Instagram siden sidst. Husk, at I kan følge min bruger annawurtz, dagligt. Eller næsten dagligt i hvert fald – jeg holder nemlig mega meget ferie, og er ikke rigtig online med den skønne danske sommer vi har. Det er lige gået op for mig, at jeg starter på arbejde igen om to uger – jeg glæder mig meget, men skal lige have den sidste omgang hygge, inden det hele bliver seriøst igen.
Jeg er lige kommet hjem efter en hyggelig aften med Julie, middag og en kæmpe fed is. Nu vil jeg læne mig tilbage og se ‘Orange is the new black’ for fuld drøn.
God aften til jer, søde mennesker!
En del af jer har løbende spurgt ind til hvordan både studiet og tilværelsen som lærer er gået for mig. Jeg tænkte, at det ville være lettest at samle alle spørgsmål og svar i ét indlæg. I må sige til, hvis der er spørgsmål der er blevet overset - og så håber jeg, at det dækker de tanker og spørgsmål som jer der selv overvejer at gå all in på lærertjansen måtte have.
Hvornår vidste du at du ville være lærer?
Vist nok kort tid inden jeg søgte ind på uddannelsen. Jeg tror, at den er klassisk for en del af dem der havner på seminariet. Trist, men sandt. Jeg har talt med en del der tager det som en nødløsning, fordi de ikke helt kan vælge mellem øvrige studier. Lærer er noget man ved hvad er, man ved hvad der venter en, og så kan det vel heller ikke være så svært at undervise… vel? De fleste finder dog hurtigt ud af, hvis de ikke er gjort af det rigtige stof, og finder sig en anden uddannelse, hvilket nok er meget fornuftigt. Jeg tvivler stærkt på, at man kan trives i lærerjobbet, hvis man ikke brænder enormt meget for det. Selv mærkede jeg allerede i 1. års praktikken, at jeg var havnet det helt rigtige sted.
Hvad gjorde at du endeligt valgte at blive lærer?
Jeg var fast besluttet på, at jeg ville arbejde med børn. Jeg elsker børn, i (næsten) alle aldre, og var drevet af tanken om, at have betydning i andre menneskers liv – at være en “man husker tilbage på”, særligt fordi jeg selv kan huske tilbage på nogle ret signifikante voksne i mit liv. Først havde jeg overvejet børnesygeplejerske, drevet af en interesse for biologi, særligt fysiologi, men fandt hurtigt ud af at jeg besvimede, bare jeg så en nål. Efterfølgende tænkte jeg på at læse jura, med et ønske om at arbejde indenfor familieret – jeg fandt dog hurtigt ud af, at man ikke kommer særlig tæt på de børn man arbejder med. Til sidst stod lærervejen vist ret åbenlys, idet jeg har to forældre der begge er uddannede lærere (dog til videregående uddannelser) og at vidensbegærlighed, vidensdeling og læren fra sig, derfor altid har fyldt meget i mit liv.
Hvordan var lærerstudiet?
Det var helt okay. Nogle fag og undervisere, var klart at foretrække. Jeg var igennem alle fire år, lettere irriteret over, at der var meget få undervisere, der rent faktisk havde været ude i lærergerningen. Mange af dem var professorer fra Aarhus Universitet, der skulle tage deres obligatoriske undervisningstimer, for at bevare deres timer til forskning – fair nok – det var bare enormt demotiverende, at bruge tid med ‘lærere’ der underviste om forudsigelighed, klare rammer, struktur, relationsarbejde og klasseledelse, når de sjældent indrettede deres egen undervisning efter det. Samtidig med at de havde meget, meget få eksempler fra praksis at binde deres undervisning op på. Men de kunne fandme deres teori, og det var i mange tilfælde da også ret inspirerende, hvis man var en god lytter.
Desuden kunne jeg virkelig godt have ønsket mere undervisning – MEGET mere undervisning, og det ved jeg at underviserne også kunne. Men den slags koster penge. Jeg har aldrig haft så meget fritid i mit liv, som jeg havde på seminariet. Jeg følte til tider, at det var ét langt selvstudie. Jo jo, vi fik da litteraturen udvalgt af en underviser, men det var ikke meget der blev vendt kollektivt; samtidig med, at man havde en konstant følelse af, at man skulle skynde sig videre til det næste emne, hvis vi skulle nå alt det, der hørte til et bestemt semester. Det kræver rygrad og selvdisciplin, lad os sige det sådan – men jeg lærte da (heldigvis) det jeg skulle.
Hvilke fag har du?
Dansk (indskoling), biologi, svømning og specialpædagogik. I det kommende skoleår, tager jeg også naturteknologi, sideløbende med mit arbejde. Der ud over har jeg været idræts-, kristendoms- og billedkunstlærer her på første år.
Lever jobbet op til dine forventninger?
Absolut. Lærerne er ikke den faggruppe, som samfundet taler pænest om for tiden, så mine forventninger var ikke særlig høje. Jeg blev overrasket positivt – jeg synes, at det er et utrolig meningsgivende job, og jeg skal glædeligt aflive en fordom eller to, hvis det skal være.
Hvilke klassetrin underviser du?
Efter sommerferien starter jeg på mellemtrinnet (3.-5. klasse) – jeg har haft verdens dejligste 2. klasse i et år nu, og får heldigvis lov til at fortsætte med dem.
Er det det job du vil have i fremtiden?
En stor del af mit arbejdsliv må meget gerne være som lærer i folkeskolen – det tror jeg står ret klart for de fleste, når man har været ude og prøve det af i et stykke tid. Dog har jeg flere interessefelter, som jeg ikke helt kan give slip på.
Jeg interesserer mig enormt for psykologi og valgte derfor på seminariet at læse faget specialpædagogik, hvori jeg også skrev min bachelor, da dette skulle give adgang til den 2-årige skolepsykolog uddannelse på DPU. Tanken tiltaler mig enormt, særligt hvis jeg en dag får trang til at vende tilbage til skolebænken.
Der ud over går jeg også rundt med små lederambitioner i maven – uden at slå for stort brød op, kunne jeg sagtens se mig selv tage en form for lederuddannelse og søge udfordringer i en lederstilling senere i livet – det kræver naturligvis mange års erfaring i skolen. Det der driver mig er, at jeg er ret bevidst om, hvad jeg (og en masse andre lærere) mener at folkeskolen har brug for mere af – man er nød til at være ambitiøs, hvis man vil ændre noget.
Hvad var du blevet hvis du ikke var blevet lærer?
Hvis jeg havde været typen, der turde at give slip og arbejde indenfor et mere usikkert erhverv, hvor der ikke nødvendigvis var en fast løn og overenskomst, havde jeg nok udviklet min kreative side mere og taget en eller flere uddannelser inden for design og mode. Ikke fordi jeg render rundt med et uforløst talent i maven, slet ikke, men det ville 100% være noget jeg ville nyde til fulde.
Hvilke tanker har du gjort dig om på den ene side at være et forbillede, og på den anden side eksponere private tanker og billeder af både byture og familie på bloggen? Det spørgsmål har jeg også måtte stille mig selv flere gange. Da jeg startede bloggen for år tilbage, tænkte jeg, at det nok var et overstået kapitel inden jeg blev færdiguddannet – 4 år synes jo at være vildt lang tid. Pludselig stod man der og var færdig, og så endda med job efter sommerferien. Jeg overvejede kort, om jeg burde lukke og slukke bloggen, særligt fordi der er flere elever fra den skole, hvor jeg arbejder, som læser med (hej piger!) og spørger ind til det, når jeg er på job.
Mit indtryk er, at der er en del lærere der synes at man bør holde privatliv og arbejde fuldstændig adskilt – særligt mht. facebook og internettet generelt. Personligt gør det mig absolut intet, når mine elever spørger ind til mine weekender, kærester, veninder, familie m.m., så længe jeg har mulighed for at fuldføre opgaven som rollemodel. Jeg har vitterligt ikke noget imod, at mine kolleger, mine elever eller deres forældre ser billeder af mine venner og mig i fritiden eller læser mine tanker om sundhed, kærlighed og livet – for alle de ting er jo bare med til at skildre mig som menneske, og jeg kan ikke se hvordan det at være menneskelig disharmonerer med læreren som rollemodel? Vi går så enormt meget op i, at børnene forstår, at det er okay, at vi er forskellige og at man ikke altid behøver at være perfekt, så hvorfor ikke selv være eksemplet? Lærere er ikke ufejlbarlige (selvom jeg nu efterhånden kun blogger om stille og rolige ting, så mange vilde ting laver jeg jo heller ikke). De kender mig, ser hvad jeg spiser, hvilket tøj jeg går i, hvilke værdier jeg har – de finder ikke noget her inde, som de ikke allerede ved.
Men nej, jeg godkender ikke venskaber på facebook eller lignende, men indholdet der og indholdet her er også to helt forskellige ting. Jeg blogger for at inspirere og dele erfaringer fra mit eget liv – jeg kan ikke se, hvordan det skulle skade relationen til mine elever? Jeg tror i virkeligheden bare, at det er fordi, at vi altid har set lærere som nogle ret reserverede mennesker.
Nå, det var vist det sidste – missede jeg dit spørgsmål, må du hellere end gerne skrive det i kommentarfeltet. Det er en fornøjelse, hvis jeg kan hjælpe jer med at vælge rigtigt, i forhold til en videregående uddannelse, eksempelvis som lærer – vi har brug for dygtige, ihærdige folk. Jeg er i hvert fald kommet godt ud på den anden side, og elsker at tage på arbejde (næsten) hver dag. Mega meget held og lykke, til jer der starter på uddannelsen her efter sommerferien.
Jeg har lagt mærke til, at flere af jer ind i mellem spørger, hvad man kan erstatte proteinpulver med, når man laver proteinpandekager. Og det er klart en oplagt ingrediens at bruge, når man bager, men det er bestemt heller ikke noget man nødvendigvis skal have stående på hylderne, for at kunne få et sundt og proteinrigt måltid. Jeg tænkte, at jeg derfor lige måtte dele min opskrift på hytteostpandekager, som et alternativ til jer, der ikke har behov for proteinpulver i hverdagen. Du skal bruge:
125 g. hytteost
2 æg
1/2 banan
2 spsk. finthakkede nødder og frø (i dette tilfælde hørfrø, chiafrø og mandler)
1,5 spsk. fiber HUSK (kan udelades, men gør dejen lettere at arbejde med)
Lidt vaniljepulver
Blend æg, banan, nødder/frø, vaniljepulver og fiber HUSK til en jævn masse. Rør hytteosten i, og steg dejen til små runde pandekager, i et par minutter på hver side ved jævn varme.
Server pandekagerne med din yndlingstopping – her med skyr, blandede bær, frysetørrede hindbær og honning.
Kort og godt er proteinpulveret altså erstattet med den proteinrige og fedtfattige hytteost. Personligt er jeg egentlig mere til denne udgave, mest fordi jeg helst ser, at proteinerne skal komme fra en naturlig kilde og ikke fra pulver i en spand – den oprindelige proteinpandekage smager også super godt, men også en smule mere syntetisk, på grund af sødemidlerne i proteinpulveret. Grunden til, at jeg ind i mellem sniger proteinpulver i min mad, er udelukkende fordi, at jeg lever vegetarisk i hverdagene, og derfor godt kan få nok af skyr, æg, hytteost og andre mælkeproteiner. Anyways – nok snak om mad, nu vil jeg ud i gang med dagen, så velbekomme til jer der skal i gang i køkkenet – det er jo et ret oplagt sted at tilbringe sådan en regnvejrsdag.
Yay, et nyt par til samlingen! Jeg blev først hooked på det fine floral print til roshe run, da jeg så et billede af dem på tumblr for et par måneder siden – der kørte dog sideløbende en debat om, hvorvidt de var ægte eller fotoshoppede (det er vildt så meget sneakers entusiaster kan gå op i den slags). Nå, men jeg besluttede mig altså for at lede efter dem, og efter lang tids søgen faldt jeg over et tip om, at det var muligt at bestille dem på etsy.com. Jeg har ikke specielt gode erfaringer med Etsy, og det ville også være synd at sige, at skoene er helt magen til dem der var på deres billede på hjemmesiden - der ud over har det taget hele to måneder at få dem hjem. Når det så er sagt, skal det siges, at jeg vitterligt er fuldstændig ekset med dem. Kombinationen er det imiterede ruskind og blomstrede logo, giver den ellers sporty sko et mere elegant og feminint udtryk – perfekt til hverdagsbrug.
På med dem og ud i solskinsvejret – og god dag til jer alle sammen.
1. Mango, 2. Skagen, 3. T by Alexander Wang, 4. Asos, 5. By Malene Birger, 6. DKNY, 7. Michael Kors, 8. Monki, 9. OPI, 10. Vero Moda, 11. Topshop, 12. Nike, 13. Asos
Det er simpelthen for varmt til at tage dagens-outfit billeder de her dage – samtidig besidder jeg ikke evnen til at sammensætte andet end et par shorts og en top, med de her temperaturer, så det ville også være utrolig kedeligt. I stedet kan jeg sidde i min have, slikke sol, og drømme om alt det tøj jeg gerne ville gå i. Igen i år er jeg med på ‘hvid-fra-top-til-tå’-sommer-tendensen – jeg synes aldrig at det bliver kedeligt og det kan slet ikke blive for meget. Her er et uddrag af mine favorititems for tiden – hvad er jeres yndlings sommertendens i år?
