Cos SS12

Hvis jeg skal igennem vinteren med forstanden i behold, skal jeg have noget at se frem til i foråret. Cos’ forårskollektion er et godt bud. Jeg synes virkelig godt om de mange lyser farver. De har især formået at bruge de grønne og blågrålige nuancer på en rigtig fin måde – jeg glæder mig rigtig meget til at se materialerne i virkeligheden også. Snitmæssigt, synes jeg dog at meget af det minder meget om efterårkollektionen? Ikke fordi det gør mig noget – jeg er personligt vild med de skarpe snit og buede fald. Jeg elsker i øvrigt minimalismen, som jo efterhånden er meget signifikant for Cos’ design. Kom forår!

291011

Nederdel – Weekday by Bruno Pieters, top – American apparel, sko – Topshop
Her får I lidt mere detaljerede billeder med mit look fra i lørdags. Jeg fik, som jeg nævnte i forrige indlæg, taget min nye nederdel taget i brug – og jeg er så glad for den. Jeg bestemte mig egentlig allerede for at købe den, før jeg så i virkeligheden. Jeg så den først i Weekdays kampagne for deres nye kollektion og allerede der var den bare ‘mig’. Jeg valgte at gøre det simpelt, sort og hvidt, kun med lidt farve på negle og fødder. Nederdelen er lidt speciel, da den har mange sjove former og folder omkring hofterne – der skal altså ikke særlig meget til for at style den, da den bærer outfittet helt fint selv. 

Lørdag aften

I får lige lidt stemningsbilleder fra min aften i går. Jeg havde den sjoveste nat, til reunion med min gamle folkeskoleklasse. Det var skønt at se så mange gamle venner og veninder. Vi hyggede os helt vildt, men det kan virkelig også mærkes i dag. I må undskylde at billederne er lidt mørke, men jeg er altså ikke vild med blitz på diskoteker – det bliver aldrig særlig godt. Mere detaljerede billeder af nattens look kommer senere – jeg fik nemlig taget min nye Bruno Pieters/Weekday nederdel i brug i går – yay. 
Anyway, jeg burde være konstruktiv i dag og der står egentlig rengøring i min kaldender, men jeg fornemmer lidt, at det må vente til i morgen. Jeg tror nu nærmere at jeg skal have en rigtig “søndag” – I ved, med film, mad, dyner og en god veninde. Jeg håber I alle har haft en god weekend. 

271011

Trench – Weekday, halsring – Gina tricot, t-shirt – Monki,taske – H&M

Dagens look. Jeg forsøgte mig egentlig med at bruge lidt accessories i dag – det endte så godt nok bare med at blive en halsring og en matchende sølvneglelak. Jeg vil gerne gøre mere i det, men jeg bliver bare forstyrret hvis der sker for meget, så jeg tror ikke jeg når meget længere end det her. Jeg må være tilfreds med de små detaljer, og jeg synes da også at det fungerer ganske godt. 

Jeg tror jeg vil bruge min dag på at sortere i lidt af mit tøj – igen. Jeg tror jeg vil prøve at sælge nogle af mine gamle ting, i stedet for bare at smide dem i genbrugen.
De fleste piger kender det nok – det der med at shoppe for meget og så ender det op et sted i skabet, og så går det af mode, før det overhovedet har været i brug. Det giver mig en lidt dårlig smag i munden! 
Jeg er lidt i en fase på nuværende tidspunkt. Siden jeg startede bloggen er jeg begyndt at værdsætte en helt anden stil, end for bare 6 måneder siden. Eksempelvis: jeg ejer et hav af tasker fra highstreetkæder til et par hundrede kr. pr. styk. Engang synes jeg om at have mange tasker, til mange lejligheder – i dag vil jeg hellere have to-tre lidt dyrere tasker, af bedre kvalitet, som kan bruges til alle lejligheder. 
Det er frustrerende at stå med en halv garderobe, man ikke rigtig føler at man passer sammen med længere (samtidig med at pladsmangel, også begynder at være et problem). Men det skal ikke gå til spilde – det skal videre til nogle piger som måske sætter mere pris på det end jeg, og så kan jeg få plads til flere af de ting jeg gerne vil have.
Jeg har en ret struktureret, udførlig måde at sortere ud i. Det kunne være at den kunne få en plads i “Guide”-kategorien her på bloggen. Er der nogen af jer der kan anbefale et godt sted at sælge ud af sin garderobe? 

New in | Cos kjole

I går eftermiddags fik jeg tid til at gå en lille tur nede i byen. Jeg endte i Cos, egentlig bare for at kigge. Da jeg så skiltene “50/30%” fik jeg lidt den der fornemmelse – “Åh nej, nu kommer jeg jo ikke ud her fra uden at købe noget.” Der var rigtig mange fine ting der inde og jeg faldt for denne kjole. Jeg har egentlig kigget lidt efter den før, men jeg har lovet mig selv at hvis jeg køber dyrere ting, skal det være basics – dvs. ikke en kjole som denne med farver og et lidt specielt design. MEN nu var den altså sat 50% ned, så jeg følte at det ligesom var min ret at købe den. Jeg er helt vild med marineblå, sammen med det lyserøde og så er bunden lavet af scuba, som også gør den lidt anderledes. Det jeg især godt kan lige ved den er at den egentlig er utrolig minimalitisk, samtidig med at den er ret speciel. Og så er den vitterligt yndig, når den kommer på.
Der ud over vil jeg gerne påpege den lidt ekstra lækre oplevelse det er at shoppe i Cos, set i lyset af at det er en highstreetkæde, der ikke er meget dyrere end de andre. Jeg elsker den måde de pakker tingene fint ind på og kommer det i en ordentlig pose, frem for andre butikker der næsten kaster det ned i en knap så yndig plastikpose. De gør at man værdsætter sit køb mere – varen er værd at behandle ordenligt og stiger derfor pludselig i værdi. Den skal i brug snarest!

Older posts