Balance mellem livet og de sociale medier

uden-navn-31

Indlægget her er ikke skrevet for at støde eller fornærme nogen. Særligt i blogland. Det er måske mest af alt skrevet for at give mig selv en opsang. Og jer der opfører jer ligesom mig. Det er tid til at tage snakken om, hvor meget de sociale medier egentlig må fylde i vores hverdag.
Er jeg den eneste der kan blive godt og grundigt træt af mig selv, når jeg hver gang jeg er ude og opleve noget, uden at tænke yderligere over det, griber telefonen som noget af det første? For oplevelsen skal da fotodokumenteres. Ikke fordi jeg nogensinde har tænkt mig at se tilbage på oplevelsen eller fordi jeg har tænkt mig at få billedet fremkaldt og sat i fotoalbum – nej, billederne skal tages, fordi de sociale medier skal opdateres. Når man først er blevet bevidst om, hvor tit man gør det, bliver man faktisk enormt anstrengt over sin egen adfærd.
For nogle måneder siden var jeg på et spa-ophold med min kæreste, hvor planen var, at jeg skulle lave et blogindlæg om opholdet. Lige fra vi ankom til vi forlod stedet, var der en konstant skiften mellem det ene og det andet kamera, fotos, videoer og “vil du lige tage et til af mig med den her baggrund”. Nede ved stranden, inde i spa-området, på vores værelse, ved middagen – over det hele. Jeg forlod stedet – ikke med den forventede opfriskede energi – men med en følelse af irritation og rastløshed. Og for hvad? Et småligegyldigt blogindlæg.

Det fik mig til at tænke på, hvor ofte vores generation overtræder helt almindelige sociale spilleregler, for at få det der helt perfekte billede, som kan score en masse likes og en lillebitte smule bekræftelse til et til tider vaklende selvværd. Vi slipper nødigt telefonen og filmer og fotograferer gerne løs på de mest ligegyldige og upassende tidspunkter. Jeg er faktisk virkelig træt af det – mest af alt træt af mig selv og min egen distræthed.
Jeg har siden hen øvet mig i at dæmpe “husk at tage et billede”-impulserne, for at give mine sanser ro til at mærke omgivelserne og til at suge indtryk og oplevelser til sig uforstyrret. Min opfattelse er, at vi også husker oplevelserne bedre, hvis vi suger æstetikken til os og giver plads til at oplevelsen kan manifestere sig i hukommelsen.
Hvis vi bruger alt vores tid på at fotodokumentere, redigere og omfotografere ved hver fest, hver solskinsgåtur, hver middag, hver hyggestund, hver kulturel oplevelse, hver rejse, hvert skønt øjeblik kommer livet til at suse lige forbi næsen af os uden, at vi opdager det, og det eneste vi ender op med, er en overfyldt harddisk med en helt masse ligegyldige billeder af solnedgange, kaffekopper, musselmalede måltider og materielle dimser og dutter vi for længst har skilt os af med.

Og for hvad? Likes og bekræftelse fra – i grunden – fremmede mennesker (der helt sikkert har sendt liket i en sød og anerkendende tanke – sådan har jeg det i hvert fald, når jeg liker andres ting). Likes er bitte små digitale “thumps ups” gemt i en kæmpe computer et sted i verden. Et lille klap på skulderen som måske giver os en kortvarig følelse af, at vi er okay – at vi er gode, dejlige, smukke og dygtige. Men 500 likes fra fremmede følgere gør dig ikke til en bedre mor, en bedre kæreste, en bedre kollega, en bedre kammerat, en bedre lytter, et mere intelligent, opmærksomt eller smukt menneske, hvis du ikke gør dig umage i den virkelige verden.
Jeg siger ikke, at jeg ikke er dybt taknemmelig for hvert et like og hver en sød kommentar jeg har fået igennem årene – min pointe er blot, at der er en tid og et sted til alting og det hele handler om prioriteringer. Alt kræver ikke nødvendigvis en plads i din digitale facade. Nogle oplevelser må du gerne bare nyde og beholde selv. Vi tilgiver dig.
Jeg tror det er vigtigt at prioritere at være til stede lige nu, i dette øjeblik, i den helt speciale oplevelse med de mennesker der kender dig og holder af dig – så skal du på længere sigt nok få bekræftet, at du er en god nok gennem de mennesker, der faktisk oplever dit hele og opmærksomme jeg. Det er jeg sikker på.

Min mor fyldte 60 år forleden dag. Vi besluttede os for en get-away og et spa-ophold for at fejre fødselsdagen. Vi ankommer på hotellet, iklæder os morgenkåbe og badetøfler og min mor spørger, om jeg ikke skal have kamera med ned, hvis jeg nu ville lave et indlæg om stedet. Kamera og mobil blev efterladt på værelset og vi havde en både hyggelig og afslappende wellness-oplevelse uden afbrydelser og forstyrrelser fra kontakter, notifikationer eller min egen trang til at gribe efter mobilen. Jeg tog derfra med fornyet energi og med et ønske om, at kameraet og de sociale medier gerne må passe sig selv en gang i mellem fremover.

Smoothie med græskarkerneprotein

1 2 3

Proteinpulveret i mine skabe er røget en tur i skraldespanden. Ikke fordi jeg mener, at jeg har fundet et bedre alternativ eller et nyt vidundermiddel, men ganske enkelt fordi – lad os nu bare være ærlige – det smager jo ikke godt. Og hvis man nu faktisk kan finde et lækkert, velsmagende, økologisk og – i mit hoved – mere naturligt proteinsupplement, er det så ikke værd at prøve?
Det var faktisk en af jer læsere, der gav mig idéen til at udskifte det almindelige proteinpulver med affedtet græskarkernemel – så tak for inspirationen Trine.
Hvis du gerne vil arbejde med den plantebaserede kost i dit hjem, er nødder og kerner et must-have som proteinkilde i salater, grød, bagværk, smoothies eller bare som snack. Græskarkernemelet har fået fast plads i vores morgensmoothie-rutine – især fordi det er en af de få ting, min kæreste ikke rigtig bemærker, jeg sniger i den. Han er sådan ret typisk mand på det område – der skal ikke for meget hokus pokus i form af olier og pulver i en smoothie, hvis han skal drikke den. Den må ikke smage for sund eller for grøn. Græskarkernemelet har mest af alt en nøddeagtig smag og i en grøn smoothie som denne, vil jeg mest af alt sammenligne smagen med pistacie. Ret lækkert! Du får altså et økologisk kosttilskud med hele 67 g. protein/pr. 100 g. (og et lavere fedtindhold end ved hele nødder) uden kemien og de ærgerlige bismage der følger med.
Til sådan en bananocado-shake skal du bruge:

1 banan
1/2 avokado
200 ml. plantemælk (jeg bruger mandelmælk)
10 g. græskarkernemel
2 isterninger
Evt. et lille stykke økologisk citronskal (fungerer virkelig godt i grønne smoothies)
Blend alle ingredienserne sammen til en ensartet masse og server evt. over et par isterninger. Du kan sagtens arbejde med flere eller andre ingredienser – jeg synes blot, det er vigtigt at holde ingredienslisten kort, når det kommer til smoothies, for ikke at gøre smagsløgene helt forvirrede. Har I andre gode idéer til, hvor græskarkernemelet kan bruges? Måske en opskrift?

God dag ♥

Fine flæser

1

  1. Kjole fra Asos her, 2. Jumpsuit fra Asos her, 3. Skjorte fra Boohoo her, 4. Kjole fra Caroline Constas her, 5. Skjorte fra Topshop her, 6. Skjorte fra Moves her, 7. Kjole fra H&M her, 8. Kjole fra Baum und Pferdgarten her, 9. Skulderbluse fra H&M her, 10. Top fra Ellos her, 11. Jakke fra MSGM her, 12. Bukser fra Topshop her.

“Frills” er key-word, når jeg online shopper for tiden. Der skal flæser på det hele! Bluser, skjorter, kjoler – endda sko. Det er både feminint, sofistikeret og elegant, og nettet vrimler heldigvis med mange fine bud på, hvordan flæse-tendensen kan bruges både til hverdag og fest – ovenfor ser I mine favoritter. Hvilken tendens er jeres yndlings for tiden?

Indlægget indeholder enkelte affiliate-links. 

Vegansk pavlova

1 2 3

Den her opskrift, jamen altså – sikker vinder hver gang! Elsket af alle, både store og små og enormt nem at lave. Jeg hiver den frem, hver gang jeg skal have gæster og gerne vil vise dem, hvor velsmagende plantebaseret mad kan være. Folk sidder lidt tilbage med følelsen “Jamen er der hverken æg eller fløde i?”. Jo jo, man kan lave marengs uden æg og den bedste flødeskum er efter min mening lavet på plantefløde.
Pavlova er for mit vedkommende en meget nostalgisk dessert. Min moster fik en opskrift med hjem fra Irland efter et studieophold, da hun var ung, og min mor har lavet pavlova til os til mange festlige lejligheder siden.

Her er de animalske ingredienser udskiftet med plantebaserede og du får stadig en lige fantastisk pavlova dessert. Du skal bruge:

Væsken fra 1 dåse kikærter (aquafaba)
1,5 tsk. hvidvinseddike
2 spsk. majsstivelse
6 dl. flormelis
1 tsk vaniljepulver
Frisk frugt
1 brik plantebaseret piskefløde (den fra Alpro er rigtig go’)
Tænd ovnen på 180 C°. Pisk aquafabaen med et piskeris til den er stiv (ligesom når man pisker æggehvider). Tilføj flormelissen lidt ad gangen.
Tilsæt de øvrige ingredienser, imens du fortsat pisker stille og roligt. Pisk indtil du har en luftig og cremet masse. Fordel massen på et stykke bagepapir på en bageplade. Undlad at lave cirklen alt for stor – den hæver og breder sig en del inde i ovnen. Du kan også lave flere små bunde og portionsanrette dem senere.
Placer bagepladen midt i ovnen og skru varmen ned til 150 C°. Bag marengsbunden i 90 minutter. Sluk da for ovnen, åben ovnlågen en smule og sæt en træske i spænd, så ovnen langsomt køles af, imens kagen er der inde. Tag kagen ud, når ovnen er kold.

Pisk fløden til flødeskum og fordel det på marengsbunden. Top kagen med frisk frugt.
Toppings kan varieres i det uendelige – årstidens frugter, dine favorit frugter, bestemte farver – det hele er lige lækkert. Det er kontrasten mellem den søde bund og den syrlige frugt der får tænderne til at løbe i vand. Jeg kan anbefale bær i alle afskygninger, passionsfrugt, stjernefrugt, ananas og banan.

Server straks og se fornøjede smil brede sig blandt dine gæster. Velbekomme!

4 5 6 7 8 9

 

Plantebaserede kogebøger

img_4486

Er du en af dem der gerne vil indføre flere kødfrie dage eller måske drømmer om at gøre dit køkken helt plantebaseret på længere sigt, er det i første omgang allervigtigst at få noget ordentlig inspiration. Plantebaseret mad kan være både nemt, farverigt, mættende, spændende, sundhedsfremmende og helt enormt lækkert, hvis det bliver lavet rigtigt. Samtidig kan det også være helt enormt kedeligt, hvis man ikke får en smule hjælp med på vejen, første gang man skal i kast med så mange grøntsager på én gang.
Når jeg sidder om søndagen og planlægger ugens indkøb er der uden undtagelse altid to kogebøger, som jeg hiver frem, når det glipper med selv at komme på idéerne.

Begge kogebøger handler om plantebaseret mad, men har hver deres perspektiv og er skrevet af to ret forskellige Mia’er. Mia Sommer er mor og har fokus på den plantebaserede børnefamilie med alle de tanker og overvejelser man skal gøre sig, når man har børn på veganerkost. Hendes mad er rigtig dejlig “familie-mad” i den forstand, at man finder mange klassiske og velkendte retter, som både børn og voksne elsker; tærter, lasagne, spaghetti bolognese (som min kæreste efterspørger i hvert fald et par gange om måneden), risotto, forskellige “deller”, salater, pirogger, pizzasnegle, forskellige slags pålæg og et hav af lækre kager og cupcakes. Alt sammen lavet på planter!

Mia Gardum derimod, appellerer måske mere til den unge voksen med masser af nysgerrighed, lidt mere tid, samt mod til at prøve noget der er mere avanceret og krydret. Ingredienslisterne er lidt længere og ingredienserne måske mere specielle for nogen, men resultatet af hver opskrift, jeg har prøvet, er også gået lige i hjertet. Kogebogen er spækket med kernesunde opskrifter baseret på de fire årstider, så du mest af alt får brugt de frugter og grøntsager der er i sæson. Mia er særligt god til at dele sine opskrifter på grød (eksempelvis den på billedet ovenfor), salater, supper, smoothies, lækre dips, fantastisk bagværk, samt mere eksotiske retter og de populære “bowls”.

Begge piger giver læseren en kort indledning til det plantebaserede køkken; hvad skal man være opmærksom på, bekymringer, fordele – og hvorfor er det sådan en stor passion at lave mad af planter for dem. Ikke noget belærende – mere en “sådan gør jeg det” og historien bag deres valg om at spise plantebaseret. Der ud over har bøgerne det til fælles, at de er fyldt med smukke billeder af de forskellige retter, friske råvarer, forfatteren selv og deres familie og venner.

Kort sagt to fantastiske kogebøger, som jeg ikke kun hiver frem til hverdag, men også når jeg skal imponere gæster eller bage veganske kager der slår benene væk under mine elever. I kan få et smugkig på hver af pigernes skrivestil og enkelte af deres opskrifter på deres blogs – Mia Gardums her og Mia Sommers her – god fornøjelse.

Obs: indlægget er ikke sponsoreret, men ‘Plantemad’ er modtaget som gave.

img_4497 img_4503

Hello Vintage denne weekend

img_4573 img_4582 img_4589 img_4595

Jeg vil lige slå endnu et slag for Aarhus’ bedste vintage marked Hello Vintage, som afholdes i Ridehuset fredag og lørdag i denne weekend. I dag fredag fra kl. 15-20 og i morgen lørdag fra kl. 10-16.
Konceptet er stadig lige fantastisk – du shopper løs blandt de mange fine vintagevarer – selv har jeg været forbi efter et par lækre Levi’s Jeans, en glimmer top, en yndig kjole og en virkelig sej baja til sommerens festivaler – man betaler derefter ikke pr. item, men 200 kr. pr. kilo. Det vil sige, at en let, lækker sommerkjole der kun vejer få gram, altså kan fås for håndører. I denne omgang finder I særligt mange lækre skindjakker, denim shorts og jeans, pailleter, plissé, sweatshirts og sommerkjoler.

Er man knap så meget til retro tøj, men helt vild med retro indretning, kan man i stedet besøge Godsbanen lørdag og søndag (d. 4. og 5. februar) fra 10-16.

God loppejagt!

Work wear

1

Indlægget indeholder affiliate links.

  1. Jumpsuit fra Asos her, 2. Kjole fra Ganni her, 3. Kjole fra Day Birger et Mikkelsen her, 4. Skjorte fra Topshop her, 5. Bukser fra Day Birger et Mikkelsen her, 6. Bukser fra Ganni her, 7. Kjole fra Baum und Pferdgarten her, 8. Jakkesæt fra Asos her, 9. Kjole fra H&M her, 10. Jakkesæt fra Asos her, 11. Nederdel fra Closet London her, 12. Bukser fra Asos her, 13. Nederdel fra Vila her, 14. Kjole fra H&M her.

I slutningen af 2016 tog jeg mig selv i at gå på arbejde i det samme tøj, som jeg havde sovet i. Altså sådan virkelig sølle; hyggebukser, en af T’s store trøjer, bamsestøvler og knolden fra dagen før. Jeg blev ret irriteret over mig selv og min ligegyldighed, fordi ja, det er måske “bare” børn man skal op og arbejde med og ja, de er rimelige ligeglade med, hvordan jeg klæder mig, men det er altså min hverdag og min stil der pludselig går hen og bliver rigtig sløset – for hvis jeg ikke klæder mig pænt på arbejdet, hvornår bliver det så? Når man er i et fuldtidsjob, er det jo netop den lejlighed man bør klæde sig pænt på til, da størstedelen af hverdagen jo går på arbejdspladsen. Hvis ikke man gør noget ud af sig selv der, er man pludselig kun i det lækre tøj i weekenderne, og det er altså bare ikke nok.
Jeg aftalte derfor med mig selv, at der simpelthen skulle strammes op. Jeg har tøjet hængende og jeg ved hvad der fungerer – så er det bare om at få det sat sammen og taget på. For at supplere det pæne arbejdslook har jeg i den seneste tid været på jagt efter jakkesæt, jumpsuits, pencil skirts, pussybows, sheath dresses, peplum snit og sko med en lille, komfortabel hæl. Ovenfor har jeg fundet mine online favoritter til inspiration – jeg synes selv, at der er ret mange classy hverdagslækkerier. Er jeg den eneste der kan have de her sweat-pants perioder?

Núnoo forårskollektion ’17

1 2 3 4 55 5 7 8 9

Min efter-middag er blevet brugt i selskab med de søde piger Pia og Naja, som står bag det populære brand Núnoo (I kender det måske også som Mysisters, som mærket bag mærket). Vi fik et smugkig på en masse skønne tasker, både klassikere i nye farver og med små nye detaljer, samt de nytilkomne modeller. Jeg er ret begejstret over det rå, men feminine look, i kombinationen af bløde materialer, sarte pasteller og hårdt metal – rigtig fine til hverdagsbrug især; ovenfor har jeg knipset et par af mine favoritter. Kollektionen udkommer her til marts – I kan holde øje med dem på mærkets hjemmeside her.

Ny roomie

img_9173

2016 sluttede for mit vedkommende af med en ret stor og ret dejlig forandring i hverdagen. For to år siden købte jeg en hyggelig lille lejlighed i hjertet af latinerkvarteret og det sidste halve år er gået med at sætte den i stand og bygge den om, så der kunne blive plads til to.

Her fra starten af 2017 kan vi endelig sige, at vi er færdige. Vores små, men hyggelige 56 m² er blevet udnyttet til det allersidste for at få plads til alle vores sager og nu ser det endelig ud til, at vi har fået skabt et hjem sammen.
Og det er ikke nogen helt nem opgave skal jeg lige hilse at sige. Især ikke hvis man kommer fra hver sit ret så etablerede hjem og har været vant til at klare og bestemme alting selv.

Jeg har faktisk aldrig boet med en kæreste før. Altså jo, sådan lidt på må og få har jeg da haft kærester boende midlertidigt i et par måneder ad gangen, men det har aldrig været sådan rigtigt på papiret og med begge vores navne på postkassen.
Både T og jeg kommer fra hver vores lejlighed, som vi gennem en årerække har kunne indrette og etablere helt som vi selv havde lyst til, uden at skulle tage hensyn til nogen. Når man så beslutter sig for at slå pjalterne sammen, skal halvdelen af ens ting i første omgang skaffes af vejen, hvorefter man så skal blive enige om, hvilke af dine og mine ting der så faktisk passer sammen og hvordan skal det hele egentlig ende ud? Det er lidt af et puslespil, og til trods for at vi er to ret selvstændige personer med hver vores mening, synes jeg alligevel at projektet er endt med at blive helt godt, uden alt for meget snerren ad hinanden undervejs.

Det helt særlige ved at flytte sammen er, at man endelig bliver vidne til alle ens gode og knap så elegante sider. Når man dater og kærester rundt handler det hele om at drikke vin, gå på dates, kysse i flere timer, gå ture hånd i hånd, være romantiske og se brandgodt ud. Når man dater kan man bruge et begrænset antal timer sammen, hvor man er “på” og gør sig umage for at vise sig fra sin bedste side. Når daten så er forbi, kan man komme hjem til sig selv, smække benene op og dyrke alle sine private, “jeg-bor-alene”-vaner – uden at kæresten skal være vidne til det. Man kan skabe en illusion om, at man altid har make-up på, altid har barberede ben, altid gør en masse ud af sit outfit, altid spiser pænt, altid er i godt humør og altid er yderst henrivende og virkelig dejlig. Den leg er forbi, når man flytter sammen. Sådan helt forbi.
Pludselig har man adgang til hinandens selskab 24 timer i døgnet. Der er ingen steder at flygte hen. Han bliver fra den ene dag til den anden vidne til hendes usoignerede ben, humørsvingninger, alt for lange middagslure, dovenskab, skøre spisevaner, fejen snavs under guldtæppet, hyggetøj, sjuskethed, klodsethed og sære små tvangshandlinger. Og det går selvfølgelig den anden vej også. Man får hele pakken med, man kan ikke gemme sin menneskelighed mere og det er dér forholdet for alvor viser om det kan briste eller bære.

Når man så efter et par måneder endelig kan ånde lettet op, fordi man har indset, at han er ikke skræmt væk og at han endda også holder af, at man kan være mere afslappede sammen, skal man så pludselig til at lære at omgåes hinanden på 56 m². To rum er ikke meget, hvis man en dag skulle blive en lille smule hidsig. Hvem gør hvad på hvilke tidspunkter – og kan vi overhovedet blive enige om hvordan man gør tingene? Det skræmmer mig en lille smule, nok mest fordi jeg aldrig har prøvet det før. Og man ønsker jo ikke, at ens parforhold skal ændre sig, blot fordi man pludselig deler bopæl.

Man må jo så gøre sit for at holde sig fantastiske. Vi er enige om, at man selvfølgelig stadig skal huske en date-night, et glas vin, en gåtur og et langt kys i ny og næ. At man skal gøre sig pæne for hinanden, at man skal huske at føre samtaler uden mobilen, at man skal lytte, at man skal rose, at man skal huske også at chill’ efter mange timers netflix.

Når jeg tænker efter, er de bekymringer jeg skriver om selvfølgelig ikke rigtige bekymringer. Det er en måde at balancere lykkefølelsen på. Når hjerte har rimet på smerte i det meste af ens 20’ere, kan man godt have svært ved at være helt uforbeholden lykkelig og tilfreds. Det handler måske om at indse, at det faktisk er en forundt at have det rigtig godt. At have en tilværelse hvor tingene faktisk kører, og man er glad.
Jeg skal lige vænne mig til tanken om den her meget fastgjorte tosomhed. Men jeg er lykkelig for, at få lov til at skabe et liv med et af de kærligste, gladeste og varmeste mennesker, jeg kender. Jeg tror, det bliver rigtig, rigtig godt.

Indretning af soveværelset

1

Indlægget indeholder affiliate-links.

1. Sengesæt fra Ellos Home her, 2. Kurv fra Colonial Mills her, 3. Duftpuder i hør fra … her, 4. “Ro” duftlys fra Skandinavisk her, 5. Krukke fra Kähler her, 6. Væglampe fra Ellos Home her, 7. Gavlpude fra Ellos Home her, 8. Gavlpude fra Magasin her, 9. Hylde fra House Doctor her, 10. Lagen fra Ellos Home her, 11. Hovedpudebetræk fra Ellos Home her, 12. Loftlampe fra Ellos Home her, 13. Plakat “Le Corbusier secret” fra Nordjyllands Kunstmuseum (kan findes på forskellige auktioner).

Efter at have renoveret lejligheden og flettet alt inventar fra hans og mit hjem sammen, er vi endelig ved at være på plads i vores beskedne, men hyggelige 56 m² midtby-hybel.
At få indrettet stedet var ikke nemt, men jeg synes nu, at det er lykkedes helt fint med stue og køkken alligevel. Soveværelset derimod er stadig helt bart, hvidt og kedeligt – og jeg er derfor på udkig efter lækkert soveværelses interior lidt ala den stil I ser ovenfor. Jeg er helt og aldeles pjattet med flaskegrøn, guld, dusty pink og forskellige grå nuancer kombineret. Kender I nogle bestemte mærker eller hjemmesider, jeg bør besøge?

Sukkerfri januar

uden-navn-3

Det er lidt kliché og lidt fjollet, for jeg er på ingen måde tilhænger af “nu er julen slut”-kure eller new-year-new-me-tankegange, men jeg er alligevel nødt til at tilslutte mig tendensen en smule, for nogle af den slags tiltag kan måske alligevel godt være nødvendige.

Årets første indlæg skal selvfølgelig handle om afholdenhed – er det ikke næsten tradition efter nytår? Jeg synes faktisk, at det hele går ret godt i øjeblikket. Der er som sådan ikke noget jeg vil lave om på, lige på nær den her ustyrlige trang til slik og søde sager som jeg render rundt med for tiden – julen har selvfølgelig kun gjort ondt værre. Har du prøvet at være sukkerafhængig? Så ved du lige præcis hvad det er for en følelse, jeg taler om.
Det der med at man liiige skal have noget sødt hen på eftermiddagen og liiige skal have en pose bolscher liggende på job for at komme gennem dagen. Det der med liiige at kværne en plade chokolade inden kæresten kommer hjem, hvorefter man i skam skynder sig at gemme papiret. Og så det der med ikke at synes et måltid er et måltid med mindre det er afsluttet med dessert – uanset hvor mæt du er. Oplever du det samme? Så er du muligvis ligeså afhængig en sukkergris, som jeg er. Det kan være enormt frustrerende, fordi det lidt giver en følelse af afmagt – og på grund af hvad? Små, ubetydelige, simple kulhydrater, som så alligevel kan have en ret stor indflydelse på kroppen.
Vidste I, at flere ernæringseksperter mener, at man kan blive lige så afhængig af sukker, som man kan af stoffer? Den køber jeg og det giver ekstra god grund til at tænke lidt over, hvordan ens forhold er til søde sager.

Jeg har løbende igennem 2016 ikke gået i seng én eneste aften og kunne sige til mig selv “Sejt, du holdte dig fra sukkeret i dag”. På ingen måde. Der er altid et barn der har fødselsdag, altid kage eller chokolade på lærerværelset, altid en middag med en lækker lille dessert og hvis ingen af delene byder sig, gemmer der sig helt sikkert altid noget hjemme i slikskabet (ja, jeg har ikke kun etableret en slikskuffe, men et slikskab). Min tandlæge siger fy, men krop siger pyha og min indre kontrolfreak siger at nu må det simpelthen stoppe.
Problemet er ikke hverken vægt- eller sundhedsrelateret. Jeg vejer præcis det jeg skal, har det rigtig godt med min figur og jeg får generelt spist rigtig, rigtig sundt på en plantebaseret kost. Det er den manglende kontrol der irriterer mig – det der med altid at længes efter noget, man godt ved ikke er godt for kroppen. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan gå et par dage, uden at skulle have sukker i den ene eller den anden afskygning. Det grænser næsten op til ynkeligt.

Derfor har jeg, for første gang i et par år, været nødt til at give mig selv en kold tyrker. Jeg tror generelt ikke på total afholdenhed (i nogen af livets aspekter), men lige præcis sukker er så vanedannende og afhængighedsskabende, at en kold tyrker er den eneste måde at komme sukkertrangen til livs. Jeg har været i gang i en uge nu og jeg synes selv, at det går ret forrygende. De værste abstinenser er overstået og man kan så småt holde sig selv og tilværelsen ud igen.
Vil du gerne med på samme vogn? Så har jeg et par gode råd, som du passende kan tage med dig, inden du sætter igang.

  • Få alle søde sager ud af huset. Har du en masse lækkerier liggende, så er løsningen ikke at “udrydde” det hele inden du starter din kolde tyrker (det gør bare afhængigheden værre). Få i stedet en kærestefyr, veninde eller lignende til at skaffe det af vejen, så du ikke bliver fristet undervejs. Jeg ved, at der lige nu gemmer sig et ordenligt læs søde sager et sted på matriklen her, som T har været så venlig at gemme rigtig godt for mig.
  • Allier dig med en i samme situation. Det skaber både et konkurrenceelement, samtidig med at I kan opmuntre hinanden undervejs, når kagen på arbejdet står og frister. Jeg har allieret mig med min bedste veninde, min mor og min storebror og indtil videre er det blevet til en masse snapchats af diverse kager og slikskåle man har været seje at holde sig fra, samt “Øv, hvor er det hårdt, jeg går tidligt i seng”-sms’er. Det bliver forhåbenligt nemmere!
  • Giv dig selv et alternativ. Mit køkken er på nuværende tidspunkt fyldt med søde appelsiner, bananer og tørrede figner, fordi det (næsten) giver det samme kick som slik pga. deres høje indhold af fruktose. Det betyder selvfølgelig også, at man ikke skal proppe sig med en pose figner lige inden sengetid, for så er man nok lige sukkerafhængig dagen efter. Men at tillade sig selv et sødt, mere naturligt alternativ hen ad vejen, kan gøre den kolde tyrker lidt mere overskuelig.
  • Fjern fokus. Forkæl dig selv på andre måder – få lykkehormonerne andre steder fra. Lyst til chokolade? Giv dig selv et fodbad og orden dine negle. Craver du bland selv slik? Gå en tur med god musik i ørerne. På grænsen til at spise rent sukker direkte fra posen? Lok kæresten til at give dig massage eller på anden måde aflede dig fra søde fristelser. Det handler for det meste om at tænke på noget andet.

Har I et tip, som vi andre bare må have med på vejen? Så del endelig.
Jeg vil smække benene op til en serie og nyde en … appelsin. Og glæde mig lidt til den kage, jeg har tænkt mig at bage, når den her måned er forbi.

Året der gik

1 2 3 4 56 97 8 10 11

De fleste bloggere udgiver lige nu et “Årets bedste” med henvisninger til de mest læste eller deres egne favorit indlæg. Det kan jeg sgu ikke rigtig, for jeg har egentlig ikke brugt særlig meget tid ved computeren i år, slet ikke for at blogge. Men jeg har nydt mit 2016, min familie og venner og de stunder jeg har kunne få sammen med dem. Dog er der ind i mellem en lille del af min bloggersjæl, som husker mig på at man ikke blot skal nyde sit liv, men også er nødt til at fotodokumentere sine stunder en lille smule. Fair nok.
I får derfor i stedet et kig i min kamerarulle og små glimt af stemninger, steder og mennesker fra mit 2016, samt en lille refleksion over hvad jeg egentlig har oplevet eller “opnået” i året der er gået. I 2016 har jeg:

… for første gang delt bopæl, sådan rigtigt på papiret og det hele, med en kæreste.

… været overraskende handy og funktionel i projekt renover-lejligheden-totalt.

… lært nye ord som dyvler, rawplugs og vægbeslag.

… lært hvad det vil sige at savne sådan helt ind i hjertet, og lært at man skal nyde hvert sekund med de mennesker man elsker.

… brændt mig på en motorcykels udstødningsrør.

… brugt frygtelig mange penge på planter, og slet ingen penge på tøj.

… set Venner sæson 1-10 igennem mindst 4 gange (men ellers har jeg sygt travlt jo).

… sat fod på Cuba inden Fidel Castro døde.

… lært at drikke rom og ryge cigar.

… dyrket intens bikram-yoga 4 gange om ugen i et halvt år.

… ikke rørt en finger eller nogen form for træning i det efterfølgende halve år.

… været ægte lykkelig i mit job.

… grædt over alt og ingenting.

… begyndt at vinterbade.

… dyrket mine egne spiselige grøntsager for første gang.

… lært at elske og hvile i kærligheden på helt nye måder.

… spist vegansk 90% af tiden. (og lært at have det helt okay i det efterfølgende 10%)

… tænk for meget over Universets størrelse og Jordens undergang.

… lært at slække på kravene til mig selv.

… gået fra at være et a-menneske til et b-menneske.

… spist kage eller slik mindst én gang hver dag, 365 dage i træk.

… løbet 10 km for første gang i mit liv – kun fordi jeg havde mine seje elever med på ruten.

… blevet røvgod til at spille casino (men taber fortsat hele tiden til T).

… indført 5 o’clock cocktails på dage, hvor der bare ikke er andre løsninger.

 

Og sådan kunne man nok blive ved – det er fantastisk, hvor meget et enkelt år kan byde på. Hvis man så er heldig at få en masse af dem. Jeg glæder mig helt vildt til 2017 og spændt på at se hvad det kommer til at byde på.

Jeg ønsker jeg allesammen en alletiders nytårsaften – pas på jer selv!

Det bedste nytårshilsner herfra ♥