041111

Sødt men sundt

Jeg var i biografen med min far her den anden dag, så jeg tænkte at det lige var en mulighed for at dele en lille opskrift med jer. Jeg elsker hele oplevelsen ved at gå ind og se en film, lige på nær de ting man oftest ender med at fylde på kroppen. I kender måske de her sukkertømmermænd man altid går ud med efter filmen? Kvalme og hovedpine – kroppen signalerer på alle måder at den ikke har det godt. Dem får man selvfølgelig fordi man overspiser en masse næringsfattigt skidt, fyldt med sukker, farve- og tilsætningsstoffer.
Jeg laver derfor mit eget slik til biografturene (suppleret med en bette popcorn, så hellige er vi heller ikke) – det er raw, fyldt med næring, og så overspiser man ikke fordi det faktisk er rigtigt, mættende mad.
Og så smager det selvfølgelig fantastisk. Jeg spiser et par stykker når jeg er afsted og så udraderer min roomie resten når jeg kommer hjem.
De indeholder selvfølgelig stadig en god omgang kalorier – men det er næringsrige kalorier. Da de mætter meget, spiser man slet ikke de samme mængder, som man kan spise af næringsfattigt slik – dit sukkerbehov er opfyldt på få bidder, så du indtager alligevel ikke halvdelen af de kalorier du normalt ville indtage.

De er nemme og hurtige at lave; du blander blendede dadler eller dadelpaste, rå kakaopulver, hakkede mandler, kokosmel til en dej som du laver små kugler af. Alt er på fornemmelser, det er bare om at føle og smage sig frem. Der skal rigeligt med kakao i, for at de ikke smager for meget af dadler. Hvis dejen er for hård, kan du tynde den op med kokosolie eller vand. Hvis du ikke vil bruge hele portionen med det samme, kan du fryse det ned og gemme til næste gang. Kuglerne rulles derefter i kokos og stilles på køl indtil de skal spises. Velbekomme!

5 kommentarer

  • annawurtz

    Sofie: Du kan fx. lave dem med disse mål (fra en af mine andre, lignende opskrifter):

    350 g blendede dadler eller dadelpaste
    200 g mandler
    4 spsk kokosolie
    1 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker, køb rigtigt vaniljepulver, f.eks. fra Urtekram)
    2-3 spsk. kakaopulver
    1 dl. kokosmel

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hvor ser de lækre ud! Men jeg synes det er lidt uoverskueligt det der med bare at mixe nogle ingredienser sammen… Ved du ca. hvor meget du bruger af de enkelte ting? :-)
    Forresten super fed og meget inspirerende blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg er virkelig inspireret af dig Anna! Jeg har læst Skinny Bitch efter din anbefaling, og jeg er virkelig blevet klogere. Jeg har nu snart benyttet mig af alle dine opskrifter herinde, og de er et hit hver gang! Jeg har lige nu lavet disse kugler, dog med svesker i stedet for dadler, da min lokale købmand ikke havde andet – og de er virkelig gode! Dem skal jeg helt klart have med i biffen i morgen til Ice Age 4 ;-)

    Tak for en rigtig god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det bare lækkert!! Jeg prøver faktisk at tabe mig nu og når veninderne så spørger om man vil i biffen, tænker jeg straks på alle de ting jeg ikke kan sidde og hygge mig med, mens filmen ruller. Men det her laver jeg da til næste gang!! Tak for tippet!http://anne-dorthe-aboutagirl.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Lækkert mand.. Go blog du kører.. Hils muldvarpen. Hilsen Alexander Posselt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

041111