostændringer, det handler snarere om tilføjelser.

Som I kan se har jeg købt bogen “Spis dig yngre” af Thorbjörg Hafsteinsdottir. Nu er jeg kun 22 år, så jeg skal selvfølgelig ikke spise mig yngre – Gud forbyde at jeg kom i nærheden af mine teenage år igen, men derfor synes jeg stadig at det er en god idé at forebygge visse alderstegn tidligt.
Det er selvfølgelig alletiders hvis man bruger gode cremer, ansigtsbehandlinger, undlader at ryge og beskytter sig mod solen, men jeg tror fuldt ud på, at størstedelen af hudens og kroppens vedligeholdelse skal komme indefra.
Forskning viser at fødevarer med et højt indhold af A-, C-, og E-vitamin understøtter kroppens dannelse af kollagen i huden. Kollagen er det vigtigste bindevævsprotein og har afgørende betydning for hudens styrke og elasticitet.

Thorbjörg Hafsteinsdottir som også er forfatter til bestselleren “10 år yngre på 10 uger” er til trods for at hun har rundet de 50 år, et udseende som en i 30’erne. Det er smadder motiverende! Hun har samlet ovenfornævnte fødevarer i sin række af kogebøger og det ser lækkert ud. Hendes budskab er kort fortalt, at vi skal behandle kroppen ordenligt med så lidt forarbejdede fødevarer som muligt, og i stedet sørge for at få rigeligt af de rigtige fedtstoffer, frugter, grøntsager, proteiner, så vi er dækket godt ind med de rigtige vitaminer, mineraler og antioxidanter – anti-agestoffer.
Det ligger heldigvis ikke langt fra min egen livsstil, så jeg var positivt overrasket over at jeg faktisk ikke skulle anskaffe mig særlig mange øvrige “standard” ingredienser i køkkenet. Jeg kunne alligevel ikke lade være med at besøge den nærmeste helsekostbutik, efter en ration C-vitaminholdigt guf. Gojibær som jeg bruger i müsli, smoothies og som snack, og citronsaft, som jeg laver “lemonade” af om aftenen.
Jeg glæder mig til at afprøve nogle af bogens opskrifter – det er altid dejligt med inspiration og fornyelse i køkkenet.

 

Older posts