Dagens look. Nederdelen er second hand, top fra Monki, taske fra Mulberry, sko fra Nike, solbriller fra Ray ban.
Det har altid været en af mine yndlingstendenser, at style flere forskellige nuancer af den samme farve i ét outfit – gerne brudt af små skarpe detaljer, som fx. en markant anderledes farve i make-up eller accessories.
Det er første gang længe, at vi har haft gang i den her slags indlæg, og jeg kan godt mærke, at jeg ikke helt er vant til det mere. Det er i hvert fald sådan her, jeg går og ser ud for tiden – gerne med lidt sporty elementer, som sneaks, en crop top og en rygsæk, men blandet med noget mere klassisk, som en nederdel fra et jakkesæt.
Jeg har brugt dagen på at nyde den sidste smule sol og drikke kaffe med en gammel kammerat, og så er jeg så småt begyndt at indstille mig på at arbejde igen.
Først nu hvor det hele kommer tæt på, kan jeg for alvor mærke, at jeg faktisk også er en smule nervøs ved den nye skolereform og den nye arbejdstidsaftale – jeg håber, at vi kan finde hoved og hale i alt det nye der skal ske.
Jeg håber, at I nyder den sidste del af sommerferien, og så sender jeg en masse ’tillykker’ ud til alle jer der er blevet optaget på jeres drømmestudier. Sov godt – A.
Jeg er nok ikke den eneste der i en periode synes, at det var ret sjovt at servere smoothies og drinks i syltetøjsglas? Det har resulteret i, at mit køkken efterhånden bugner af dem, og jeg har måske alligevel ikke brug for helt så mange af dem netop der.
Jeg tænkte derfor at de kunne bruges til noget mere dekorativt rundt om i hjemmet. Jeg har fået mig en lille have ude foran mit soveværelse i den nye lejlighed, som godt kunne trænge til en kærlig hånd og lidt mere ‘hygge’ – jeg været på udkig efter nogle pæne lanterner der ud til, som ikke var for voldsomme eller for dyre. Her bliver der slået to fluer med et smæk; jeg får ryddet ud i mine køkkenskabe og får spredt levende lys rundt om i have. Det er på ingen måde raketvidenskab og de tager kun et par minutter af lave, så selv den mest fummelfingrede type, kan få dem her op og hænge. Du skal bruge:
Forskellige gamle sylteglas
Noget til at hænge dem op med – ståltråd, kobbertråd, lædersnor, natursnor eller lignende
Saks
Fyrfadslys
1. Skær et godt stykke tråd og bind det rundt om glassets gevind. Bind en stram knude og sørg for at der er rigeligt med tråd til at lave hank af.
2. Bind det resterende stykke tråd fast i den modsatte side af glassets kant og sørg for at det sidder godt fast i begge sider – de skal jo helst blive hængende et stykke tid.
3. Stearinlys i og voila – så er det bare om at finde noget du kan hænge dem fast i. Her hænger de fx. på afløbsrør, på en trappe og på søm i væggen – de er også ret søde når de bare står.
Jeg er personligt ikke til for meget nips, farver og pynt, men jeg tænker at de sagtens kan pyntes med englepapir, farvede lys, m.v. hvis man gerne vil gøre mere ud af det. Det er nok bare om at prøve sig frem.
Jeg har lovet at kigge ind med lidt forskellige billeder fra min nye lejlighed – ikke noget vildt eller nytænkende, men måske der er lidt inspiration at hente. Sådan et flytteprojekt kan man da sagtens nå at få færdigt i løbet af sommeren. Eller prøv med nej – howly mowly det tager lang tid at komme på plads. Godt skolen holder sommerferie, for det er da et fuldtidsjob (den hyggelige af slagsen). Mest af alt fordi alle tingene fra min gamle lejlighed slet ikke passer ind i den nye. Den gamle var med højt loft, store lange og lige rum – den nye er lille og skæv, med lavt loft, loftbjælker, mursten og en masse sjæl. Altså er hele baduljen af møblement blevet skiftet ud.
Anyway, her er i hvert fald et lille kig på de første ting der er kommet på plads. Tag ikke fejl, resten af huset ligner stadig et bombet lokum, og jeg bruger nok 50% af tiden på at omstrukturere rodet, så det er til at bo i. Jeg venter stadig på et hav af møbler, eller sådan føles det i hvert fald – al produktion holder åbenbart også sommerferie – det er intet mindre end frækt altså.
Ej, spøg til side. Jeg har prøvet, at holde indretningen sådan nogenlunde neutral – jeg er ikke særlig modig, når det kommer til farver, og jeg stejler og ser rod alle vegne, når der kommer for mange detaljer ind. Derfor trives jeg rigtig godt med de pæne, hvide eames stole, de metalliske fabrikslamper (som jeg nupsede fra Social Club, dengang min far solgte stedet), og det hjemmelavede, smårustikke spisebord. Og nej, jeg har ikke selv stået med saven og tryllet bordet frem – jeg har fået hjælp af en mandsling. Det er lavet af tre planker, som jeg byttede med min kollega for en kage, og så bordben fra IKEA til en sølle hundredelap. I kan se hvor jeg fik min inspiration på siden HER, hvor der også er en DIY om hvordan man laver det. Thumps up til Ann-Christine, for et grundigt stykke arbejde.
Køkkenet er lidt en nødløsning, og skal derfor laves om i løbet af det næste halve år – igen et projekt der lige skal være tid og overskud til – og mest af alt orden i resten af hurlumhejet. I mellemtiden bliver det til nogle fine halve løsninger.
Til sidst er der den lille grønne skammel, som jeg fandt på et loppemarked – er den ikke kær? Den står bare og passer sig selv, i alt sin charme.
Det jeg har allersværest ved lige nu, er at finde en god lænestol. Jeg vil gerne have en ældre en af slagens, selvfølgelig i god stand, til mit læsehjørne i stuen. Jeg har dog ikke noget imod at skulle arbejde lidt på den selv. Det skal helst være noget i træ og skind. Jeg har haft kig på Børge Mogensens, Illum Wikkelsøes og Aksel Hansons gyngestole, samt Hans Wegners lænestole – det er lidt en jungle, for vigtigst af alt, skal den jo være rar at sidde i, og også skulle købes for penge. SÅ hvis nogen af jer ligger inde med et godt tip, en god forhandler, en stol måske, så smid endelig en kommentar. Jeg er lutter øre.
Jeg vil hoppe af – jeg håber, at I nyder den fantastiske danske sommer.
Godnat godnat, og sov godt!
Instagram siden sidst. Husk, at I kan følge min bruger annawurtz, dagligt. Eller næsten dagligt i hvert fald – jeg holder nemlig mega meget ferie, og er ikke rigtig online med den skønne danske sommer vi har. Det er lige gået op for mig, at jeg starter på arbejde igen om to uger – jeg glæder mig meget, men skal lige have den sidste omgang hygge, inden det hele bliver seriøst igen.
Jeg er lige kommet hjem efter en hyggelig aften med Julie, middag og en kæmpe fed is. Nu vil jeg læne mig tilbage og se ‘Orange is the new black’ for fuld drøn.
God aften til jer, søde mennesker!
En del af jer har løbende spurgt ind til hvordan både studiet og tilværelsen som lærer er gået for mig. Jeg tænkte, at det ville være lettest at samle alle spørgsmål og svar i ét indlæg. I må sige til, hvis der er spørgsmål der er blevet overset - og så håber jeg, at det dækker de tanker og spørgsmål som jer der selv overvejer at gå all in på lærertjansen måtte have.
Hvornår vidste du at du ville være lærer?
Vist nok kort tid inden jeg søgte ind på uddannelsen. Jeg tror, at den er klassisk for en del af dem der havner på seminariet. Trist, men sandt. Jeg har talt med en del der tager det som en nødløsning, fordi de ikke helt kan vælge mellem øvrige studier. Lærer er noget man ved hvad er, man ved hvad der venter en, og så kan det vel heller ikke være så svært at undervise… vel? De fleste finder dog hurtigt ud af, hvis de ikke er gjort af det rigtige stof, og finder sig en anden uddannelse, hvilket nok er meget fornuftigt. Jeg tvivler stærkt på, at man kan trives i lærerjobbet, hvis man ikke brænder enormt meget for det. Selv mærkede jeg allerede i 1. års praktikken, at jeg var havnet det helt rigtige sted.
Hvad gjorde at du endeligt valgte at blive lærer?
Jeg var fast besluttet på, at jeg ville arbejde med børn. Jeg elsker børn, i (næsten) alle aldre, og var drevet af tanken om, at have betydning i andre menneskers liv – at være en “man husker tilbage på”, særligt fordi jeg selv kan huske tilbage på nogle ret signifikante voksne i mit liv. Først havde jeg overvejet børnesygeplejerske, drevet af en interesse for biologi, særligt fysiologi, men fandt hurtigt ud af at jeg besvimede, bare jeg så en nål. Efterfølgende tænkte jeg på at læse jura, med et ønske om at arbejde indenfor familieret – jeg fandt dog hurtigt ud af, at man ikke kommer særlig tæt på de børn man arbejder med. Til sidst stod lærervejen vist ret åbenlys, idet jeg har to forældre der begge er uddannede lærere (dog til videregående uddannelser) og at vidensbegærlighed, vidensdeling og læren fra sig, derfor altid har fyldt meget i mit liv.
Hvordan var lærerstudiet?
Det var helt okay. Nogle fag og undervisere, var klart at foretrække. Jeg var igennem alle fire år, lettere irriteret over, at der var meget få undervisere, der rent faktisk havde været ude i lærergerningen. Mange af dem var professorer fra Aarhus Universitet, der skulle tage deres obligatoriske undervisningstimer, for at bevare deres timer til forskning – fair nok – det var bare enormt demotiverende, at bruge tid med ‘lærere’ der underviste om forudsigelighed, klare rammer, struktur, relationsarbejde og klasseledelse, når de sjældent indrettede deres egen undervisning efter det. Samtidig med at de havde meget, meget få eksempler fra praksis at binde deres undervisning op på. Men de kunne fandme deres teori, og det var i mange tilfælde da også ret inspirerende, hvis man var en god lytter.
Desuden kunne jeg virkelig godt have ønsket mere undervisning – MEGET mere undervisning, og det ved jeg at underviserne også kunne. Men den slags koster penge. Jeg har aldrig haft så meget fritid i mit liv, som jeg havde på seminariet. Jeg følte til tider, at det var ét langt selvstudie. Jo jo, vi fik da litteraturen udvalgt af en underviser, men det var ikke meget der blev vendt kollektivt; samtidig med, at man havde en konstant følelse af, at man skulle skynde sig videre til det næste emne, hvis vi skulle nå alt det, der hørte til et bestemt semester. Det kræver rygrad og selvdisciplin, lad os sige det sådan – men jeg lærte da (heldigvis) det jeg skulle.
Hvilke fag har du?
Dansk (indskoling), biologi, svømning og specialpædagogik. I det kommende skoleår, tager jeg også naturteknologi, sideløbende med mit arbejde. Der ud over har jeg været idræts-, kristendoms- og billedkunstlærer her på første år.
Lever jobbet op til dine forventninger?
Absolut. Lærerne er ikke den faggruppe, som samfundet taler pænest om for tiden, så mine forventninger var ikke særlig høje. Jeg blev overrasket positivt – jeg synes, at det er et utrolig meningsgivende job, og jeg skal glædeligt aflive en fordom eller to, hvis det skal være.
Hvilke klassetrin underviser du?
Efter sommerferien starter jeg på mellemtrinnet (3.-5. klasse) – jeg har haft verdens dejligste 2. klasse i et år nu, og får heldigvis lov til at fortsætte med dem.
Er det det job du vil have i fremtiden?
En stor del af mit arbejdsliv må meget gerne være som lærer i folkeskolen – det tror jeg står ret klart for de fleste, når man har været ude og prøve det af i et stykke tid. Dog har jeg flere interessefelter, som jeg ikke helt kan give slip på.
Jeg interesserer mig enormt for psykologi og valgte derfor på seminariet at læse faget specialpædagogik, hvori jeg også skrev min bachelor, da dette skulle give adgang til den 2-årige skolepsykolog uddannelse på DPU. Tanken tiltaler mig enormt, særligt hvis jeg en dag får trang til at vende tilbage til skolebænken.
Der ud over går jeg også rundt med små lederambitioner i maven – uden at slå for stort brød op, kunne jeg sagtens se mig selv tage en form for lederuddannelse og søge udfordringer i en lederstilling senere i livet – det kræver naturligvis mange års erfaring i skolen. Det der driver mig er, at jeg er ret bevidst om, hvad jeg (og en masse andre lærere) mener at folkeskolen har brug for mere af – man er nød til at være ambitiøs, hvis man vil ændre noget.
Hvad var du blevet hvis du ikke var blevet lærer?
Hvis jeg havde været typen, der turde at give slip og arbejde indenfor et mere usikkert erhverv, hvor der ikke nødvendigvis var en fast løn og overenskomst, havde jeg nok udviklet min kreative side mere og taget en eller flere uddannelser inden for design og mode. Ikke fordi jeg render rundt med et uforløst talent i maven, slet ikke, men det ville 100% være noget jeg ville nyde til fulde.
Hvilke tanker har du gjort dig om på den ene side at være et forbillede, og på den anden side eksponere private tanker og billeder af både byture og familie på bloggen? Det spørgsmål har jeg også måtte stille mig selv flere gange. Da jeg startede bloggen for år tilbage, tænkte jeg, at det nok var et overstået kapitel inden jeg blev færdiguddannet – 4 år synes jo at være vildt lang tid. Pludselig stod man der og var færdig, og så endda med job efter sommerferien. Jeg overvejede kort, om jeg burde lukke og slukke bloggen, særligt fordi der er flere elever fra den skole, hvor jeg arbejder, som læser med (hej piger!) og spørger ind til det, når jeg er på job.
Mit indtryk er, at der er en del lærere der synes at man bør holde privatliv og arbejde fuldstændig adskilt – særligt mht. facebook og internettet generelt. Personligt gør det mig absolut intet, når mine elever spørger ind til mine weekender, kærester, veninder, familie m.m., så længe jeg har mulighed for at fuldføre opgaven som rollemodel. Jeg har vitterligt ikke noget imod, at mine kolleger, mine elever eller deres forældre ser billeder af mine venner og mig i fritiden eller læser mine tanker om sundhed, kærlighed og livet – for alle de ting er jo bare med til at skildre mig som menneske, og jeg kan ikke se hvordan det at være menneskelig disharmonerer med læreren som rollemodel? Vi går så enormt meget op i, at børnene forstår, at det er okay, at vi er forskellige og at man ikke altid behøver at være perfekt, så hvorfor ikke selv være eksemplet? Lærere er ikke ufejlbarlige (selvom jeg nu efterhånden kun blogger om stille og rolige ting, så mange vilde ting laver jeg jo heller ikke). De kender mig, ser hvad jeg spiser, hvilket tøj jeg går i, hvilke værdier jeg har – de finder ikke noget her inde, som de ikke allerede ved.
Men nej, jeg godkender ikke venskaber på facebook eller lignende, men indholdet der og indholdet her er også to helt forskellige ting. Jeg blogger for at inspirere og dele erfaringer fra mit eget liv – jeg kan ikke se, hvordan det skulle skade relationen til mine elever? Jeg tror i virkeligheden bare, at det er fordi, at vi altid har set lærere som nogle ret reserverede mennesker.
Nå, det var vist det sidste – missede jeg dit spørgsmål, må du hellere end gerne skrive det i kommentarfeltet. Det er en fornøjelse, hvis jeg kan hjælpe jer med at vælge rigtigt, i forhold til en videregående uddannelse, eksempelvis som lærer – vi har brug for dygtige, ihærdige folk. Jeg er i hvert fald kommet godt ud på den anden side, og elsker at tage på arbejde (næsten) hver dag. Mega meget held og lykke, til jer der starter på uddannelsen her efter sommerferien.
