30/07/11

Gårdagens og nattens outfit. Jeg er kæmpe fan af gulvlange nederdele, pasteller og crochet – her er det hele samlet i et. Jeg kunne sagtens finde på at genbruge denne kombi, og så varierer i farverne.
Søndagen står på Botanisk have med min roomie og familiehygge i aften. Ha’ det godt så længe.

Sommerhus

Jeg fik jo slet ikke vist jer billeder fra vores sommerhustur. Bloggen flyder lidt over med personlige indlæg for tiden – jeg er nemlig kun hjemme et par dage af gangen, inden den står på en ny destination, så det fylder ret meget, alt den her rejsen rundt. Jeg lover at indholdet frem over bliver mere moderelateret.
Jeg nyder at komme rundt og holde ferie og se familie og venner, men jeg trænger også snart til at komme hjem til Århus, da det er lidt hårdt at bo i en kuffert. Jeg glæder mig lidt til at få en hverdag igen.
I dag er jeg på besøg hos min svigerfamilie, for at fejre min kærestes og svogers fødselsdag. Vejret er skønt, og i aften tager vi hjem til Århus for at fejre ham med vores venner. Dagens outfit kommer senere.

29/07/11


Vejrudsigten havde egentlig lovet regn i dag, men så står man op og vupti – så var der dansk sommer med sol og blå himmel. Dansk sommer med stor fed streg under, for nu tordner det. Der var derfor grund til at hoppe i et af de talrige par shorts, man har anskaffet sig her til sommer. Disse røde fra Asos ligger helt klart blandt mine foretrukne – selvfølgelig fordi de er så farverige. I aften skal jeg ud og grille med nogle veninder jeg ikke har set hele sommeren, så jeg glæder mig helt vildt. Jeg håber I får en dejlig weekend.

Det der med at se frem ad …

Et lille sidespring. Jeg har med vilje ikke lavet noget indlæg om mine tanker omkring den tragedie der i fredags ramte vores naboland Norge. Mest af alt, fordi jeg på ingen måde føler mig priviligeret til at finde ord der er passende, for det der er sket. Men da min mor i går delte nedenstående citat på facebook, gav det mig sådan lyst, til at dele det med jer læsere.
Om én mann kan vise så mye hat, tenk hvor mye kjærlighet vi alle kan vise sammen.” 
Jens Stoltenberg, norsk statsminister
Det handler for mig om at få det bedste ud af situationen, ellers er ofrenes liv spildte. Jeg håber og ønsker at situationen, til trods for sin grusomhed, kan styrke sammenholdet og kampen imod ekstremistiske terrorangreb, på tværs af landegrænser og kulturer. Jeg sender alle mine tanker og min medfølelse til Norge.
Older posts